BREXIT SATTE STOP FOR UDVIDELSE TIL STORBRITANNIEN
24. juni 2016 vågnede Europa til en ny virkelighed. Med vedtagelsen af Brexit blev den politiske situation rystet godt og grundigt. Men det er ikke kun på et politisk plan, at Brexit har haft konsekvenser. Også for erhvervslivet har afstemningen haft stor betydning.
På de følgende sider skal du møde en dansk virksomhed, der endte med at stoppe en planlagt udvidelse på det britiske marked, fordi Brexit gjorde situationen for uforudsigelig og usikker.
Manden, der fortæller, er Lars Dylander. Han er CEO i 2BM, der et af Danmarks største SAP-konsulenthuse med mere end 80 medarbejdere. Planen var, at han også skulle have en afdeling briter under sig, men den drøm blev sløjfet med Brexit.
Et strategisk brohoved
2BM havde planlagt en stor entré i Storbritannien, som nu er sat på standby.
“Vi havde udset det som et interessant marked. Det var et godt brohoved, bl.a. fordi de er engelsktalende, og vi anså det for strategisk smart at gå den vej. Vi havde entreret med lokale virksomheder og opbygget en pipeline af kunder. Men efter Brexit gik det fuldstændigt i stå. Det er helt dødt,” siger Lars Dylander og tilføjer:
“Jeg kan slet ikke forestille mig at operere på indersiden af Storbritannien.”
For 2BM blev problemet, at kunderne ikke turde forpligte sig, så længe Brexit var uafklaret. Den manglende afklaring har nu stået på i tre et halvt år.
“Hvis man f.eks. er indenfor bilindustrien og overvejer at etablere sig i Storbritannien, hvad betyder Brexit så? Hvad er fremtiden for det indre marked? Kan man få reservedele til reparationer? Måske er det ikke et problem, men you don’t know. Er det virkelig her, jeg vil etablere min produktion?” lyder Lars Dylanders beskrivelse af kundernes dilemmaer.
Og han forstår dem godt.
“Hvis man står med så stor en risiko, så vil de fleste jo vælge at gøre det et andet sted. Vi ved jo ikke, om det fremover bliver som med Norge eller, om relationen i stedet kommer til at minde om den i Ukraine. Konsekvensen er, at det bliver et rent investeringsstop.”
For 2BM har det betydet, at virksomheden har trukket i nødbremsen.
“Vi har trykket på stopknappen. Ved årets udgang stopper vi de sidste aktiviteter, og medarbejderne er blevet opsagt. Derefter afventer vi udviklingen,” siger han, men understreger også, at beslutningen ikke er permanent:
“Så snart der er en stabil situation, så tror jeg at vi er tilbage, uanset om Storbritannien er EU-medlem eller ej.”
Enterprise resource planning, eller bare ERP, er en bred betegnelse for IT-systemer, som større virksomheder bruger til at holde styr på alt fra ordrer og lagerstyring til regnskab og human resources.
SAP er et af verdens største softwareselskaber og udbyder en række ERP-systemer. Rundt om SAP findes en lang række konsulenthuse, der hjælper virksomheder med at søsætte, konfigurere og drifte SAP-systemer, så de passer til den enkelte virksomheds konkrete behov.
SAP er således en af flere store ERP-udbydere. Microsoft er med Dynamics-produktgruppen en af SAP’s store konkurrenter, det samme er Oracle med deres ERP-pakke.
Vigtige systemtilpasninger
Mens Brexit altså foreløbigt har taget livet af 2BM’s britiske eventyr, så har den politiske tumult linet mange opgaver op i Danmark.
“Vi konfigurer ERP-systemer for kunderne, og i samme øjeblik at Storbritannien træder ud, så skal systemerne tilpasses på mange områder. Det handler primært om opgørelse af indirekte skatter og afgifter, om udstationering og indstationering af medarbejdere på tværs af Europa,” fortæller han.
Han forklarer:
“Hvis du er en multinational koncern og kan flytte varer rundt i din supply chain, så er der mange spørgsmål om, hvor og hvornår du afregner moms og afgifter. Det spiller en stor rolle og er en vigtig faktor for virksomhederne. Samtidig betyder Brexit, at virksomhederne skal forholde sig til regulativer og mærkningsordninger som f.eks. CE-mærkning. I dag er det samme regler overalt i det indre marked, men det vil jo ændre sig.”
