ERHVERVSAKADEMIER VISER VEJEN: SÅDAN FÅR IT EN NØGLEROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Det er ikke kun på universiteterne, der forskes i bæredygtighed. Rundt om på landets erhvervsakademier ser mange kombinerede IT- og klimaprojekter dagens lys.

Udnyttelse af IT til at skabe bæredygtighed, miljøbeskyttelse og begrænsning af CO2-udledning er i disse år i fokus på landets erhvervsakademier. Det viser en gennemgang, som SAMDATA Magasinet har lavet.

På netportalen EAviden.dk findes der præsentationer af 387 forskningsprojekter fra de otte erhvervsakademier. Det er forskningsprojekter, der dækker et vidt spænd af uddannelsesretninger: datamatiker, design, finansøkonomi, procesteknologi og mange flere.

Men selvom der er tale om et særdeles stort område, så udgør grønne projekter med IT faktisk mere end hvert tiende projekt, viser SAMDATA Magasinets optælling.

Konkret har vi identificeret 40 projekter, hvor IT og digitalisering på forskellig vis spiller en rolle i projekter, der har enten klima- eller miljøhensyn som hoved- eller delmål. Det er forskelligt fra projekt til projekt, hvor stor en rolle det digitale aspekt spiller. I en del er IT det helt centrale omdrejningspunkt, i andre har det en mere perifer rolle.

Nogle af projekterne er pågående, er andre afsluttet i løbet af de seneste år. Over de næste sider kan du få et indtryk af nogle af projekterne for at få et indtryk af, hvad fremtiden byder på.

BLOCKCHAIN I MODEBRANCHEN

Udsnit af projektbeskrivelse:

“Der undersøges, hvorledes Blockchain teknologien kan være et redskab der fremmer transparens og bæredygtighed i modebranchen. Opstarten bruges på at kortlægge hvilke løsninger der findes allerede i branchen, og hvilke erfaringer der p.t. er med teknologien.“

Bemærk: Blockchain er en teknologi, der i disse år hypes af mange, som en løsning på en del problemer. Kritikere peger på, at blockchain ikke er den hellige gral og ikke er uproblematisk.

MENTAL SHOWER

Udsnit af projektbeskrivelse:

“Projektet vil udvikle et teknisk armatur med lys og luft i samme enhed. Konceptet skal give et sundt og hurtigere helbredende indemiljø i sygesengen og dermed et forlængende værktøj til sygeplejersken, idet bygningens installationer agerer i forhold til den enkelte patient bedst muligt, med mindst muligt energiforbrug. Kroppen og sindet påvirkes af luftens forureninger og lysets farvespektra. Luften kan renses i ventilationsaggregatet, hvis der er behov. Der anvendes et markant lavere luftskifte grundet fokus på høj luftkvalitet i næsehøjden/mikromiljøet, hvilket bidrager til et lavere energiforbrug og mulighed for at styre forholdene mere individuelt.

Formålet er at skabe et sundt og godt mikromiljø, der skal sikre et sundere og bedre liv med god restitution og søvn. Samtidig anvendes et meget lavt forbrug, der skal sikre en lav forurening, men også et sundt og godt indemiljø.

Konceptet vil direkte kunne overføres til et hvilket som helst sted, hvor man opholder sig hyppigt, f.eks. arbejdspladsen. Efterfølgende vil der blive mulighed for at tilrette konceptet til at kunne fungere overalt i bygningen, også på hoteller, i de private soveværelser og ved skrivebordet.”

Bemærk: Studerende på Zealand samarbejder med store virksomheder om at udvikle både apparatet og den digitale styring af det.

KOMMUNALE KLIMAREGNSKABER

Udsnit af projektbeskrivelse:

“I forbindelse med de senere års øgede fokus på bæredygtighed, er klimaftryk og klimaregnskab blevet et centralt element i den grønne omstilling. Klimaregnskaber udarbejdes både på nationalt og lokalt plan (f.eks. virksomheder eller kommuner) for at understøtte strategier og indsatser mod drivhusgasudledning. Men hvad bygger sådanne klimaregnskaber på, hvordan udfærdiges de i praksis og hvordan implementeres de i forvaltningen?”

