Startups er indbegrebet af kapitalisme
I 2007 gik 2.000 danske virksomheder konkurs. I 2010 var det tal tredoblet til knapt 6.500 årlige konkurser. Det er ikke nogen dans på roser at starte og drive virksomhed i en krisetid.
Alligevel udstedes der hver dag CVR-numre. Der rådgives, investeres og udvikles af folk med ideer og drømme, de gerne vil have virkeliggjort. Men udfordringen er ikke kun viden, penge og den rette ide.
Spørger du eksperterne, som selv har stiftet succesfulde startsups, løbet investorerne på dørene og knoklet uanset tid og sted, er en af de største barrierer selve vores holdning til iværksætteri: ”Jeg tror, at som succesfuld startup, så er det altafgørende, hvor meget blod man er parat til at smide ind i et projekt.
Vores arbejdskultur i Danmark er, at man får et 8 til 16 job, og at man så gerne vil hjem til familien. Karrieren er mest rettet mod en arbejdsform, som passer godt til familieliv.”, forklarer Jon Froda, medstifter af samarbejdsværktøjet Podio (Podio.com), som i april 2012 blev købt af den amerikanske IT-kæmpe Citrix.
Det er yngre mennesker, der er i startups. Det er lidt som at komme med i et band. Vi har få ansatte over 35 år, for det er mest yngre som tiltrækkes af livsstilen.
Jon Froda, kommunikationschef, Podio
Ifølge Jon Froda var Podio ikke blevet en succes, hvis de havde været begrænset til det danske jobmarked, oftest fordi livsstilen i en startup-virksomhed er langt fra vores traditionelle ønsker til et arbejdsliv: ”Jeg ser en masse folk, der gerne vil være med til at starte virksomheder, men vi har oplevet, at når man går fra 3 til 4 mand til 10-15, kan det være svært at finde kandidater i Danmark, som er dedikerede nok til at gå til en lavere løn med mindre prestige og hårdere arbejde. Oftest vil de hellere til virksomheder som Mærsk eller Danske Bank.”
Når det kommer til de største bekymringer ved at starte egen virksomhed, så ligner danskerne de øvrige EU-borgere. Og så alligevel ikke ifølge EU-undersøgelsen ”Entrepreneurship in the EU and beyond” fra 2009.
For mens vi i lighed med de andre europæere er bange for at gå konkurs, miste indtægt eller ligefrem personlig formue, så er hele 27 procent af danskerne bekymrede for, om ikke det at stifte en selvstændig virksomhed vil tage for meget tid eller energi. Faktisk er kun svenskerne og finnerne mere bekymrede end os.
For få penge, for lille miljø
At den lunkne holdning til livet som iværksætter, som Jon Froda sætter fingeren på, ikke bare er en mavefornemmelse viser 2010-tallene fra den seneste Global Entrepreneurship Monitor-undersøgelse. Her placerer Danmark sig på en sølle 22. plads ud af 24 lande, når det kommer til opfattelsen af iværksætteri som et godt karrierevalg.
Der er med andre ord ikke udsigt til, at det iværksættermiljø og vækstlag, som politikerne så brændende ønsker sig, vokser voldsomt de kommende år.
Det begræder startup-eksperten og CEO hos Everplaces (Everplaces.com) Tine Thygesen og peger på sammenhængen mellem investeringer og størrelsen på startupmiljøet: ”Der er nogle ting, som er svære, uanset om du starter i Danmark eller i udlandet. Det, som kendetegner Danmark i forhold til de markeder, vi konkurrerer med, er den begrænsede adgang til risikovillig kapital – især i starten.”
Og netop starten er vigtig, for ifølge ”Iværksætterindeks 2011” fra Erhvervs- og Byggestyrelsen er det en lille andel af de nystartede virksomheder, som har behov for såkaldt venturekapital, men det er samtidig netop de virksomheder, der har det største potentiale for vækst.
Der bliver ofte annonceret pakker, men jeg kan love dig for, at der ikke kommer penge herned i innovationsmiljøet.
Tine Thygesen, CEO Everplaces.com
Ifølge Tine Thygesen er en del af problemet med finansiering både i Danmark og i det øvrige Europa især bankerne: ”Det er, som om bankverdenen ikke ser software som en værdi og derfor ikke vil låne penge ud til det. Det gør, at man i stedet skal hente penge direkte hos investorer.
