Spark døren ind

Jan Coyle er ivrig geocacher, der er en skattejagt med GPS. Han har fundet mere end 2.500 geocaches i Danmark, Sverige, Tyskland, Tjekkiet og USA. Han har også udlagt mere end 50 geocaches på Fyn.

For Jan Coyle hænger forretning og fagforening sammen. De er hinandens forudsætning – og modsætning. Han er selvlært IT-udvikler med næsten 30 års erfaring – og har hverken været tillidsmand eller arbejdet under overenskomst.

Når man træder ind ad døren i det hyggelige husmandssted i udkanten af Odense, står der stabel efter stabel af æsker med puslespil og brætspil – på alle vandrette flader. Et kig ind af en sidedør viser række efter række af reoler med endnu flere spil. Jan Borup Coyle kommer buldrende fra den anden af huset med sin store søn og en ivrig labrador i hælene.

”Ja, det er min kones webshop, spillehulen.dk, som jeg lavede en webshop til for 12 år siden. Nu er det Idas fuldtidsjob, og vi har spil overalt. Der er mere end 5.000 varenumre,” siger Jan Coyle.

Han understreger, at der kun er analoge, manuelle brætspil i butikken. Ikke noget med batterier i. Jan Coyle står selv for markedsføring og bogholderi, og så har han selvfølgelig lige udviklet en ny platform til shoppen.

”Det gamle system duede ikke længere. Vi var udsat for alt for mange hackerangreb,” forklarer han.

Umulig at skræmme væk

Selv om Jan Coyle er autodidakt IT-mand, der selv sparkede døren ind til sit første job, så er han også en brændende rød socialdemokrat og fagforeningsmand. Det fandenivoldske og solidariske hænger sammen i den store lattermilde mand.

”Jeg var gået ud af handelsskolen i 1985 og var til samtale i et nystartet pc-firma, Dolberg Data. Der var kun ejeren, Søren Dolberg, og han synes ikke, at han kunne bruge mig. Det kunne jeg ikke forstå. Jeg insisterede på, at jeg skulle arbejde hos ham. Så jeg mødte op mandag morgen,” fortæller Jan Coyle med et grin.

”Jeg kunne ikke få løn. Men efter den første måned havde vi solgt en stor PC-286 server, og jeg havde lavet et program, der skrev etiketter. Da jeg så skulle have løn alligevel, så måtte jeg jo lave et program, der kunne skrive lønsedler,” siger han og tilføjer:

”Ja, så var jeg lige der i 15 år.”

Business og fagforening hører sammen

I 1998 blev Dolberg Data købt op af EDB-gruppen, og Jan Coyle fulgte med. Men det var for stort for den selvlærte programmør, der hellere ville have udfordringer og fingrene direkte i suppen frem for at blive mellemleder i en stor organisation.

Derfor begyndte han at udvikle IT for skoimportøren Banana Shoes, hvor han udviklede styring af skoproduktion i Østen – med tilhørende logistik, distribution og økonomi. De seneste ti år har Jan Coyle arbejdet med Microsofts ERP-systemer hos GITS A/S.

Jan Coyle har været medlem af HK i 28 år. Også selv om han i mange år havde svært ved at finde fagligt fællesskab hos Dolberg Data.

”Jeg var ræverød socialdemokrat. Hvis jeg ville til første maj, så skulle jeg selv betale for min fridag. Jeg satte også en 1. maj-plakat op på kontoret, men den rev Søren Dolberg ned. Så hængte jeg bare en ny op,” griner Jan Coyle.

I sine 30 arbejdsår har Jan Coyle altid arbejdet med pc’er, og det var særligt i de første år en Wild West-branche med voldsom vækst – og sjældent ordnede forhold.

”På et tidspunkt i begyndelsen af 1990’erne synes jeg sammen med nogle kolleger, at det var på tide med en overenskomst hos Dolberg Data. Men vi blev mødt af en advokat og Dolberg selv. Det var hårdt mod hårdt, så vi måtte bakke ud og opgive.”

Er vokset med fagforeningen

Jan Coyle er et af de nyeste medlemmer af bestyrelsen i SAMDATA\HKs landsforening. Siden 1987 har arbejdet været koncentreret om HK’s og LO’s ungdomsarbejde og SAMDATA\HK Midt i Odense.

”Det har været utroligt spændende og givet mig et rigtig godt netværk. Og så er det fagforeningsarbejdet, der har udviklet mig som person. Nogle af kurserne i 1980’erne gav mig et pift af selvtillid og ansvarlighed. Det skubbede mig ud på gulvet fra at være en anonym, tilbageholdende person til at blive mere frembrusende og udadvendt,” fortæller Jan Coyle.

Han har aldrig arbejdet på en organiseret arbejdsplads med tillidsrepræsentant. Derfor har Jan Coyle i modsætning til de fleste andre medlemmer i SAMDATA\HK-bestyrelsen aldrig været tillidsrepræsentant. Hans arbejde har først og fremmest handlet om de generelle politikområder – særligt uddannelsespolitik.

”Gennem SAMDATA\HK har jeg haft mulighed for at være med til at udforme indholdet for fremtidens uddannelser – også de lokale uddannelser på Tietgenskolerne. Det har været spændende og vigtigt,” siger Jan Coyle.

Arbejdet er uddannelsen

I slutningen af 1980’erne begyndte Jan Coyle selv at tage en formel uddannelse som EDB-assistent mens han stadig arbejdede. Men undervisningsminister Bertel Haarder nåede at nedlægge uddannelsen, inden Jan Coyle fik tid til at lave det afsluttende projekt.
”Så fortsatte jeg med at læse enkeltfag til datanom på Esbjerg Erhvervsakademi, ” fortæller Jan Coyle, der igen blev ramt af for meget arbejde og ikke fik de sidste stempler på papiret.

Papirerne er heller ikke det vigtigste, men det er afgørende at være ajour med udviklingen i IT-branchen.

”Jeg har altid af lyst fulgt udviklingen med nye produkter og programmerings-sprog. Bare gået efter det, der interesserer mig”

Videreuddannelsen er nøglen

Han understreger igen og igen, at konstant videreuddannelse er helt afgørende for IT-folk.

”Vi er hele tiden nødt til at lære noget nyt og følge med. Folk bør i tide indse, at de skal fortsætte med at selvudlære sig,” siger Jan Coyle og tilføjer:

”Jeg kender ikke den virksomhed, der vil nægte medarbejderne mulighed for at videreudvikle sig. Jeg har i hvert aldrig fået nej.”
Jan Coyle erkender, at fagforeningen i dag mere er blevet et serviceorgan frem for en kamporganisation.

”Men hvis vi ikke har fagbevægelsen, så har vi ikke nogen til at sætte fokus på medarbejdernes rettigheder. Se bare, hvordan det er gået med Ryanair. Jeg har altid været med til at sparke døre ind. Det var den metode, jeg brugte for 30 år siden, og den kan stadig bruges,” siger Jan Coyle og tilføjer:

”Det bør andre også gøre. Kan de ikke selv, så må vi hjælpe hinanden.”