Logo
  • Forside
  • Kontakt redaktionen
  • Læs PDF-udgaven
  • IT-sikkerhedskultur
  • Grøn IT
  • For få kvinder i IT
  • Sårbare studerende
  • Fremtidens krav
  • Efteruddannelse
  • Løn
  • Løn / overenskomst
  • SAMDATA\HK Podcast
  • Corona forandrer dit arbejdsliv
  • Sociale Kompetencer
  • Big data
  • Digitalisering
  • E-handel
  • Flere temaer
    • Drift
    • Den IT-politiske strategi
    • IT-certificering
    • Nye uddannelser
    • SAMDATA\HK Leder-artikel
    • IT-support
    • Mangel på it-specialister
    • Offentlig it-udvikling
    • Teknologi og Trends
    • Uddannelse
21. oktober 2021
Peder Bjerge
Optakt til netværkskonvent
0

“JEG VIL HAVE EN FAGFORENING, DER SIKRER MIG”

ForrigeNæste
24-årige Mette Marie Harder er i gang med tredje semester på datamatikeruddannelsen på KEA. Selv om hun endnu ikke er færdige med studierne, ved hun præcist, hvad hun forventer af en fagforening. Den skal som SAMDATA sikre hendes rettigheder på arbejdsmarkedet og vejlede hende, når hun kommer i tvivl.

“Jeg vil gerne have en fagforening, der kan sikre mig. Arbejdsmarkedet vokser meget for sådan nogle som mig, og det er jeg glad for. Alle vil have fat i sådan nogle som os. Men man kan jo godt blive i tvivl alligevel. Man har blod på tanden når man kommer ud fra skolen, det er godt at kunne få vejledning i forhold til ens muligheder. Som nyuddannet er det sådan noget jeg har brug for. Det er også fedt med gratis kurser.

Det ville være en god mulighed for at afprøve nogle ting, så man kan finde ud af hvilke områder, man vil fokusere på. Det ville være superfedt.

Min plan var egentligt at tage en top-up uddannelse, men jeg tror ikke, at jeg gør det. Jeg skal ud at have fingrene ned i det for at finde ud af, hvad der er spændende.

”Vi brugte en uge på at forberede os med diagrammer og analyser af hvad vi skulle. Da vi så kommer i gang viser det sig, at hele gruppen har misforstået opgaven. Vi tabte underkæben allesammen.”
Mette Marie Harder
Studerende

Blev forelsket i IT

Da jeg startede på KEA (Københavns Erhvervsakademi, red.), blev jeg forelsket i faget. Det er supersvært. Jeg har slet ikke prøvet det før. Det er helt vildt at sidde i en anden verden med et helt andet sprog, men det er outof-this-world tilfredsstillende, når det så virker. Du kan få 2 + 2 til at give 4, og så er man bare sådan ”YESSS!!”. De små sejre gør mig så glad.

Det fedeste er de store opgaver, hvor man afprøver de ting, som man kommer ud til i den anden ende. Vores eksamensopgave på andet semester bestod af, at vi fik en opgave fra en virksomhed, hvor vi skulle lave et projektkalkuleringssystem.

Vi brugte en uge på at forberede os med diagrammer og analyser af hvad vi skulle. Da vi så kommer i gang, viser det sig, at hele gruppen har misforstået opgaven. Vi tabte underkæben allesammen. Der fandt vi ud af, hvor vigtigt det er med kommunikationen. Det var meget lærerigt. Det var faktisk den bedste oplevelse, so far.

Var meget forvirret

Jeg havde tænkt, at jeg skulle være superprogrammør og blive skidegod til at kode, men der er så mange muligheder med den her uddannelse.

Nu tror jeg, at jeg gerne vil være mellemmand. Jeg vil være god som product owner. Jeg kan snakke med både kunden og udviklerne og oversætte mellem dem. Jeg vil gerne komme med gode idéer, men jeg tror ikke, at jeg bliver hende, der opfinder den dybe tallerken.

Egentlig startede jeg med at være meget forvirret efter handelsskolen. Jeg var kontorassistent i et advokatfirma, hvor jeg fik snust til både økonomi og jura. Men så prøvede jeg også nogle IT-opgaver. Da chefen så, at jeg havde flair for IT, fordi jeg lige tjekkede om strømstikket var sat til, så blev jeg introduceret til mere teknik og IT-drift. Jeg havde kontakt med en masse hostingfirmaer og ekstern support og blev fanget af det.

Jeg overvejede at søge ind på ITU, men det endte med at blive KEA, fordi det er så erhvervsrettet og man skal tage lidt initiativ selv i stedet for at sidde til en masse forelæsninger.

\

DelegeretmødeSAMDATA
Del dette
Avatar photo
Forfatteren Peder Bjerge

Freelance journalist med en fortid på Børsens Nyhedsmagasin, Dagbladet Politiken og Computerworld. Medforfatter til bøgerne om den danske it-boble og Skype-iværksætteren Janus Friis. Inden han kastede sig over journalistik, arbejdede han bl.a. som taleskriver for en række erhvervsministre.
Mail: peder@bjerge.net - Web: bjerge.net

Flere artikler

Spark døren ind

26. august 2015

DE HELT SMÅ IT-VIRKSOMHEDER BLEV SLAGTET AF CORONAEN

22. oktober 2021

TILLIDSREPRÆSENTANTER I EN NY VIRKELIGHED

21. oktober 2021

Skriv en kommentar Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.