SÅDAN RAMMER BREXIT DANSKE VIRKSOMHEDER: USIKKERHED, TABT OMSÆTNING OG ØGEDE UDGIFTER
De er egentlig ganske fortrøstningsfulde – de danske virksomhedschefer – når man ringer rundt og spørger til Brexit. De synes, de har styr på det. De ville egentlig bare ønske, at briterne kunne få en aftale på plads.
Men når man spørger lidt mere ind, viser det sig, at en del af dem har taget deres forholdsregler. De har udstationeret et par eksperter, åbnet et London-kontor eller forberedt flytning af data.
Brexit rammer os på den måde, at vi kan mærke en usikkerhed, når vi er ude hos kunderne. De venter på afklaring.
Jakob Bebe, salgsdirektør, Mobile Industrial Robots – MiR
De kalder det investeringer, men reelt er der tale om, at de har brugt millioner på at sikre sig, hvis nu det skulle ende med et hårdt Brexit, hvor alle de gamle EU-regler ikke længere gælder. Hvis det bliver virkelighed, kan virksomhederne ikke regne med varernes frie bevægelighed. De kan ikke flytte medarbejdere frit til og fra London. Og de kan ikke regne med at EU har et samlet sæt GDPR-regler. De skal til at fortolde varer, søge visa eller flytte data – og det koster.
Rapport: Brexit kan halvere dansk vækst
Hvor mange millioner der er brugt, og hvor meget Brexit reelt har kostet danske virksomheder er der ingen der ved. Men umiddelbart efter Brexit-beslutningen udgav Copenhagen Economics en rapport for Udenrigsministeriet, hvor de beskrev de mulige scenarier for dansk økonomi.
Den rapport viste, at uanset hvilken løsning det ender med, så kommer det til at koste Danmark adskillige milliarder i på bruttonationalproduktet.Skulle det ende med den mildeste form for Brexit, hvor aftalerne mellem EU og Storbritannien kommer til at ligne dem, som findes mellem EU og Norge, vil det betyde en nedgang i BNP på 0,2 procent – svarende til fire milliarder kr. årligt.
Det forudsætter at ingen af parterne i nævneværdig grad laver tekniske handelshindringer for at holde modpartens varer ude.
Ender det med et hårdt Brexit uden en aftale, regner økonomerne med, at Danmark bliver ramt langt hårdere – nemlig med en nedgang på hele 0,7 procent i BNP – svarende til 24 milliarder kr. Til sammenligning voksede Danmarks BNP i 2018 med 1,5 procent og dermed kan et hårdt Brexit halvere væksten i Danmark. I forvejen har Danmarks vækst haltet betydeligt efter f.eks. EU’s gennemsnitsvækst efter 2000.
Ved redaktionens slutning var det endnu uklart, hvilken form for aftale, der vil komme i hus.
Hele tre britiske premierministre er gået af efter Brexit, der har været to parlamentsvalg og tre gange har underhuset afvist den aftale som tidligere premiereminister Theresa May havde forhandlet hjem med EU.
Den nye premierminister Boris Johnsons utraditionelle lederstil, hvor han bl.a. har forsøgt at sende Underhuset hjem på orlov – uden held – har øget usikkerheden.
Britisk usikkerhed koster millioner
Den usikkerhed har betydet, at britiske virksomheder har afholdt sig fra store investeringer, indtil de kunne se, hvordan Brexit endte. En opgørelse fra Bank of England viser, at Brexit decideret har fået britiske virksomheder til at mindske deres investeringer.
For tætte samhandelspartnere som Danmark kan det betyde mindre efterspørgsel, når nye udviklingsprojekter går i stå.
Et af de firmaer der har mærket det, er Mobile Industrial Robots – MiR fra Odense, der ellers har stor succes med at sælge transport-robotter. Firmaet nærmest svømmer i succes med trecifrede vækstrater, men det britiske marked hænger efter de andre markeder, forklarer Jakob Bebe, der er salgsdirektør for UK og Skandinavien.
”Brexit rammer os på den måde, at vi kan mærke en usikkerhed, når vi er ude hos kunderne. De venter på afklaring.”
MiR har så kraftig en succes på verdensplan, at de i seneste regnskabstal næsten har tredoblet omsætningen til over 200 millioner. Derfor betyder usikkerheden i det britiske marked ikke det helt store, men Jakob Bebe ser alligevel frem til en afgørelse, fordi den vil sætte gang i en række projekter, som lige nu står på standby.
”Vi er lige ved at sige, at vi gerne ser en afgørelse, næsten uanset hvordan den bliver. Når aftalen kommer i hus, regner vi med en catch up-effekt, som kan resultere i et tocifret millionbeløb i omsætning.”