Bemærk: Netop klimaregnskaber og beregning af klimaaftryk er i massiv vækst i disse år. Der udvikles hele tiden nye apps, databaser og API’er til at understøtte processen.

3D VIRTUEL PROTOTYPING (VP) I BEKLÆDNINGSBRANCHEN

Udsnit af projektbeskrivelse:

“Industri 4.0 påvirker de fleste brancher og vi har længe været nysgerrige på hvad og hvordan industri 4.0 vil påvirke beklædningsbranchen. Under Copenhagen fashion summit 2018 og Websummit 2017 samt flere brancherelaterede rapporter og artikler nævnes 3D VP til beklædning.

3D VP er interessant i forbindelse med design- og konstruktionsprocesserne, fordi det giver mulighed for nye arbejdsprocesser og har en bæredygtig vinkel, der er meget relevant i en branche, der er den næstmest forurenene i verden.

Formålet er at undersøge om og hvordan 3D VP er relevant for beklædningsbranchen og uddannelsesinstutioner inden for Sustainable Fashion og pattern Design.”

GRØN AFFALDSLØSNING I NÆSTVED

Udsnit af projektbeskrivelse:

“Næstved Kommune satser med sin planstrategi for 2016-2027 helhjertet på bæredygtighed, således at fremtidige generationer også kan få et godt og grønt liv. Heri indgår bl.a. bedre håndtering og reduktion af husholdningsaffald, og der arbejdes målrettet mod at opnå en genanvendelse på 50 pct. af husholdningsaffaldet i 2022.

Bæredygtig byudvikling forudsætter en helhedsorienteret tilgang for både børn og voksne, hvilket understeges af Næstved Kommunes strategi ”Grøn Generation”, hvor målet er, at de kommende generationer i folkeskolen opnår stærke kompetencer inden for innovation og bæredygtighed.

Næstved Kommunes private og offentlige virksomheder spiller en vigtig rolle heri. Ressource City udgør et af fire indsatsområder i Næstved Kommunes Erhvervsstrategi, og formålet med Ressource City er netop at sætte fokus på og udvikle konkrete løsninger for, hvordan lokale virksomheder og iværksættere kan optimere og profitere inden for bæredygtig udvikling, genanvendelse og cirkulær økonomi – hvad end det drejer sig om besparelser ved reduktion af affaldsmængder eller energiforbrug eller udvikling af nye lav/høj teknologiske nicher.”

Bemærk: Et af indsatsområderne er at udvikle ‘innovative affaldsløsninger’ ved at udvikle et ‘analyseredskab for affaldssammensætning i bykerner samt etablering af ”intelligente” testaffaldsstationer i Næstved bykerne med henblik på teknologi- og produktudvikling.

BÆREDYGTIGE BUNDLINJER

Udsnit af projektbeskrivelse:

“Formålet med ”Cirkulære Værdikæder – Bæredygtig Bundlinje” er at intensivere og udvikle implementeringen af den grønne omstilling hos de små og mellemstore virksomheder (herefter SMV’er) i hovedstadsregionen. Projektet fokuserer på grøn og cirkulær forretningsudvikling, der resulterer i energi- og ressourceeffektiviseringer og bidrager positivt til virksomhedernes konkurrenceevne og vækstpotentiale blandt andet gennem adgang til nye markedssegmenter på hjemmemarkedet og internationale markeder. Flere små og mellemstore virksomheder skal inspireres til grøn omstilling og cirkulær økonomi. Hvis dette skal lykkes, skal der samarbejdes med aktører rundt om virksomheden med fokus på varige og bæredygtige tiltag. Indsatsen vil således også styrke kommunernes og brancheforeningernes dialog med erhvervslivet, hvilket vil understøtte forankringen og spredningen af projektet.”

Bemærk: Projektet består af en lang række workshops for virksomhederne, herunder flere hackathons.

