Tillidsfolk: Funktionsløn undergraver vores hårdt tilkæmpede rettigheder

Det kræver erfaring og hår på brystet at håndtere et arbejde, hvor man kan arbejde overalt, hele tiden og til fast løn. Uden betaling for overarbejde. Derfor er to IT-veteraner og tillidsfolk også betænkelige ved, at funktionsløn vinder frem. Særligt på det private arbejdsmarked.

Funktionsløn er ligesom den gamle historie om, hvordan man koger en frø:
Hvis man smider frøen ned i kogende vand, hopper den straks op igen. Hvis man sænker den ned i en gryde med koldt vand og langsomt varmer vandet op, så bliver den i gryden. Og dør.

Funktionsløn er blevet hverdag for stort set alle IT-medarbejdere på de to store arbejdspladser i det private: KMD og CSC Scandihealth.

John Aabille har arbejdet under vilkårene i mange år hos KMD i Århus. De første år hed det IFA (Ingen Fastsat Arbejdstid). Siden 2010 har det heddet funktionsløn. Han er til gengæld meget kritisk overfor funktionsløn og farerne for udnyttelse af medarbejderne.

”Funktionsløn er guf for arbejdsgiverne. En gave som Dansk Erhverv (arbejdsgiverorganisation) har givet til virksomhederne. Det er et fantastisk værktøj i lederens værktøjskasse,” siger han.

Medarbejderne betaler prisen

John Aabille regner med, at mindst 80 procent af de medarbejdere, der er på funktionsløn, har mere end 37 timers arbejdsuge.
Med funktionsløn er det meget nemmere for virksomhederne at styre projekter og budgetter, fordi det ender ikke med dyre efterregninger for overarbejde, hvis et projekt løber af sporet.

Til gengæld betaler medarbejderne med deres fritid.

”Jeg er blevet bedt om at tage overarbejde i denne uge. Og oven i købet arbejde en dag i weekenden også. Det har alle i min afdeling fået besked på, og det kan vi ikke sige nej til,” siger Flemming Uldall, der er tillidsmand på CSC Scandihealth.

”Den slags gør, at medarbejderne bliver bundet. De ved ikke, om de har fri. Og de får ikke noget ekstra ud af det. De kan jo ikke nægte at tage arbejde på en lørdag,” tilføjer John Aabille, der selv valgte at holde sidste sommer efter et langt arbejdsliv hos KMD.

Glidebane mod et lavpunkt

De to garvede tillidsfolk oplever, at indførelsen af funktionsløn over hele linjen er en glidebane. Det er den sidste bastion, der er faldet.

”Man strammer, strammer og strammer. Nu er den betalte frokost også røget. De to-en-halv time skal medarbejderne nu finde i deres familieliv. Det skaber utryghed og mangel på arbejdsglæde. Og så er der stadig frygten for at blive fyret,” siger John Aabille.

Flemming Uldall tilføjer:

”Jeg oplever, at folk forsvinder fra min arbejdsplads. Mange har stress-lignende symptomer. Det oplevede jeg også før, men stressen har ændret sig. Det er blevet værre.”

Jeg oplever, at folk forsvinder fra min arbejdsplads. Mange har stress-lignende symptomer. Det oplevede jeg også før, men stressen har ændret sig. Det er blevet værre.

Flemming Uldall

I sin tid var John Aabille ligesom Flemming Uldall tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, og her oplevede han også bagsiden af funktionslønnen.
”Funktionsløn virker rigtig godt, hvis alle er enige. Men krisen kradser og pengene er blevet mindre. Det betyder, at fleksibilitet er begyndt at vende den anden vej. Den vej, hvor medarbejderne betaler prisen alene,” siger John Aabille.

Han uddyber:

”Førhen kunne man regulere med at give fri på andre tidspunkter. For eksempel med en uges ekstra sommerferie. Det er ikke så legitimt længere. Samtidig er personalegoder som, at man kunne holde fri ved store livsbegivenheder også faldet væk. Når man skulle flytte, giftes, børnene konfirmation og runde fødselsdage. Folk er tvunget på arbejde hele tiden.”