de vil vinde 10 mio – og revolutionere vores sundhed

De vil lave sundhedens svar på Space Ship One: En gadget, der kan bæres på kroppen, og som kan diagnosticere 15 sygdomme. Der er 10 mio. dollars og et verdensmarked på spil for CXT.

”Der er tre gange i mit liv, hvor jeg har arbejdet med noget, hvor det virkeligt gav mening,” mener Rolf Ask Clausen. ”Da de første mikrocomputere kom frem, da internettet brød igennem, og da vi genopbyggede Ingeniørens website. CXT-projektet er fjerde gang.

Entusiasmen lyser ud af Rolf Ask Clausen, når han fortæller om det danske CXT-projekt.

Målet er at vinde den internationale X-prize konkurrence, hvor der er 10 millioner $ på spil. Vinderen er det firma, der inden for tre år kan levere en bærbar enhed, som gør det muligt for brugeren at diagnosticere 15 forskellige sygdomme.

Rolf Ask Clausen, der bl.a. har været med i dansk netjournalistik fra begyndelsen, har slået sig sammen med foreløbig tre andre med tunge faglige kompetencer. Jens Raarup er afgående produkt-direktør i Nokias udviklingsenhed. Rolf Østergaard er holdets CTO (tekniske chef), der tillige har en række startup virksomheder bag sig, og Jacob Nielsen er holdets funding-ekspert.

Som at bygge en formel-1 racer

Men hvorfor gå efter at vinde en konkurrence, i stedet for at bygge et produkt?

”Det er som at bygge en formel-1 racer. Det kan godt være, det ikke er den, du skal sælge til offentligheden, men det sætter baren højt og giver et fantastisk mål,” forklarer Jens Raarup. At målet så også sælger projektet godt udadtil, gør absolut ikke noget.

De regner med at skulle bruge 20-30 forskellige folk for at have de rette kompetencer ombord.

Men projektet går ikke kun ud på at vinde prisen og pengene. ”Vi skal også have et produkt klar til markedet inden for et år for, at det hænger sammen økonomisk,” understreger Jens Raarup.

Målet er nemlig også at lave produkter, der kan forbedre folks sundhedstilstand, forhindre at folk bliver syge og spare det offentlige for milliarder. Eksemplerne og entusiasmen vælter frem, når de fire personer taler om potentialet.

”Det helt oplagte er, at mange mænd i vores alder – omkring de 50 år – ved, at de risikerer en dag at falde omkuld pga. hjerteproblemer. Mænd går ikke til læge, før det er for sent. Men et apparat, der kan advare om uregelmæssigheder, og som kan give en nogle tal at vise til lægen, vil kunne hjælpe mange,” forklarer Rolf Ask Clausen.

CXT regner både med at bruge eksisterende teknologi, som blot ikke har været pakket ind til den almindelige forbruger, og så at skulle integrere helt nye opfindelser. ”Måske viser det sig også, at man kan fange nogle sygdomme alene ved at kombinere intelligent analyse af eksisterende data som puls, iltmætning og hjerterytme,” siger Rolf Ask Clausen.

”Vi har allerede vænnet os til, at telefonen kan fortælle, hvor mange skridt vi er gået, og hvor mange kalorier vi har forbrændt. Derfor kan vi bygge oven på vaner, som folk allerede har fået”, siger Jens Raarup og fortæller, at hvis man går ind i et amerikansk apotek, så findes der allerede en hel væg med dimser, der hjælper med at måle ens sundhedstilstand. Ingen har dog udnyttet potentialet fuldt ud, og ingen arbejder med analyse af store datamængder.

Svimlende potentiale

Den offentlige sektor har også et ekstremt potentiale.

”I Region Hovedstaden koster det sygeplejerskerne 240 millioner kroner alene at måle helt basale ting som blodtryk, temperatur m.v. Det er så simple ting, at det nemt kan automatiseres,” forklarer Rolf Østergaard.

Kigger man ud på resten af verden, bliver udsigten svimlende. I USA tager det i gennemsnit 21 dage at få en tid hos lægen, og nogle steder i Afrika findes der slet ikke nogen læge.

