Massivt frafald på datamatikeruddannelsen

Op mod halvdelen af de studerende på datamatikeruddannelsen falder fra hvert eneste år. Skuffede eller misforståede forventninger er en af årsagerne til, de studerende falder fra. I Esbjerg er det lykkes Erhvervsakademi Sydvest at nedbringe frafaldet på studiet ved at støtte de nye studerende.

”Det var mærkeligt at komme i skole, og opdage, at klassekammerater lige pludselig ikke går her mere. De kunne ikke klare det.”

Den 20-årige Lars Reese er i gang med sidste del af datamatikerstudie på Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg. På hans hold var de godt 25 elever til at begynde med, hvor fem elever indtil nu er faldet fra. Klassens eneste pige holder dog stadig fast ved drømmen om at gennemføre datamatikerstudiet, selv om sygdom har forsinket hende.

”Og fem er ikke et særligt stort frafald. Vi fik at vide, da vi begyndte, at man forventede, at klassen ville blive halveret inden for det første halve år,” fortæller Lars Reese.

Og det skræmmende tal flugter med udviklingen på landsplan, hvor godt halvdelen af de studerende falder fra. Sidste år afbrød hele 48 procent af de studerende deres uddannelse som datamatiker. I løbet af de sidste ti år har frafaldsprocenten svinget mellem 62 procent i 2005 og 47 procent i 2010. Samtidig har faget en klar overvægt af mænd. Hele 91 procent af de nye studerende i 2012 var af hankøn.

Lars Reese er ikke overrasket over den høje frafaldsprocent. Selv var han som ny studerende uforberedt på, hvor højt niveauet var på datamatikeruddannelsen.

”Jeg havde regnet med, at vi nok skulle lære at programmere lidt. Og i min verden var jeg kommet frem til, at jeg sikkert kunne bruge det, som jeg havde lært på HTX. Og mere var der sikkert ikke i det,” fortæller Lars Reese.

Knækker halsen

Virkeligheden var en ganske anden. Alligevel var han aldrig tæt på at springe fra uddannelsen.

”Var der noget jeg ikke forstod, så satte jeg mig ned og lærte det i stedet for at give op. Men der var andre, der gav op. Også selv om de var rigtigt dygtige til at programmere. De var slet ikke interesserede i, hvad virksomheder efterspurgte af kompetencer. De ville hellere lave spil,” siger Lars Reese.

Ifølge Anne-Mette Tønnesen, uddannelseschef, medie & IT, på Erhvervsakademi Sydvest, har man både lokalt i Esbjerg og på landsplan oplevet et stort frafald på datamatikeruddannelsen.

”Mange kommer ind på datamatikeruddannelsen, fordi de godt kan lide at spille computere. De kan godt lide at bruge computere. Men når de så møder undervisningen i programmering, som er lidt lige som matematik: Enten har man flair for det. Eller også har man det ikke. Og nogle elever knækker halsen, fordi de ikke rigtigt ved, hvad de går ind til,” siger Anne-Mette Tønnesen.

Nedbragt frafaldet

Hun bruger meget tid på at forklare interesserede unge om, hvad programmering går ud på, inden de begynder på studiet.
”Men det er svært at forklare. Man er nødt til selv at prøve det for at finde ud af, om det at programmere er noget for en,” siger Anne-Mette Tønnesen.

I løbet af det sidste år er det dog lykkedes Sydvest Akademi at nedbringe frafaldet ved at sætte ind med hjælp til de nye studerende.

”Jeg synes, at det er svært præcist at sige, hvad der har virket, fordi vi har gjort en masse forskellige ting. Vi holder dem blandt andet til ilden ved at give dem mindre opgaver, der skal afleveres hver 14. dag,” fortæller Anne-Mette Tønnesen.

Opgaverne skal godkendes, og de studerende får karakterer for deres opgaver. Ideen er at de nye studerende hele tiden har en klar ide om, hvor de står rent fagligt. Og den indsats har virket positivt, mener Anne-Mette Tønnesen.
”Vi har prøvet at hjælpe dem i gang med at arbejde med tingene, fordi den eneste måde man kan lære programmering på, er ved selv at have hænderne nede i det. Alle kan lære at programmere. Det kræver bare, at man giver det en ekstra skalle en gang i mellem,” siger hun.

Få kvinder

Men et er det store frafald, noget andet er, at datamatikerstudiet ikke er i stand til at tiltrække mange kvinder. Ifølge Anne-Mette Tønnesen har Erhvervsakademi Sydvest længe forsøgt at tiltrække flere kvinder til datamatikeruddannelsen. Foreløbigt uden den store succes.

”Det er et kæmpe problem, fordi vi kun rekrutterer fra halvdelen af gymnasieeleverne, når pigerne slet ikke er interesseret,” siger hun.

Forskningsleder Torben Pilegaard Jensen fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, er skeptisk overfor dette synspunkt. Han peger på, at det ikke er usædvanligt med en skæv kønsfordeling på de forskellige uddannelser.

”Skal man håndtere denne udfordring bevæger vi os fra uddannelsespolitik til kønspolitik. Skal vi så have mange flere mænd ind på sygeplejeuddannelsen eller mange flere mænd ind på laborantuddannelsen? Problemet er ikke specielt for datamatikeruddannelsen. Og det at løse dette problem har så lange udsigter, at vi i stedet bør fokusere på at løse de problemer, som vi kan gøre noget ved inden for en kortere tidshorisont,” siger han.

I stedet mener han, at man bør fokusere på tiltag i selve uddannelsen for at gøre noget ved frafaldet. En af metoderne kunne være at begrænse antallet af sidefag på uddannelsen, der er en kort videregående uddannelse.

”I stedet for at mase en masse fag ind i uddannelsen, kunne man i stedet fokusere på kernefagene som det at kunne programmere på de relevant sprog. Samtidig kunne man sætte ind med en tidlig målrettet indsats for at støtte fagligt mindre stærke elever,” siger Torben Pilgaard Jensen.