”Og der er overhovedet ikke nok i Danmark til at nå ud til iværksætterne,” fortæller hun og peger også på, at skattesystemet i højere grad burde opmuntre enkeltpersoner til at investere i startup-virksomheder: ”Det er, som om de fleste danskere, der trækker sig ud med penge, foretrækker at købe et sommerhus på Mallorca. Det er lækkert for dem, men det betyder, at der ikke er en tradition for at støtte næste vækstlag. Det er et problem.”
40 % til investorer
Også CEO Thorsteinn Fridriksson fra internettjenesten Pumodo (Pumodo.com) kan personligt nikke genkendende til udfordringerne ved at få finansieringen af sin virksomhed på plads: ”Det som jeg ser i dag i Danmark er, at når man rejser kapital, så er det svært at få en høj vurdering af sin virksomhed.
Jeg afgav selv 40 procent af virksomheden til investorer – og er man 3 stiftere, så er der kun 20 procent tilbage til hver. Det var endda kun til seed kapital, derefter er der ofte 1-2 runder mere,” forklarer CEO Thorsteinn Fridriksson og uddyber, at: ”Så bliver ens ejerandel hurtigt udvandet, og så mister man sin motivation. Det skyldes også, at der er så få velbetalte exits i Danmark. Derfor kræver investorer mere for at kunne finansiere de projekter, som ikke bliver til noget.”
Det offentlige bruger mange penge på at forske i flere iværksættere. Jeg så hellere, at det offentlige brugte 40 mio. kr. på at investere i 40 virksomheder.
Thorstein Fridriksson, CEO Pumodo
Før Pumodo, en livescore broadcast app som er målrettet verdens en milliard aktive amatørfodboldspillere og deres netværk, stiftede Thorsteinn Fridriksson den nu solgte virksomhed SoccerTrix. Her rejste han gennem private investorer og fonde i alt 5 millioner kroner til udviklingen af virksomheden. Samtidig deltog han i forskellige offentlige vækstprogrammer, som han i dag er stærkt kritisk over for. ”Det offentlige bruger mange penge på at forske i flere iværksættere. Jeg så hellere, at det offentlige brugte 40 millioner på at investere i 40 virksomheder end 40 millioner på undervisning i iværksætteri i folkeskolen. Investeringerne ville jo skabe en hel underskov af folk, der havde prøvet at starte deres eget – uanset om det endte godt eller skidt.” forklarer Thorsteinn Fridriksson og peger også på de kultursammenstød, man som IT-startup skal være forberedt på, hvis man arbejder med de offentlige støtteordninger til selvstændige:
”Hovedproblemet i Danmark er, at startup-virksomheder inden for IT er indbegrebet af kapitalisme. Det handler kort sagt om at lave rigtigt mange penge. Men Danmark og resten af EU er meget socialistiske og lighedsorienterede, så der sker et clash mellem hele ideen med et startup og det system, der omgiver virksomheden.”
De gamle virksomheder
Fælles for de tre iværksættere er dog, at de alle flere gange vender tilbage til startupmiljøet og dets betydning for, at flere virksomheder både starter og lykkes.
Ifølge både Jon, Tine og Thorsteinn er vi dygtige og forretningsorienterede nok i Danmark. Vi er bare få, når det kommer til startup-erfaringer. Som Jon Froda understreger, så: ”Ser man finansnyheder i DK, er det altid om de store gamle. Man hører ikke meget om de succesfulde nye virksomheder. Så tænker folk jo, at ’Jeg må hellere få et fast job, for det gør de andre’. Man viser ikke den anden virkelighed.”.
Det kan Thorsteinn Fridriksson sagtens nikke genkendende til, selvom han ser tegn på bedring: ”Heldigvis er der opstået nogle steder, såkaldte founders hubs, hvor man er omgivet af folk, der har samme livsværdier og mål – så motivationen fastholdes, og man får støtte. Vi er jo dybest set nogle gale nogen, der bare vil sidde og arbejde løs” slutter Thorsteinn Fridriksson.
\ Thorsteinn Fridrikssons tre gode råd til startups
1: Lav det rigtige team. Så I kan lave produktet selv. Sørg også for at sidde fysisk sammen i core-teamet, der vil altid være noget at drøfte undervejs.
2. Hold din personlige burn-rate (pengeforbrug, red.) lav, så du kan holde ud så længe som muligt.
3: Tal med investorerne så tidligt som muligt. Ikke for at skaffe penge umiddelbart, men for at vise dem hvad planen er. Vend så tilbage og fortæl om milepælene og hvordan de blev nået. Man skal starte dialogen med investorer meget tidligere, end man tror. Det handler om at skabe den altafgørende tillid.