Han ser dog også positive ”bivirkninger” ved Brexit.
”En del østeuropæere har forladt Storbritannien, og det giver en mangel på arbejdskraft, som i sidste ende kan betyde, at de britiske virksomheder bliver nødt til at automatisere – og dermed investere i flere robotter.”
Kurs-usikkerhed og GDPR
Det danske sikkerhedsfirma CSIS Security Group har mærket Brexit både i form at tabte indtægter, ekstra udgifter og større fokus på GDPR-regler. Umiddelbart efter Brexit-afstemningen i 2016 faldt det britiske pund markant, og det kunne mærkes ret kontant for CSIS.
”Kursfaldet barberede 20 procent af omsætningen på nogle af vore store britiske kunder,” forklarer firmaets stifter og sikkerhedsekspert Peter Kruse. CSIS leverer sikkerhedsløsninger til en stribe af de store britiske banker, og da man er glad for at have de kunder, har man indtil videre bidt tabet i sig.
Men firmaet har også måtte bide ekstra omkostninger i sig.
”Vi har åbnet kontor i London, hvor vi har ansat tre personer. Det har vi både gjort for at være sikre på ikke at løbe ind i problemer med arbejdstilladelser, men også fordi vi har forberedt os med en ny datacenter-løsning. For at sikre, at vi ikke løber ind i problemer, sørger vi for, at vore kunders data ligger i England, når Brexit træder i kraft,” fortæller Peter Kruse.
De seneste par år har der været kraftig vækst inden IT-sikkerhedsbranchen som følge af de mange angreb med ransomware, CEO-fraud og hacking generelt. Det har CSIS Security Group også nydt godt af med vækstrater på ca. 20 procent, og derfor har Brexit-udfordringerne ikke været større end, at man tager det i stiv arm.
”Vi investerer løbende for, at vi ikke skal blive fanget på bagkant, men i det samlede regnskab har det ikke haft afgørende betydning, understreger Peter Kruse,” der glæder sig over, at firmaet nuværende kunder har fastholdt deres engagement med CSIS.
- 1958, 1. januar
Rom-traktaten træder i kraft. Det Europæiske Økonomiske Fælleskab træder i kraft med Vesttyskland, Italien, Frankrig, Belgien, Nederlandene og Luxembourg. - 1972, 2. oktober
Storbritannien, Irland, Danmark og Norge holder folkeafstemninger om EF. Nordmændene stemmer imod, men i de øvrige tre lande er befolkningen positiv og EF udvides fra 6 til 9 lande fra den 1. januar 1973. - 1975, 5. juni
Ved en folkeafstemning bekræfter briterne, at de fortsat vil være medlem af EF. 67,2 procent stemmer ”Ja”. - 2016, 23. juni
Brexit-valg: 51,9 % af briterne stemmer for at forlade EU. Dagen efter træder premierminister David Cameron tilbage i skuffelse over resultatet. Pundet falder 20 procent over for Euroen umiddelbart efter. Tre uger senere tiltræder Theresa May som ny premierminister. - 2016, 7. december
Underhuset godkender Theresa Mays exit-plan. Den 29. marts 2017 beder Theresa May formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk om at aktivere Artikel 50 og dermed sætter hun gang i Storbritanniens udmeldelse af EU. - 2017, 8. juni
Theresa May udskriver valg i håbet om at få et styrket mandat. Der sker det modsatte – De Konservative går tilbage og må forme en mindretalsregering. Brexit forhandlingerne begynder en uge senere. - 2018, 14. november
EU fremlægger ”The Brexit withdrawal agreement”, der kort efter bliver godkendt af EU’s medlemsstater. - 2019, 29. marts
Underhuset afviser for tredje gang den aftale Theresa May har indgået med EU. - 2019, 24. maj
Theresa May trækker sig som leder af Det Konservative Parti. To måneder senere tager Boris Johnson over som ny premierminister. - 2019, 28. august
Boris Johnson offentliggør, at han vil opløse parlamentet. Mindre end en måned senere afgør Højesteret, at handlingen er ulovlig. - 2019, 28. oktober
EU tilbyder for tredje gang at forlænge forhandlingerne, så Storbritannien først skal forlade EU den 31. januar 2020. - 2019, 12. december
Briterne afholder parlamentsvalg. Resultatet kan på afgørende måde påvirke det videre forløb, som både kan ende med et hårdt Brexit den 31. januar 2020, med genforhandling af aftalen med EU eller med en ny folkeafstemning om Brexit.