Et andet væsentligt område, når 2BM skal tilpasse kundernes ERP-systemer, er hele human resources-delen.
“Hvad gør du med dine medarbejdere i Storbritannien? Kan du overhovedet indog udstationere? Hvad betyder ændrede skatter og afgifter for medarbejderne? Hvilke forhold og regler skal de arbejde under? Hvordan kan deres børn gå i skole og hvad med den container, der skal fragte deres ejendele frem og tilbage?” spørger CEO’en retorisk og tilføjer:
“Og hvad med arbejdstilladelser? Det er endnu en proces, som kunderne helst var fri for.”
Der er altså mange områder, hvor store virksomheder skal have tilpasset IT-systemerne, hvis Storbritannien følger den nuværende plan og forlader EU 31. januar næste år.
Klar til rådgivning
Lars Dylander og hans medarbejdere ved, at der skal arbejdes hårdt og hurtigt, hvis det bliver et hard Brexit, hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale.
“Vi har lavet et Brexit-team, hvor alle er lært op, og ved hvad der skal ske. IT-teknisk er langt det meste allerede klar. Hvis der bliver trykket på knappen, er vi klar, og der kommer masser af arbejde,” siger han.
Han ærgrer sig dog over udsigten til et EU uden Storbritannien:
“Selvom det vil være fedt, at vi får en masse opgaver, så er det ærgerligt, at Storbritannien kommer længere væk. Afstanden bliver større. Det indre marked giver stor fleksibilitet i dag og den forsvinder med et hard Brexit.”
Alligevel kan en dårlig løsning være det mindst ringe alternativ, siger Lars Dylander.
“Det er så problematisk, at situationen er uafklaret, at selv en dårlig afklaring formentligt vil være bedre. Det vil give en lettere situation for alle.”
Skeptiske kunder
Han bidt mærke i, at mange af kunderne endnu ikke har turde forpligte sig på de politiske forandringer, der kan vente lige om hjørnet, hvis Brexit bliver gennemført.
“Alle kunderne vil gerne høre, hvad der skal ske, hvis det sker, men de vil ikke investere endnu. Alle har gjort sig klar, men mange af dem tror, at det ikke bliver gennemført. Hvis der var Brexit i morgen, så ville telefonerne være rødglødende, men lige nu sidder alle og afventer udviklingen,” siger han.
“Min fornemmelse er, at de ikke tror på, at det går igennem. De tænker: ‘Ja, ja, lad os nu se’. Vi havde forventet, at markedet for rekonfigurering af ERP-systemer havde været større, at virksomhederne ville gøre sig helt klar, men de vælger at afvente. Det er vores oplevelse, at firmaerne helt enkelt ikke tror, at det kommer til at ske.”
GDPR kan også blive et problem
Lars Dylander fortæller, at også den meget omtalte persondataforordning, GDPR, kan blive en udfordring for virksomheder, der opererer via britiske servere.
“Det er meget uklart hvordan det vil blive anset i forhold til databehandleraftaler. Vil Storbritannien blive betragtet som inde eller ude? Det har store konsekvenser. Hvis du var Google eller Apple, så vil du næppe lægge dit nye datacenter derovre, for der er for stor usikkerhed. Hvis jeg selv skulle vælge et datacenter i dag, så ville jeg ikke vælge et i Storbritannien,” siger han og afslutter:
“Den problemstilling er så stor, at man simpelthen er nødt til at løse den med en politisk aftale. Alt andet vil have for store konsekvenser.”
\ DI OG DE: URIMELIG SITUATION
To af Danmarks største arbejdsgiverorganisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv, var i september ude med kritik af den langtrukne proces. I Berlingske kritiserede de, at ventetiden går udover danske virksomheder.
“Virksomhederne har igen og igen skullet gøre sig klar og fået at vide, at nu kommer der en afklaring, men den er hver gang blevet udskudt igen. Alle scenarier er stadig åbne. Selv efter tre år og tre måneder. Det er forstemmende for virksomhederne – især for dem, som har satset på at være godt forberedte. De pålægges nye omkostninger, hver gang målstregen flytter sig,” sagde underdirektør i Dansk Industri, Anders Ladefoged.
Han blev suppleret af Lasse Hamilton Heidemann, der er EU- og International Chef hos Dansk Erhverv:
“Usikkerhed er gift for erhvervslivet. Det er en god læresætning at huske. Det gælder især i denne situation, hvor det er noget, som har ret store implikationer.”