Logo
  • Forside
  • Kontakt redaktionen
  • Læs PDF-udgaven
  • IT-sikkerhedskultur
  • Grøn IT
  • For få kvinder i IT
  • Sårbare studerende
  • Fremtidens krav
  • Efteruddannelse
  • Løn
  • Løn / overenskomst
  • SAMDATA\HK Podcast
  • Corona forandrer dit arbejdsliv
  • Sociale Kompetencer
  • Big data
  • Digitalisering
  • E-handel
  • Flere temaer
    • Drift
    • Den IT-politiske strategi
    • IT-certificering
    • Nye uddannelser
    • SAMDATA\HK Leder-artikel
    • IT-support
    • Mangel på it-specialister
    • Offentlig it-udvikling
    • Teknologi og Trends
    • Uddannelse
26. august 2020
Peder Bjerge
Corona forandrer dit arbejdsliv
0

Danmarkshistoriens største digitaliseringseksperiment

ForrigeNæste
Aalborg Universitet skal sammen med IT-Universitetet undersøge, hvordan virksomheder over hele landet har tacklet at skulle klare langt de fleste arbejdsopgaver digitalt. De foreløbige resultater viser, at mange ideer ikke kommer fra toppen men nede fra organisationen.

”Vi står i en situation, hvor helt almindelige mennesker, mere eller mindre frivilligt, er tvunget til at finde ud af, hvordan de skal få deres hverdag til at fungere med forskellige digitale løsninger,” siger Anders Kristian Munk, projektleder på en ny undersøgelse, som Aalborg Universitet og professor Brit Ross Winthereik fra IT-Universitetet skal stå for.

Ideen er gennem 300 interviews at finde ud af, hvordan virksomheder håndterer overgangen til at skulle overgå til at anvende digitale redskaber til at løse deres arbejdsopgaver. Det danske arbejdsmarked er med hans ord i færd med Danmarkshistoriens største digitale eksperiment.

”Den her situation adskiller sig markant fra tidligere, hvor det har været ledelsen, som har sat spillereglerne for, hvilke løsninger som skulle implementeres. Man har måske hentet konsulenter ind, som har skullet implementeret noget ovenfra og ned i organisationen,” siger han.

Folk finder selv ud af det

Indtil videre viser de foreløbigt indsamlede data, at de løsninger, som kommer nedefra ofte, viser sig mere robuste end dem, som bliver besluttet langt væk fra medarbejdere, som rent faktisk skal anvende dem i hverdagen på jobbet eller i privatlivet.

”Langt hen ad vejen har folk selv fundet ud af at arbejde virtuelt. I et vist omfang har der ikke været gennemtænkte planer for, hvordan det har skullet foregå. Så man kan betragte det som et meget stort designlaboratorium, hvor løsninger bliver udformet af brugerne selv og derfor tager højde for de løsninger, som almindelige mennesker har brug for i deres arbejdsliv,” siger Anders Kristian Munk.

Han anerkender, at denne proces også kommer til at stille store krav til de medarbejdere, der skal sørge for at få den digitale infrastruktur til at fungere midt i dette digitale eksperimentarium.

Vil være afgørende

Ifølge Anders Kristian Munk vil det i de kommende år være svært for medarbejdere og ledere at tale om mulige digitale løsninger uden at referere til erfaringer, de har gjort sig i foråret 2020 midt under pandemien.

”Det vil komme til at være afgørende for, hvordan vores digitale arbejdsliv og privatliv vil komme til at forme sig i fremtiden. Så derfor skal vi i projektet forsøge at indsamle almindelige menneskers erfaringer med det her. Vi skal finde ud af, hvordan almindelige mennesker har brugt digitale løsninger i deres hverdag,” siger Anders Kristian Munk.

Ud over interviews har man i projektet bedt 100 mennesker om at få en dagbog over, hvor deres kontakt med andre mennesker er foregået. De skal tage billede af det samvær, de har på forskellige digitale platforme.

”Meningen med det er at få et billede af, hvordan almindelige mennesker oplever en virtuel hverdag,” siger Anders Kristian Munk.

Corona
Del dette
Avatar photo
Forfatteren Peder Bjerge

Freelance journalist med en fortid på Børsens Nyhedsmagasin, Dagbladet Politiken og Computerworld. Medforfatter til bøgerne om den danske it-boble og Skype-iværksætteren Janus Friis. Inden han kastede sig over journalistik, arbejdede han bl.a. som taleskriver for en række erhvervsministre.
Mail: peder@bjerge.net - Web: bjerge.net

Flere artikler

CORONA: DIGITALE VÆRKTØJER REDDER FIRMAER

3. april 2020

ALICJA VENTER PÅ AT KUNNE KOMME TILBAGE TIL STUDIET I KØBENHAVN

21. august 2020

Hvad har krisen gjort ved arbejdspladserne?

26. august 2020

Skriv en kommentar Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.