Dorte ville vide mere om IT

Med en uddannelse som hospitalslaborant følte Dorte Bührmann, at hun havde brug for at vide mere om IT. Hun tog en akademiuddannelse i informationsteknologi for at blive bedre til sit arbejde i CSC Scandihealth, men også for at ruste sig til, hvis hun en dag skulle ud for at søge et nyt job.
”Jeg har fået en masse ny teknisk viden. Jeg har fået udvidet min horisont i forhold til, hvordan IT hænger sammen. Og jeg har udviklet mig personligt.”

Sådan ser Dorte Bührmann sin personlige facitliste efter at have gennemført det meste af en akademiuddannelse i informationsteknologi på Copenhagen Business Academy (Cphbusiness, red.). Hun er lige nu i færd med sit afgangsprojekt, som efter planen skulle blive færdig sidst i juni 2016.

Egentlig er hun slet ikke uddannet inden for IT. Den gang – i 1992 – hun tog sin uddannelse hed den ”klinisk biokemisk hospitalslaborant”, men i dag kendes den under betegnelsen bioanalytiker. Efter små ti års karriere inden for det offentlige hospitalsvæsen, søgte hun ud i den farmaceutiske industri. I 2007 fik hun job i CSC, hvor hun skulle yde support til kunder på et IT-system (LABKAII, red.) til laboratorier.

”En stilling hvor jeg kunne bruge min sundheds-faglige uddannelse sammen med ny teknisk viden,” siger Dorte Bührmann.

Et dilemma

Nogle af arbejdsopgaverne var blandt andet undervisning af nye superbrugere til laboratorie IT-systemet, samt systemopsætning og support til kunderne. Og efter nogle år blev hun sat til at arbejde i en anden del af koncernen, nemlig CSC Scandihealth, hvor hun i dag er ansat i afdelingen i Valby.

”Her blev jeg ansat i den del af kundesupport, der ydede funktionel support til kliniske IT-systemer, blandt andet elektroniske patientjournaler, overvågning af snitflader og meget mere.”

Og efter et stykke tid stod Dorte Bührmann over for et dilemma: Skulle hun satse på sin sundhedsfaglige uddannelse eller fortsætte karrieren inden for IT-verdenen. Hun havde trods alt været længe væk fra sundhedssektoren og den farmaceutiske industri, hvor der i mellemtiden var sket meget.

”Så jeg begyndte at se mig om efter, hvordan jeg kunne gøre mig mere værdifuld som medarbejder inden for IT-branchen ved at tage en uddannelse,” siger Dorte Bührmann.

Lære tingene fra bunden

Hun begyndte at se sig om efter en relevant uddannelse, og valget faldt på akademiuddannelsen i informationsteknologi på Cphbusiness. Her var det muligt at tage uddannelsen som aftenundervisning på deltid, så Dorte Bührmann samtidig kunne passe sit arbejde. Og fordi hun havde en studentereksamen og en mellemlang uddannelse bag sig – og samtidig arbejdede i IT-branchen – var det ikke nødvendigt at blive realkompetenceprøvet for at få adgang til uddannelsen. Dorte Bührmann valgte dog at tage et syv ugers introduktionsforløb, hvor de studerende blev undervist i at skrive opgaver.

”Det er jo mange år siden, at jeg har gået i skole,” griner hun.

Herefter gik hun i gang med den egentlige uddannelse, hvor hun blandt andet valgte moduler som softwarekonstruktion, webprogrammering og videregående programmering,

”Jeg ville gerne lære tingene helt fra bunden, så jeg tog mange af de tekniske fag. Ved siden af de obligatoriske fag er det nemlig muligt at vælge mellem forskellige moduler.”

I alt skal Dorte Bührmann have 60 ECTS-points for at gennemføre uddannelsen, hvor hun har valgt at tage fag, der udgør 10 points pr. halvår. Uddannelses- og forskningsministeriet beskriver ECTS som et mål for den arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. Her svarer 60 ECTS til et års fuldtidsstudium.

”Jeg har taget et eller to moduler alt efter, hvor mange points de gav,” siger Dorte Bührmann.

Ikke plads til småbørn

Og hun erkender blankt, at det har været hårdt:

”I de perioder jeg har gået i skole, har jeg måske lagt 20 til 25 timer oven i mit fuldtidsjob.

Selvfølgelig er det op til en selv, hvordan man gør det. Men jeg har valgt mange programmeringsfag, så jeg har skullet bruge rigtigt mange timer på at lære det fra bunden. Så efter arbejdsugen har jeg nogle gange brugt lørdag og søndag på at lave lektier.”

Hendes pointe er, at den indsats kræver, at ens kæreste eller ægtefælle er indforstået med, at der bliver brugt så mange timer på andet end familien. Hun tager en lille pause som for at understrege den næste pointe:

”Jeg er glad for, at jeg ikke har haft små børn derhjemme. Men selv om mine børn er store, har det været rigtigt hårdt, så jeg glæder mig da til sommer, når jeg er færdig.”

Men et er omkostningerne. Noget ganske andet er gevinsterne. For Dorte Bührmann har det været bekræftende at sætte sig på skolebænken og finde ud af, at hun ikke var for gammel til at lære noget.

”Det er da helt vildt selvudviklende. Jeg kan kun anbefale det.”