Rolf Østergaard peger på et paradoks, som gør, at hele sundhedssektoren er alt for tung. ”Hvis man udvikler et produkt, der skal bruges på hospitaler, er der alt for mange tunge procedurer, man skal igennem, før det bliver til noget. Men det samme produkt kan uden videre sælges i en sportsforretning som en slags avanceret løbeur, der både kan måle din puls, dit kalorieforbrug og monitorere dit hjerte. Medico-verdenen har virkeligt malet sig selv op i et hjørne, hvor tingene bliver urimeligt dyrt.”

”Når vi taler med læger, så er nogle af dem defensive, og understreger, at man ikke kan erstatte læger. Det kan man heller ikke,” siger Rolf Østergaard, og tilføjer så efter en pause det afgørende tillæg: ”… men rutinemålingerne kan godt automatiseres.”

Arbejd dig til en lodseddel

Selv om de fire personer på holdet har et samlet C.V. der er virkelig imponerende, så er de meget bevidste om, at der skal mange folk til at løse opgaven. ”Vi regner med at skulle samle 20-30 personer,” forklarer Jens Raarup. Der er imidlertid ikke penge til at aflønne folk. Det ville nemt koste mere end de millioner, de kan vinde.

”Vi leder efter folk, der har lyst til at arbejde gratis, ganske simpelt fordi det her projekt er spændende. De skal kunne tænke på tværs og have evnen til at levere. Belønningen er en andel i gevinsten, hvis vi vinder”, forklarer Jens Raarup. CXT har det dog som rettesnor, at hvis det lykkes at skaffe penge, vil folk, der har leveret en gratis indsats, stå langt fremme i køen, når man skal afveje, hvem der skal have lønnede job.

”Men dygtige talenter bliver inspireret af opgaver – mere end af lønnen, og utroligt nok, så får vi faktisk henvendelser fra veluddannede folk, der spørger, hvordan de kan bidrage,” fortæller Jens Raarup.

På samme måde regner de med, at en del firmaer gerne vil hjælpe dem med teknologi og viden. ”Hvis vi vinder X-prize, så vil værdien for alle deltagere være langt større end 10 millioner dollars. Så er det verdensomspændende markedsføring for alle, der er involveret, understreger Rolf Østergaard.

Indtil videre kan de ikke løfte sløret for, hvem de skal samarbejde med, men en partner har dog givet dem en lynstart.

”Nokia har været ekstremt hjælpsomme,” fortæller Rolf Ask Clausen. Nokias danske udviklingsafdeling er ved at lukke, og for at skaffe stillinger til de tidligere medarbejdere, hjælper Nokia dem bl.a. med lokaler. Det betyder, at CXT har fået lokaler, store servere og instrumenter til endog meget fordelagtige priser.

”Det har nok givet os mindst 3-6 måneders forspring, fordi hele infrastrukturen er på plads, og fordi vi ikke skal bruge alle de første penge på basale ting. Reelt havde det været prohibitivt, hvis vi havde skullet købe os til nye instrumenter,” mener Rolf Ask Clausen. ”Nu kan alle indtægter gå direkte til konkret arbejde med projektet.”

 

Blåt ocean fyldt med hajer

Selv om ideerne og drømmene er store, så er holdet bevidste om, at det er en ren lotto-seddel, de har købt.

”Vi forsøger at lancere et nyt produkt i et nyt marked. Det er så risikofyldt, som det kan være. Vi er den type projekt, som venture-selskaber løber skrigende væk fra,” forklarer Rolf Østergaard med et glimt i øjet.

Jens Raarup er enig: Det er et høj-risiko projekt. Fordelen er, at det er rent blue ocean. Det er langt mere motiverende end at lave den næste dims, som ligner den forrige dims, men er lidt billigere. Det her kan komme til at betyde noget for mange mennesker. Det kan hjælpe folk.

Helt blåt og fredfyldt er oceanet dog ikke. Op mod 200 andre hold har meldt sig som interesserede i at vinde X-prize og flere ventes at støde til. Om blot 1½ år indsnævres feltet til 10 virksomheder, og det er dermed også CXT’s første store delmål.