Underviser: Vi skal ikke have kurser i programmering

Timer i programmering fanger ikke eleverne, mener efterskolelærer Heine Ravnholt, der i stedet gennem flere år har eksperimenteret med hackerværksteder, og blander programmering og elektronik med billedkunst.

Hele samfundet er fyldt med elektronik og ting, der er programmeret. Hvis unge skal have en forståelse for, hvordan verden er sat sammen, er de nødt til selv at lege med tingene. Det mener Heine Ravnholt, der gennem 14 år har undervist elever på Bork Havn Efterskole.

”Det hører efter min mening med til almen dannelse at vide noget om elektronik og programmering. Unge skal have den viden med i rygsækken, så de forstår elementerne og kender til mulighederne, når de en dag står over for en udfordring. Så ved de lidt om, hvordan tingene måske kan løses,” fortæller Heine Ravnholt.

”Det kunne være skønt, hvis det var en folkeskoleelev, der opfinder en løsning, så vi undgår højresvingsulykker. Men for overhovedet at kaste sig ud i det, bliver de nødt til at vide, hvad man kan med elektronik og programmering.”

Fra sløjd til maker-værksted

Han er helt klar over, at eleverne ikke bliver udlært som programmører i folkeskolen, og han mener heller ikke, at det er alle, der skal være programmører. Tværtimod kan den tilgang give helt utilsigtede ulemper. Hans egen erfaring er fx, at når han laver valgfag i programmering, er det kun drenge, der tilmelder sig. Når han i stedet tilbyder valgfag i spildesign, er det en blanding af drenge og piger, der melder sig.

Det er en af grundene til, at han hellere vil have programmering ind i andre fag. Heine Ravnholt er selv uddannet med linjefag i bl.a. fysik/kemi og billedkunst, og de fag benytter han til at eksperimentere. Foreløbigt er det blevet til kurser i spildesign, design & 3D, Arduino og elektronik, programmering og endeligt et hackerværksted.

”Eleverne vil tit gerne lave noget, der handler om deres computer eller deres cykel. I vores hackerværksted valgte nogle at lave de blinkende lygter om, så de kan oplades og dermed blinke, når de holder stille. Vi havde også en elev, der designede sin egen spil-controller ved at designe nogle nye dele i et 3D-program, printe dem på vores 3D-printer og så sætte dem sammen med andre computerdele.”

I et tidligere semester brugte han Gameglobe (Nu lukket, red), så eleverne kunne designe deres egne spil og på den måde lære, hvilke elementer der skal til for, at et spil bliver spændende. Til efteråret har han tænkt sig at kombinere billedkunst med elektronik: ”Jeg kan ikke forudse, hvad mine elever får af ideer, men jeg kan se, at man hele tiden taler om wearables. Vi arbejder gradvist hen mod at få et rigtigt Maker-værksted, hvor eleverne kombinerer sløjd, billedkunst, tekstil og 3D-design.”

Piger vil ikke – kun – programmere

Han mener også, at det er oplagt at snige elementer fra programmering ind i dansk. ”I dansk skal de bl.a. opnå en forståelse for lyd og video. I stedet for at undervise eleverne i at bruge iMovie kunne det være, de skulle prøve kræfter med spildesign i Scratch 2.0, hvor de også kan lære, at en historie ikke behøver at være lineær og, hvor de kan arbejde med at skabe interaktivitet og spænding i spil.”

De forskellige kursustyper tiltrækker også forskellige elever: ”Drengene kan godt begejstres over at få en blå LED til at blinke. Pigerne vil have mere kød på – mere mening – hvilket er et sundhedstegn. Det bedste er at få en god balance i tingene.”

Heine Ravnholt erkender, at han eksperimenterer sig frem fra hold til hold for at finde ud af, hvad der giver meningsfyldte resultater. Selv har han lige deltaget i en uges sommerskole, hvor 11 voksne – heraf flere lærere – brugte en del af ferien til at undersøge, hvad de kunne få ud af fx Arduino-sæt, censorer, LEGO-robotter og Raspberry Pi-kit.

”Programmering skal ikke være et valgfag, som kun nogle få lærer om, og det skal ikke være et fag for sig selv. I stedet skal vi have programmering ind i alle fag – både fysik, matematik, dansk og billedkunst. Kunsten er, at vi skal bruge det smartere, så det giver mere mening. Det er helt sikkert nemmere at forstå meningen med koordinatsystemer, hvis det sker, mens man bygger en spilhistorie i Scratch end, hvis man bare skal forstå det som ren matematik.

Man kan eksperimentere med at dø

”Jeg tror, at vi skal starte helt nede i 1-2-3 klasse og så bygge gradvist på, så det passer med de didaktiske mål. Hvis eleverne forstår grundprincipperne, kan vi nemmere bygge mere viden på senere.”

”Den store udfordring som lærer er at komme fra viden til indlæring. Hvis jeg bare giver eleverne min opskrift på, hvordan det skal gøres, så er der ingen garanti for indlæring. I stedet skal jeg give dem lige tilpas med viden til, at de selv kan gå på opdagelse og eksperimentere.”

Der er desværre mange børn, der i skolen oparbejder en frygt for at fejle. De ønsker lærerens godkendelse før de går videre – måske for at undgå at skulle lave en masse om igen. I computerspilsverdenen er det derimod et naturligt vilkår at fejle i første forsøg. Selvom konsekvensen er at dø, er det naturligt at prøve sig frem med nye strategi og forbedret teknik. På samme måde lægger programmering og design op til at arbejde med systematisk fejlsøgning og med at udvikle løsninger trinvist.

Heine Ravnholt erkender dog, at han ikke har den endelige opskrift på fremtidens skole. På ingen måde.

”Det er ikke en nem opgave. Vi skal først finde ud af, hvordan programmering og elektronik kan indpasses i de andre fag, og det vil kræve en hel del efteruddannelse. Men det er vigtigt, at vi har borgere som forstår, hvordan verden hænger sammen – også rent teknologisk. På den måde forstår de både teknologien og udfordringerne, og kan mene noget, når politikerne diskutere NemId og andre samfundsspørgsmål, understreger Heine Ravnholt.”