FÅ DE UNGE TIL AT BRUGE DIGITAL SELVBETJENING HOS KOMMUNEN

Projektbeskrivelse:

“Borgerservice i Køge Kommune bruger i dag ca. 40 pct. af deres tid på at hjælpe unge med services, som de unge selv kunne have løst via kommunens digitale platform.

Vores studerende og undervisere skal hjælpe dem med at gøre noget ved det, gennem bedre servicegange og digitale løsninger. 30-35 administrationsøkonomistuderende vil indledningsvist analysere services, servicegange og brugerrejsen. Senere vil 120 multimediedesigner-studerende bygge videre på dette arbejde ved at arbejde med user experience-design og udvikle koncepter og digitale prototyper på løsningsforslag for Borgerservice til deres 1. års-eksamen.

Samarbejdet mellem Borgerservice, Campus Køge og EASJ skal desuden munde ud i to konference papers skrevet af undervisere ved EASJ, Køge.” Bemærk: User experience (UX) er ikke bare flødeskum på toppen af lagkagen. Det er helt centralt for at sikre, at slutbrugerne rent faktisk kan og vil bruge digitale tjenester.

BÆREDYGTIGE LØSNINGER FOR E-SPORTSTILSKUERE

Erhvervsakademiet Dania er i samarbejde med Randers Kommune i gang med at kortlægge hvordan e-sport kan bruges til at brande byen overfor potentielle tilskuere til e-sportsbegivenheder. I projektbeskrivelsen lyder det:

“Flere deltagere har understreget, at der skal findes en løsning på bæredygtighedsemnet, da e-sport ikke er bæredygtigt (på mange måder det modsatte) på grund af det omfattende energiforbrug under events. Det står som en seriøs trussel mod muligheden for at bruge e-sport til at brande en by.

Hvis projektet skal have succes, skal bæredygtighedselementer, og især integrationen af tekniske løsninger i e-sports events for at gøre dem så bæredygtige som muligt, være i fokus.

UNDGÅ LISTERIA – OG MADSPILD

Udsnit af projektbeskrivelse:

“Myndighederne har stor fokus på Listeria og virksomhedernes styring heraf. De kræver omfattende dokumentation for holdbarhed af spiseklare fødevarer i forhold til Listeria. Der er på nuværende tidspunkt en stor viden blandt andet fra DMRI og DTU om vækst af Listeria i forskellige spiseklare fødevarer. Denne viden kræver imidlertid ekspert indsigt, som små og mellemstore virksomheder sjældent besidder.

Projektets ide er derfor at gøre denne viden tilgængelig for virksomhederne, ved at udarbejde et værktøj, der omsætter den eksisterende viden til et lettilgængeligt redskab, som virksomhederne er i stand til at bruge uden ekspertviden. For at optimere holdbarhedsbestemmelsen så den er relevant for flere typiske produkter suppleres den eksisterende viden med valideringsforsøg på DTU Fødevareinstituttet.

Måltidsproducenter efterspørger i høj grad et brugervenligt værktøj, der både kan give dem mulighed for at fastlægge en sikker holdbarhedsperiode for et givent produkt, og desuden dokumentere denne holdbarhed i forhold til Listeria over for myndighederne. Virksomhederne får derved mulighed for effektiv og fleksibel produktion samt minimering af madspild.

* Projektet kan styrke måltidsproducenter, som kan opnå større marked, flere kunder, øget salg og desuden give mulighed for profilering af lokale samarbejder og ikke mindst sikre produkter.

* Måltidsproducenter får værktøj til at fastsætte holdbarheden i forhold til Listeria, hvilket kan medføre en mere effektiv produktion, mindre madspild. Derudover undgås tilbagetrækninger og kassationer i eget regi og dermed minimeres madspild. Ligesom det letter egenkontrollen og dokumentation af fødevaresikkerhed i forhold til myndighederne. Endelig kan Listeria analyser til dokumentation af fødevaresikkerhed målrettes og udgifter til analyser dermed reduceres.

* Små og mellemstore virksomheder får hjælp til svært tilgængelig viden og kan hermed udvide deres forretning med convenience måltider.

* Samfundsmæssigt vil det også betyde mindre madspild, og derved mere bæredygtig produktion.”
\