HVORDAN GØR MAN GRØN IT NÆRVÆRENDE?

Mens mange af KMD’s medarbejdere ivrigt diskuterer madspild, affaldssortering og styrofoam-kopper, fylder grøn IT meget mindre i bevidstheden. Netop dette er den næste store udfordring, når KMD skal til at arbejde med grøn kode, så IT-systemerne ikke bruger unødig processorkraft, mener Ditte Haugaard Clausen, chef for KMD’s indsats for at blive mere bæredygtig.

Alle skal være mere grønne, bæredygtige og klimaneutrale. Ikke bare derhjemme. Også på jobbet. Den dagsorden trænger sig på for rigtigt mange mennesker; og i særdeleshed for Ditte Haugaard Clausen i KMD, der er chef for IT-koncernens arbejde med netop at blive mere bæredygtig.

Ikke alene er hun Sustainability Officer i KMD, i februar blev hun også formand for foreningen IT-Branchens bæredygtighedsudvalg. Mens det meste på hendes skrivebord eller skærme har et eller andet med den grønne dagsorden at skaffe, er hun ikke helt sikker på, at hendes mange kolleger i KMD kan mærke det, hun bruger det meste af sine arbejdstimer på.

Begrebet ”grøn IT” kan for mange synes lidt for abstrakt i forhold til en konkret hverdag.

”Der er jo nogle, som interesserer sig supermeget for det, men generelt er indkøb af grøn strøm og energieffektive datacentre noget, som vores medarbejdere naturligt forventer. Det er ikke noget, de spørger særligt meget til,” siger Ditte Haugaard Clausen.

Hun fortsætter:

”I stedet for grøn IT er medarbejderne meget mere optaget af det, som er tættere på deres hverdag. De kan hidse sig op over, hvis ikke vi sorterer affaldet rigtigt.”

”I stedet for grøn IT er medarbejderne meget mere optaget af det, som er tættere på deres hverdag. De kan hidse sig op over, hvis ikke vi sorterer affaldet rigtigt.”
Ditte Haugaard Clausen

Den synlige bæredygtighed fylder meget

Et andet eksempel på, hvad medarbejderne går op i, er, at KMD’s hovedkontor i Ballerup råder over 15 hektar, som man gennem flere år har forsøgt at ”forvilde”, altså ladet græsset gro og buske vokse.

Et klik ind på hjemmesiden vildmedvilje.dk viser også KMD Ballerup som partner på projektet, der går ud på at give flere levesteder for svampe, planter og dyr.

”De frie arealer bliver slået en til to gange om året for at give plads til flere arter end bare græs. Her bliver der spurgt til, hvorfor vi gør det. Jamen det er faktisk for at give mere biodiversitet,” fortæller Ditte Haugaard Clausen.

Et andet – måske banalt – eksempel på kollegernes engagement er, at det før var normalt at drikke kaffen i styrofoam-kopper.

”I gennemsnit drikker man måske fem kopper af den slags om dagen. Der går absurd mange kopper til. Vi regnede på det, og gik og ud købte en keramikkop til hver medarbejder, med deres egne initialer på. Så kan de bruge dem i stedet for. Men vi måtte simpelthen fremvise beregninger på vandforbrug og andre tal, fordi folk gerne ville være sikre på, at det nu også var den mest bæredygtige løsning. Jeg tror, at vi fik 80 henvendelser om de kopper,” siger Ditte Haugaard Clausen.

For hende illustrerer det, at der er mange myter i den type diskussioner, som man er nødt til at tage alvorligt, fordi de virkeligt optager medarbejderne. Det samme gælder diskussionen om maden i kantinen, hvor mængden af køb også kan sætte gang i diskussionerne.

”Også madspild er noget, som irriterer rigtigt mange mennesker,” siger Ditte Haugaard Clausen.

Skal gøre det abstrakte nærværende

Hun understreger dog, at selv om det er den type emner, som optager de fleste, er det heller ikke sådan, at man bare kan ”… fyre for fuglene.”

Ifølge Clausen er det for medarbejderne noget selvfølgeligt, at energien til datacentre kommer fra solceller, vindturbiner og andre vedvarende energikilder.

”De kan også slå op i vores årsrapporter og læse mere om det, så det er ikke noget, der bliver spurgt ind til eller diskuteret. Det forventes bare.”

Men trods dette bliver den diskussion ofte en smule abstrakt, medgiver Ditte Haugaard Clausen.

”Her er græsset og styrofoam-kopper mere noget, du kan se og tage på i dagligdagen. Og der er ingen tvivl om, at det bliver en af vores helt store udfordringer, nemlig at gøre det abstrakte mere nærværende. Det bliver særligt relevant, når vi taler om grøn kodning, hvor vi i KMD længe har arbejdet sammen med forskere på Aarhus Universitet; nemlig at der er fanden til forskel på, hvordan du laver dine kodestykker i forhold til, hvor meget processorkraft den ender med at skulle bruge,” siger hun.

KMD’s Sustainability Officer peger på, at hvis systemet hele tiden skal hente data fra mange forskellige kilder, uden at der er bedt om det, bliver det meget energitungt.

”Det er en problematik, som begynder at blive meget mere relevant. Vi skal have de effektive systemer, der kører online i skyen, men omvendt skal de ikke hele tiden gå ned og hente data fra 55 punkter. Den slags har man aldrig rigtigt tænkt over før, hvor det mere har været emner som datakvalitet og sikkerhed, der har domineret,” siger Ditte Haugaard Clausen.

”I virksomheden har man bare ikke spekuleret over, om det nu også var den rigtige måde at gøre tingene på.”

Endnu ikke rullet ud

Lige nu deltager udviklingsfolkene i en række kurser og projekter, der handler om at kode så grønt som muligt. Når de så har fået mere styr på det, udestår der et arbejde med at få formidlet den viden videre ud i organisationen.

”Det er noget, vi arbejder med, så det er endnu ikke rullet ud i alle de systemer, som vi arbejder med for tiden.”

Dette er en del af den strategi om, at KMD-systemer skal bistå kunderne med at blive mere grønne, bæredygtige og klimavenlige i deres brug af IT.

”Vi er meget store inden for systemer til energisektoren. Vi har f.eks. et energi-management-system, som i bund og grund opfanger alle data fra bygningen, energi, vand og varme. Det betyder, at man selvfølgelig kan overvåge forbruget, men også få fremstillet, hvor der måtte være problemer.”