Svært at få medlemmerne til at tage efteruddannelse

Som tillidsrepræsentant i CSC Scandihealth forsøger Flemming Uldall at gøre medlemmerne opmærksomme på mulighederne for at tage efteruddannelse. Men selv om arbejdsgiveren som regel er positivt indstillet overfor at give de ansatte tid til efteruddannelse, og der er penge til det, er det stadig op ad bakke.
Arbejdsgiver er positiv.

Og der er penge nok.

Alligevel er der kun få af medarbejderne i CSC Scandihealth, som søger penge i virksomhedens kompetencefond. Også selv om fonden er godt polstret til at give tilskud til efteruddannelse, kniber det med interessen fra hans kolleger.

”Det er problematisk. Hver eneste gang vi har generalforsamling, siger jeg, at vi er begunstiget af at have en kompetencefond. Men medarbejderne kan føle, at det er svært at finde tiden til det,” siger Flemming Uldall, tillidsrepræsentant for SAMDATAs medlemmer i virksomheden og medlem af SAMDATA\HK’s bestyrelse.

Sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer har han været med til at formulere den IT-politiske strategi, hvor det klart fremgår, at ”… SAMDATA\HK skal fremtidssikre sine medlemmers kompetencer gennem efter- og videreuddannelse, kompetenceudvikling og karriereplanlægning.”

Knaphed på tid

Efter denne artikel kan du møde tre IT-medarbejdere, Joan Madsen, Karen Haar og Dorte Haar, der alle har fået penge til at tage en efteruddannelse efter eget valg. I alle tre artikler peger de tre hver især på, at deres efteruddannelse kræver meget tid, der går fra familie og fritid, når et fast arbejde også skal passes ved siden af det hele.

Og netop tiden som den knappe ressource er en af Flemming Uldalls centrale pointer, når han skal beskrive, hvorfor det kan være svært at få medlemmerne til at prioritere efteruddannelse som en del af deres ofte meget hektiske arbejdsliv:

”Folk har meget travlt. Vi har haft nogle nedskæringer, men arbejdsopgaverne er der stadig. Vi har bare færre hænder til at løse dem. Så folk har svært ved at overskue, hvordan de dog skulle få tid til efteruddannelse.”

Umiddelbart oplever han ingen modstand fra ledelsen af CSC Scandihealth i forhold til at undvære medarbejdere, der skal på efteruddannelse i en uge eller mere. Generelt er der stor forståelse for ønsker om at blive opkvalificeret.

”Og det er jo positivt. Men de enkelte ledere kan måske have svært ved at overskue, hvordan de skal få deres planlægning til at hænge sammen, hvis de lige pludselig skal undvære en medarbejder,” siger Flemming Uldall.

Ærekære medarbejdere

Samtidig spiller den faglige stolthed også en rolle. Flemming Uldall opfatter både sine kolleger og lederne som meget ærekære i forhold til deres arbejde:

”Det er jo IT til det danske sundhedssystem, som skal gavne patienter og pårørende i Danmark. Det er ikke bare IT for at tjene en masse penge. Så vi er meget ømme over vores arbejde, hvorfor vi ofte kommer til at prioritere det frem for efteruddannelse.”

Selv om det jo umiddelbart lyder meget fint, kan det have sin pris, hvis ens kompetencer lige pludselig ikke længere er i så høj kurs mere.

”Jeg har ikke den gyldne løsning på, hvordan vi får folk til at søge om efteruddannelse. Men når der bliver fyret, så er det jo dem med de dårligste uddannelser, der ryger først. Og vi ser jo et skifte i teknologi lige nu. Alle taler om, at mere og mere forsvinder op i skyen,” siger Flemming Uldall.

Medarbejderne kan føle, at det er svært at finde tiden til det.
Flemmming Uldall

Mere bevidste medlemmer

Lige som tidligere bliver der mindre brug for folk med ekspertise i de teknologier, som i samme takt bliver anvendt mindre. Anvendelse af mainframe computere vil falde, mener han, også selv om en række systemer fra 90erne stadig kører på de store maskiner.

”Så der bliver talt meget efteruddannelse. Og jeg synes HK er gode til at sætte efteruddannelse på dagsordenen. Jeg håber, at det kan være med til at gøre medlemmer mere bevidste i forhold til at blive opkvalificeret,” siger Flemming Uldall.

Han fortsætter:

”Jeg har også oplevet medlemmer, der melder klart ud med, at de ikke skal på efteruddannelse. De har den uddannelse, som de skal have. De kan tage fejl. Men det er også sin sag at sige til medlemmer på 60 år, at de skal på efteruddannelse, fordi de måske kun har fem år tilbage på arbejdsmarkedet.”

Ikke de samme behov

Ifølge Flemming Uldall kan der være andre forhold, der komplicerer arbejdet med at hjælpe medlemmerne frem mod den rigtige efteruddannelse.

”Som tillidsrepræsentant skal man være opmærksom på, at det er en række forskellige faggrupper, der er dækket af vores overenskomst. Og hende oppe i regnskabsafdelingen har jo ikke nødvendigvis brug for den samme efteruddannelse, som for eksempel Joan (Madsen, red.).”

Flemming Uldall understreger, at uddannelserne skal have et personligt sigte i forhold til den enkelte medarbejders ønske om at blive opkvalificeret.

”Her er det ikke en opgave for kompetencefonden. Det er uddannelser eller kurser, som virksomheden selv må til lommerne for at uddanne medarbejderne i,” siger han.

Indimellem kan det være en anelse svært at skelne mellem, hvilken uddannelse der er rettet på at opfylde virksomhedens behov, og hvilken efteruddannelse som medarbejderne efterspørger for at ruste sig i forhold til sine personlige ønsker til fremtiden på arbejdsmarkedet. Men Flemming Uldall forsøger at tilgodese sine medlemmer mest muligt i sin rolle som tillidsrepræsentant i uddannelsesudvalget.

”Selvfølgelig ser vi i udvalget positivt på alle ansøgninger. Men jeg er også nødt til at sige, at jeg ikke er i stand til at hjælpe ikke-medlemmer med råd og vejledning til at komme på efteruddannelse. Her er jeg nødt til at sige, at de altså ikke kan få noget, når de ikke er med til at betale for SAMDATA\HK,” siger han.