JAGTEN PÅ DET OFFENTLIGES IT-STRATEGI I FORHOLD TIL BREXIT

IT-afdelingerne inden for det offentlige skal ved Brexits gennemførsel muligvis til at behandle Storbritannien som et tredjeland, hvis der ikke bliver indgået en aftale. SAMDATA Magasinet ville gerne have interviewet en IT-ansvarlig i det offentlige om de ændrede arbejdsopgaver i den forbindelse, men det skulle vise sig at være svært at få en udtalelse fra de offentlige myndigheders IT-afdelinger.

Manden fra Esbjerg Kommune lød overrasket.

”Hvilken forskel skulle Brexit gøre for vores IT-afdeling?” spurgte han mig.

Det var sjovt nok det samme spørgsmål, jeg som journalist havde ringet for at stille ham.

I forbindelse med så stor en ændring, som det britiske Brexit medfører for EU, skulle man tro, at IT-afdelingerne i det offentlige havde lavet deres eget beredskab for overgangen, uanset om det ender med den hårde, den bløde eller en helt tredje version af Brexit. Den artikel ville SAMDATA gerne have med i magasinets temanummer om Brexit, men efter en større rundringning til flere af landets kommuner, offentlige forvaltninger og sågar et enkelt ministerium svæver svaret stadig i vinden som Boris Johnsons hårlokker på en blæsende dag.

Lang ventetid

Der er skrevet utallige hyldemeter om Brexit i medierne allerede. Selv de mest uinteresserede kender til Theresa Mays røde power suits og den engelske adels udtalelser om svundne tiders storhed. I skrivende stund er det tre og et halvt år siden, at briterne stemte ’ja’ til at træde ud af det fælleseuropæiske samarbejde, og selvom det egentlige exit er blevet udskudt adskillige gange indtil videre, tyder alt stadig på, at det kommer, uanset om det bliver en hård eller blød udgave af aftalen, der bliver indgået.

Den lange overgangsperiode har givet de juridiske afdelinger i både den offentlige og private sektor god tid til at forberede sig på det uafvendelige, ikke kun i England, men også i de andre EU-nationer.

Hvad vil det betyde i praksis for de engelske statsborgere i Danmark og for danskerne i England? Hvilken forskel gør det for måden, man kommunikerer på mellem landene, uanset om det drejer sig om køb og salg eller overførsel af persondata? Ændrer det noget for IT-sikkerheden? Det var spørgsmål, vi gerne ville stille, ikke kun til kommunerne, men også til de store offentlige organer som f.eks. Toldstyrelsen.

”Vi kommer til at ansætte en del flere toldere,” fortalte den presseansvarlige i Toldstyrelsen i en telefonsamtale. Brexit vil simpelthen medføre en større arbejdsbyrde for afdelingen end før, men når jeg spørger til IT-afdelingens rolle i det ændrede arbejde, er responsen den samme som hos Esbjerg Kommune.

”Det gør ikke nogen forskel for IT-afdelingen,” lyder det.

Endnu intet

Da jeg ringer til Københavns Kommune er der først andre boller på suppen. De vil gerne udtale sig, den kommunikationsansvarlige skal bare lige finde den person, jeg skal tale med. Jeg rykker flere gange for svar, men Københavns Kommune ender i stedet med at trække sig fra det lovede interview, de kan alligevel ikke sige noget om emnet. Til gengæld kan jeg få nogle skriftlige citater om Brexit, lover pressemanden. Flere uger efter har jeg endnu intet modtaget.

”Tror du, de sylter din sag?” spørger redaktionssekretæren fra SAMDATA.

Jeg ved det ikke, så jeg ringer til Københavns Kommune endnu engang.

”Hvornår skal du senest have citaterne?” spørger pressemanden.

”Senest på mandag,” svarer jeg.

Men om mandagen har jeg stadig intet hørt fra Københavns Kommune. Da Aarhus Kommune heller ikke har et svar til min lignende forespørgsel til dem, beslutter jeg mig for at ringe til KL – Kommunernes Landsforening. De må da vide noget.

Overførsel til et tredjeland

Når England træder ud af unionen, vil det rent juridisk få rang af tredjeland, hvis det bliver en no deal aftale. Det vil sige, at når en offentlig institution i Danmark skal overføre data til England, vil der gælde de samme regler for de lande, der ikke er medlem af EU eller EØS. EØS er den økonomiske samarbejdsaftale, der er lavet for nogle af de lande, der ikke er medlem af EU, men som alligevel gerne vil have en handelsaftale med EU, hvilket blandt andet gælder Norge og Island.

Men England får rang af tredjeland på samme måde som f.eks. Bolivia. Forskellen er bare, at Danmark og England har mere med hinanden at gøre handelsmæssigt og økonomisk end Bolivia og Danmark. Det er derfor, SAMDATA gerne vil spørge, om det vil medføre øget arbejde for kommunernes IT-afdelinger allerede nu. Hos KL får jeg den samme besked, som jeg har fået ved Esbjerg -, København – og Aarhus Kommune: pressemedarbejderen vil vende tilbage med navnet på den person, som jeg skal tale med. Der er ikke engang gået en time, fra jeg har ringet til KL, til der tikker en mail ind fra pressemanden med et link til Udenrigsministeriets Special Task Force, der er oprettet i forbindelse med Brexit.

”I KL henviser vi til staten, som har et tværministerielt task force på sagen,” står der i den kortfattede mail.

Tvivler på, at vi ved noget

Jeg synes, det virker usandsynligt, at Udenrigsministeriets særligt nedsatte Brexit-gruppe skal vide noget om arbejdet i de enkelte kommuners IT-afdelinger, men jeg ringer selvfølgelig alligevel til dem. Manden, jeg taler med, lyder lige så overrasket som manden fra Esbjerg Kommune.

”Jeg kan godt prøve at spørge, men jeg tvivler på, at vi ved noget om det”, siger han.

Svaret er da også det samme, som vi har fået de andre steder. Det er op til den enkelte myndigheds IT-afdeling at afgøre, om der er noget, der skal ændres eller forberedes i arbejdsgangen, hvilket ind til videre ikke er tilfældet. I mellemtiden får redaktionen en udmelding fra KMD, der leverer IT-systemerne til det offentlige:

”På et overordnet plan har Brexit ikke nogen umiddelbar betydning for de systemer, som KMD leverer til kommunerne. Det er heller ikke noget, vi oplever en større efterspørgsel efter fra kommunernes side. Derfor er der heller ikke på nuværende tidspunkt et egentlig Brexit-projekt centralt i KMD. Det kan være det kommer, hvis behovet skulle opstå.”