DANSK INDUSTRI: PAS PÅ MED PERSONDATA EFTER BREXIT

”Den forordning fastsætter, at hvis man skal flytte persondata til et land uden for EU, så skal man tage nogle ekstra forholdsregler. Det skyldes, at man som udgangspunkt antager, at lande uden for EU ikke har samme høje databeskyttelse som inden for EU. Alle EU-lande betragtes som sikre, mens andre lande som udgangspunkt ikke er sikre. Hvor mærkeligt det end lyder, er Storbritannien sikker dagen inden udmeldelsen, men hvis landet forlader EU uden en aftale, vil det dagen efter være et usikkert tredjeland,” siger Ulla Lyk-Jensen, seniorchefkonsulent i Dansk Industri (DI).

Relevant problem

Ud over EU-medlemsstaterne er en række lande godkendt som sikre tredjelande. Det gælder f.eks. Israel, Færøerne og Schweiz, mens Grønland f.eks. ikke er et sikkert land at sende persondata til.

Hvis Storbritannien skal kunne betragtes som et sikkert tredjeland, kræver det en godkendelse fra EU-Kommissionen. Ifølge Dansk Industri vil det først forventes at kunne ske sidst i 2020. Ender Storbritannien i en periode med mærkaten ”usikkert tredjeland,” skal virksomheder holde tungerne mere end almindeligt snor-lige i deres munde. De er nødt til at få klarhed over, dels om de har behov for at overføre persondata til det tidligere EU-land, og dels om sådanne data kan tilgås fra Storbritannien.

”Det problem kan være relevant for alle virksomheder. Men det er især relevant for virksomheder, med både danske og britiske afdelinger. De skal være obs på, hvor de har deres data om medarbejderne. Det kan også være data om kunder,” siger Ulla Lyk-Jensen.

GDPR-forordningen fastsætter, at man kun kan flytte data mellem lande uden et samtykke fra den person, som de data vedrører, hvis det er til et sikkert tredjeland, fastslår Ulla Lyk-Jensen, senior chefkonsulent i Dansk Industri (DI).

God ro og orden

Samtidig skal de sørge for at have den fornødne dokumentation klar om deres persondatapolitik.

Ifølge hende er det ikke umuligt at overføre persondata til Storbritannien efter Brexit, men det kræver et nyt såkaldt overførselsgrundlag. Man kan f.eks. bruge en af EU’s standardkontrakter og på den måde forpligte den, man overfører til på at beskytte de overførte data.

Gør man ikke det, kan det koste dyrt.

”Så risikerer man at få bøder som fastsat i GDPR-reglerne. Det er ikke kun noget, der vedrører IT-virksomheder. Det vedrører alle virksomheder, også f.eks. en maskinvirksomhed med en mailserver, der kan tilgås fra England. Man er nødt til at komme rundt i alle hjørner af en organisation, og vi råder til, at man kigger på Datatilsynets vejledning om det her,” siger Ulla Lyk-Jensen.

Og nu kommer der endnu en central mellemregning: Ender det med et hårdt Brexit, hvor Storbritannien bare forlader EU uden en aftale, skal virksomhederne sørge for at få de ting på plads i en rygende fart.

”Så kommer den kolde spand vand bare hurtigere. Dagen efter briternes udtræden skal virksomhederne have formaliteterne på plads.”

Hvis det britiske parlament derimod har godkendt Boris Johnsons aftale med EU efter det britiske valg den 12. december 2019, kan det hele foregå i mere god ro og orden. I aftalen er der nemlig en overgangsordning, som betyder at virksomhederne kan fortsætte, som de plejer indtil udgangen af 2020. Også med hensyn til overførsel af persondata.

Få en ordnet måde at komme ud

I det hele taget er det usikkerheden om, hvad Brexit betyder, som volder mange af de største kvaler for det danske erhvervsliv, hvis man spørger Ulla Lyk-Jensen. I bedste fald vil der efter det britiske valg komme et ordnet forløb, hvor det igen er til at lægge planer for fremtiden på det britiske marked.

”Vi håber på, at briterne forlader EU med den aftale, som Boris Johnson har forhandlet på plads. Den sikrer virksomhederne en overgangsordning, som gør, at de kan fortsætte med at handle med deres britiske kunder og leverandører, som de plejer indtil udgangen af 2020. Imens skal EU og Storbritannien forhandle alle dele af det fremtidige handelsforhold på plads. De har ikke lang tid, og vi ved selvfølgelig ikke, hvad de forhandlinger ender med, men det er under alle omstændigheder en ordnet Brexit, hvor danske virksomhederne ved, hvad de har at gøre med indtil udgangen af 2020,” siger Ulla Lyk-Jensen.

”Usikkerheden er i sig selv problematisk. Man sætter projekter på holdt. Investeringer bliver holdt tilbage, fordi vi ikke ved, hvilke regler, man skal forholde sig til,” siger Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i organisationen Dansk IT.

DANSK IT: USIKKERHEDEN ER DET VÆRSTE

Også i den danske IT-verden venter man på klarhed over, hvad skilsmissen mellem EU og Storbritannien vil betyde. Usikkerheden er det største problem, mener man i Dansk IT. Men måske er der også fordele ved den britiske udtræden af EU.

Når turisterne tager selfies på Trafalgar Square, går i biffen på Leicester Square eller shopper i Oxford Street, er det næppe IT, der ligger forrest i hjernebarken. Dog med forbehold for, at de har sat kursen mod en af Londons tre Apple Stores.

Men den engelske metropol er også et af knudepunkterne i den europæiske IT-verden. Store IT-giganter har deres hovedkvarterer i London. Og derfor venter den danske IT-verden på, at de engelske politikere sammen med EU kommer frem til en skilsmisseaftale.

”Usikkerheden er i sig selv problematisk. Man sætter projekter på holdt. Investeringer bliver holdt tilbage, fordi vi ikke ved, hvilke regler, man skal forholde sig til,” siger Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i organisationen Dansk IT.

Skal starte forfra

Ingen ved med sikkerhed, under hvilke vilkår briterne vil kunne handle med EU. Kan IT-folk stadig rejse frit ind og ud af Storbritannien? Hvad med varer og services? Spørgsmålene er mange, og går det galt kan det koste dyrt for virksomhederne på begge sider af den stiplede linje på kortet.

”Måske kommer vi ikke til at mærke den store forskel. Eller bliver det virkeligt det hårde Brexit, hvor vi skal til at starte helt forfra. Det vil være en omvæltning. Lige så længe jeg har været i det digitale game, har man skullet til London for det ene eller det andet,” siger han.

Solstrålen midt i det hele

Mens det selvfølgelig kan være træls for danske IT-virksomheder, går usikkerheden dog også ud over briterne selv, påpeger Kim Stensdal. ”Udenlandske virksomheder kan meget vel begynde at se sig om efter andre steder i EU at placere salgskontorer eller udviklingsopgaver. Det kan måske være solstrålen midt i det hele, at vi i Norden kan få glæde af det. Her er måske en mulighed for, at vi kan spille en større rolle i den europæiske IT-verden,” siger han.