Du skal arbejde sammen med inderne

IT-branchen i Danmark halter langt bagefter de engelsktalende lande, når det kommer til outsourcing. Men eksperterne er ikke i tvivl om fremtiden: Danske IT-folk kan lige så godt forberede sig på at arbejde meget tættere sammen med inderne, så vi måske kan eksportere til Indien.

En dansk software-udvikler er omtrent fire gange dyrere i drift end en indisk ditto, og talentmassen af veluddannede og arbejdsvillige indere inden for IT-branchen er næsten tredive gange større, end hvad danskerne kan mønstre. Det viser tal fra henholdsvis payscale.com og den indiske brancheorganisationen NASSCOMM.

Men når danske virksomheder alligevel ikke er lige så tilbøjelige til at få IT-opgaverne klaret i Indien, skyldes det hovedsageligt to ting, mener researchmanager Anders Elbak fra analyseinstituttet IDC Nordic.

”Det virkede, som om danskerne troede, at vi var de eneste, der kunne løse vores IT-opgaver. Og virksomhederne havde typisk den holdning at det var for besværligt, hvis man skulle kommunikere direkte med inderne. Men der har været et ret markant skifte, som startede omkring krisen i 2009.

Pludselig skulle man spare penge, og så gjorde man meget for at finde billigere måder, at få de services, man gerne vil have”, siger Anders Elbak.

Den seneste undersøgelse fra IDC Nordic viser, at omkring 30 procent af de store og mellemstore virksomheder i Norden benytter sig af offshore outsourcing. Et relativt lavt tal, der trods alt er stigende, påpeger Anders Elbak.

Den danske outsourcing-konsulent Michael Træsborg fra Outsourcing Advisory, der bor og arbejder i Bangalore, mener ligefrem, at de danske virksomheders outsourcingsmønster er bekymrende.

”Her i Indien bliver mange danske og centraleuropæiske virksomheder betragtet som umodne på det globale marked. Engelsktalende lande som Australien, Storbritannien og USA er milevidt foran”, siger Michael Træsborg og tilføjer, ”Det handler jo om konkurrenceevne og globalisering, så når jeg ser den hastighed, de danske virksomheder bevæger sig med, bliver jeg lidt bekymret”.

Som forklaring peger Michael Træsborg på, at virksomhederne i Danmark og mange af de andre centraleuropæiske lande ikke arbejder på engelsk, hvilket besværliggør et internationalt samarbejde. For indernes IT-evner, er der i hvert fald ikke noget i vejen med mener han. Tværtimod.

Ligner os til forveksling

Det samme mener lektor Pernille Bjørn fra IT-Universitet i København (ITU). Hun har netop har været to måneder i Bangalore for at studere samarbejdsprocesser i en stor indiske IT-virksomhed. Sammen med sine forskningskollegaer har hun dannet sig et indtryk af de indiske IT-folk.

”Mange vil nok blive overrasket over at se, at de indiske softwareudviklere ligner danske softwareudviklere til forveksling. Mange af dem er jo uddannede i USA eller England, så de er ofte ligeså veluddannede og de har de samme nørdede interesser. De har Angry Birds på deres computer, har set Games of Thrones, dyrker Starwars og alt det der”.

Og hvis den danske virksomhed glemmer det, kan det koste dyrt, forklarer hun.

”Vores undersøgelser viser, at for at få succes med Global softwareudvikling, skal der først og fremmest være et tæt samarbejde imellem den ”fjerne” og den ”lokale” arbejdsplads. Og stereotype forestillinger om hinanden er ofte det, der er med til at ødelægge samarbejdet. Så derfor er det afgørende, at man ser kulturelle forskelle som en ressource, og ikke som et problem,” siger Pernille Bjørn, og forklarer at stereotyperne kan være forestillingen om indere som uselvstændige, uintelligente og inkompetente. Inderne er ingen af delene, mener hun.

De danske virksomheder, der faktisk har succes med at outsource IT-opgaver, fortæller Pernille Bjørn, bruger ikke bare en indisk virksomhed til at løse en opgave, bare for at afbryde samarbejdet, når opgaven er løst. I dag og i fremtiden ser hun, at de indiske IT-virksomheder blive mere integrerede samarbejdspartnere i de danske virksomheder. Og den tendens vil få en indflydelse på den danske IT-udviklers arbejde, mener hun.

Globale arbejdstider

”Det er ikke længere nok, at den danske IT-udvikler er god til alt det tekniske, for der er inderne fuldt ud ligeså dygtige. Og billigere. Den danske IT-udvikler skal i fremtiden være god til at analysere kundens behov og kunne kommunikere de behov videre til en indisk kollega, der sidder på den anden side af jorden”, siger Pernille Bjørn, og fremhæver, at vi godt kan vinke farvel til forestillingen om den danske udvikler, som en indadvendt type, der sidder og koder fra 8-16 et sted i Danmark.

Den typiske arbejdsdag for en IT-udvikler, siger hun, kommer tværtimod til at bestå af flydende arbejdstider, fordi mange af kollegaerne arbejder i en anden tidszone. Ligesom at mailkorrespondancer, skypemøder og forretningsrejser, nok også kommer nok til at fylde en del mere i den danske IT-udviklers arbejdsliv, vurderer Pernille Bjørn.

Hun kan godt forstå, hvis danske IT-medarbejdere synker en ekstra gang, når snakken falder på de billige og dygtige indere. I marts 2012 rundede den indiske it-branche en omsætning på 101 mia. dollars. Knap 70 procent kom fra eksport til udenlandske selskaber. Det viser de seneste prognoser fra Nascomm, der spår, at omsætningen runder 225 mia. i 2020 på grund af (blandt andet) en stor vækst i salget til det indiske marked. Men netop den skræmmende hastige fremgang i Indien er grunden til, at Pernille Bjørn ikke er spor bekymret for den danske IT-branches fremtid.

”Indien er et fattigt land med en forrygende vækst, og om få år vil vi se et behov for IT-løsninger, der understøtter fx sundhedssystemet, skattesystemet, skolesystemet osv. Systemer, som vi har kendt til i årevis og er eksperter i.

”Vi skal ikke kun se på inderne som nogen, der tager vores job. Vi skal se samarbejdet som en mulighed for at komme ind på et af de hurtigst voksende markeder i verden”, siger hun og tilføjer, ”De danske IT-udviklere skal nok klare sig. Hvis de altså er dygtige og klar til at samarbejde med Indien.”

SAMDATA\HK’s formand Pia Brade er enig med forskeren: ”Vi kan glemme alt om at standse globaliseringen,” understreger hun. ”Men som fagforening kan vi godt insistere på, at medarbejderne skal have ordnede forhold, uanset om de arbejder her eller i Indien.”

”Jeg kunne godt drømme om, at det blev en dansk kompetence, at kunne operere i en internationaliseret verden. Det kræver, at vi opgraderer medarbejdernes viden, så de også bliver gode til at styre projekter og bliver gode til at arbejde på tværs af lande og kulturforskelle,” siger Pia Brade.