Stress: Man kan ikke sætte problemet uden for døren

Ekspert: Flere og flere tror de bare har travlt, men er i virkeligheden stress-ramte.
Læs hvordan du spotter og hjælper en stress-ramt kollega, og tjek de gode råd fra HK.

Det koster en million, når en almindelig medarbejder går ned med stress.

Så kontant var regnestykket, da Volvo fik undersøgt, hvad det reelt koster, når en medarbejder i 20.000 kroners klassen bliver ramt af stress, fortæller Lis Lyngbjerg, der har skrevet en stribe bøger om emnet, og som hjælper både virksomheder og enkeltpersoner med stress-problemer.

Går man længere op i hierarkiet, bliver regningen endnu større. I den samme undersøgelse nåede man frem til, at stress-problemerne hos en IT-chef i 55.000 kroners klassen kostede firmaet fire millioner kroner i udgifter, tabte indtægter, feberredninger og dårlige beslutninger.

”Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vurderer, at der er 12-15 procent af arbejdsstyrken, der er alvorligt stressede. Når man er oppe i det stressniveau, så er pandelapperne for længst begyndt at lukke ned, og man mister evnen til at planlægge, sige fra eller hæve sig op i helikopterperspektiv. Det bliver hurtigt dyrt, hvis man regner på, at 12-15 ud af 100 medarbejdere i en organisation arbejder på halv kraft, siger Lis Lyngbjerg.”

Tag en snak med de søvnløse

Det første skridt er selvfølgelig at undgå, at folk overhovedet går ned med stress. Men, hvordan spotter man den kollega, der er i fare? Hvilke symptomer er de første, man skal holde øje med?

”Det er fuldstændig klassisk. Hvis en leder har medarbejdere, der fortæller, at de ikke kan sove, eller som sender mails klokken tre om natten, så kan det være en god ide at tage det som en anledning til en snak,” siger Lis Lyngbjerg.

”Man skal holde øje med, om der har været gentagne store udfordringer uden restitution. Det kan føre til akkumuleret stress. Et typisk eksempel er, at kroppen pludselig siger stop, hvis der kommer en lille dråbe, der får bægeret til at flyde over. Det er bedre at tage tingene i opløbet og sikre, at der er plads til restitution efter store udfordringer.”

”Hold også øje med om folk ændrer personlighed – for eksempel kollegaer, som normalt er udadvendte og smilende, men over en periode bliver mere og mere indadvendte, vrisne eller hidsige.”

”Og endelig kan det være meldinger om, at folk har fået hovedpine, får influenza flere gange eller ikke kan sove,” forklarer Lis Lyngbjerg.

Vi er begyndt at undervurdere stress

Hun har været med til at stifte Stressbarometer, der indeholder en test med 24 punkter, hvor der bliver spurgt ind til fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer som hjertebanken, hovedpine, ondt i maven, problemer med at huske, tage beslutninger eller angstanfald. Siden 2003 kan hun se en uheldig udvikling.

”For 10 år siden var der en tendens til, at folk overvurderede deres stressniveau, hvis de ramte forkert. Men der er sket et skifte. Jeg oplever ofte, at mine kunder tror, at de bare har travlt, mens de i virkeligheden ligger i det orange-røde fare-felt. Det er uheldigt, fordi man kan komme til at bide tænderne så meget sammen, at man kommer til at overhøre selv alvorlige signaler og sætte ens helbred i fare.”

Søvn er kernefaktoren

De klassiske midler mod stress er søvn, motion, sund kost, socialt samvær og arbejdsopgaver, der matcher ens evner og kræfter. Men når kroppens alarmsystem er i gang i længere tid, så går der ged i systemet, forklarer Lis Lyngbjerg.

”Kroppen kræver mere sukker og mere fed mad. Man vil typisk ikke have tid til motion, og ikke orke socialt samvær. Den negative spiral skal man have vendt igen. Jeg kan se, at det, der virker godt, er at få styr på søvnen først, så smitter det af på de andre ting. I de forløb jeg har haft, har der som regel været en positiv virkning inden for blot to til tre uger, når man starter med at få søvnen på plads.”

Tæl timer

Derefter sikrer hun, at kunden får styr på opgaverne.

”Vi har fået et grænseløst liv, hvor vi kan arbejde nat og dag – endda med folk i andre tidszoner. Der er ikke længere ydre rammer, der bestemmer, hvornår vi egentlig er færdige med opgaverne, for vi kan altid gøre det bedre, eller forberede noget til næste uge.”

”Jeg anbefaler, at man begynder at tælle timer ret systematisk, så man kan få en fakta-baseret forventningsafstemning både med sig selv og chefen.”

”Jeg har haft en kunde, som talte op, at vedkommende brugte 59 timer på en almindelig rolig uge til møder, mødeforberedelse og opgaver, som mødet udløste. Oven i kom de almindelige opgaver, som der også skulle være tid til. Det hang ikke sammen. Så der blev sorteret i antallet af møder i et godt samarbejde med lederen og HR.”

Send ikke problemet hjem

Lis Lyngbjerg har arbejdet med ledelse og stress i 14 år, og hendes erfaring er, at det ikke altid er godt blot at sende folk hjem. Der skal en bredere vifte af løsninger til.

”Det sker alt for ofte, at en stresset person går til læge, bliver sygemeldt og måske taler med en psykolog. Det giver mange ulemper; det kommer ofte akut og pludseligt, kollegerne bliver belastede, den sygemeldte har det skidt derhjemme, og arbejdspladsen har ikke ændret sig, når den sygemeldte kommer tilbage. Det kommer ofte til at virke, som om det er den enkelte medarbejders problem – som fikses uden for organisationen,” siger Lis Lyngbjerg, der understøtter det med konkrete tal:

”Forskningen viser, at hvis man sætter ind med en palette af indsatser, inklusive et samarbejde med arbejdspladsen, så kan 65 procent af de sygemeldte komme tilbage på fuldtidsarbejde inden for tre måneder. Hvis der kun er tale om almindelig psykologbehandling, er det kun 35 procent, der kommer tilbage på fuld tid inden for tre måneder.”

Stress må ikke blive den enkelte medarbejders problem alene. Det bliver det nemt, hvis man tror det er nok at sende folk hjem med besked på at tale med en psykolog.
Lis Lyngbjerg