Mentorordninger som løftestang
Der er så meget mænd ikke forstår. Der er så mange dilemmaer og overvejelser, som kvinder bare bedre kan sætte sig ind i. For eksempel:
Hvad er konsekvensen, hvis jeg flytter til en anden afdeling?
Hvad skal jeg kunne, før jeg siger ja til et helt nyt job?
Kan jeg klare et lederjob med to små børn?
Hvordan får vi flere rejsedage til at hænge sammen i familien?
De spørgsmål har 30-årige Sarah Dürr stillet sig selv flere gange. Hun arbejder med proces transformation hos IBM i en stilling, der kræver rejsedage, hvor hun er væk fra sine to små børn.
”Jeg vidste godt, da jeg tog jobbet, at der ville være en del rejser, og jeg kan også godt lide at rejse og tage til konferencer i udlandet,” understreger Sarah Dürr.
Men derfor kan der godt opstå tvivl, når man er kvinde og mor.
”Når man får tilbudt sådan et job, så ville en mand sige: Hvorfor tager du det ikke bare? En kvinde forstår bedre det, som en mand ikke tænker over på samme måde, når man har to små børn,” forklarer hun og erkender, at hun da teoretisk set godt kunne dele sin tvivl med sine mandlige kolleger.
”Men kvinder har bare andre udfordringer end mænd. Det lyder måske meget stereotypt, men jeg er meget realistisk omkring, at rollerne ligger så dybt i os. Hvis jeg er ude at rejse, så får jeg tit stillet spørgsmålet: Hvem har så børnene? Jeg bliver også spurgt om, hvad min mand siger til, at jeg har sådan en karriere. Det spørgsmål ville man aldrig stille en mand,” siger hun.
Alle burde have en mentor
Derfor sætter Sarah Dürr stor pris på IBM’s mentorprogram, der tilbyder kvindelige mentorer til kvinder med karriereambitioner i virksomheden. Hun har haft tre kvindelige mentorer i IBM. Den ene sidder i England og er øverste chef for den afdeling, Sarah Dürr er en del af, som hovedsageligt består af meget specialiserede hardwarekonsulenter.
”Hende har jeg brugt til at vende jobmuligheder med, fordi hun kender organisationen, cheferne og opgaverne,” fortæller Sarah Dürr, der laver forretningsudvikling og procesoptimering.
På det seneste har hun også fået IBM’s danske Country Operating Officer (forkortet COO), Pia Rønhøj, som mentor, fordi hun har et godt overblik over fremtidsmulighederne i virksomheden her i landet.
”Alle burde have en mentor. Det er virkelig rart at have nogen at tale med, som kender branchen. Jeg er 30 år, har to små børn og er nået relativt langt i min karriere allerede. Der er ting, man har svært ved at overskue, når man står midt i det. Så bliver jeg mindet om, at jeg nogle gange er lidt for ambitiøs og skal huske mine børn og ikke sige ja til alting,” siger Sarah Dürr og understreger, at hun både er meget glad for sit arbejde og for IT-branchen.
”Det fede både ved branchen og IBM er, at der konstant er udvikling og nye ting, man skal lære. Jeg kan se, hvor mange forskellige typer jobs de kvinder, jeg møder, har. Når man kan se, at det er lykkedes for dem, hvorfor skulle det så ikke lykkes for mig?”
Værdi og strategi
Den følelse er lige præcis, hvad de formaliserede kvindementor-ordninger handler om for IBM, fortæller IT-virksomhedens danske Country Operating Officer, Pia Rønhøj.
”Det handler om fastholdelse og skulle gerne klæde kvinderne på til at få lyst til at gøre karriere inden for det her felt ved at give dem robusthed, selvværd og viden om, hvilke knapper, de skal trykke på,” siger hun og understreger, at rollemodeller derfor er vigtige i IBM, hvor mangfoldighed er en forretningsmæssig strategi.
”Innovation trives, hvor forskellighed mødes. Vi lever jo af at tænke nyt og bidrage til, hvordan teknologi kan gøre vores kunders forretning endnu bedre, og her har mænd og kvinder forskellige indfaldsvinkler, ligesom fx alder, etnisk baggrund og seksualitet kan give forskellige perspektiver.”
Mens diversitet længe har været en udtalt værdi i IBM, har danske NNIT, der udvikler og drifter it-løsninger især til den farmaceutiske verden, de seneste år også øget fokus på kvinderne og arbejdet med kvindelige rollemodeller generelt og mentorordninger for kvinder med lederambitioner.
”Det gør vi for at øge kvindernes kvalifikationer, men også for at give kvinderne et øget synlighed ved at give dem et bredt netværk, så når andre ledere skal besætte positioner, så kan mentorerne anbefale en kvinde til stillingen,” forklarer Britt Kannegaard Johannesen, der er senior vice president og medlem af direktionen i NNIT.
Holder et spejl op
En af NNIT’s kvindelige mentorer er Kristine Stenhuus, som er divisionsdirektør for 200 medarbejdere, der laver softwareudvikling.
Hun begyndte selv for 20 år siden som udvikler.
”Men det var jeg virkelig dårlig til,” siger hun taknemmelig over den tilgivende branche dengang, hvor næsten ingen var uddannet i IT.
Før hun kom til NNIT, har hun arbejdet i IBM, KMD og Mærsk og ved derfor, at det hjælper at have relationerne internt i virksomheden på plads.
”En mentorordning kan være med til at gøre en mere synlig. Det er en måde at blive kendt i organisationen, hvor man måske ellers ikke ville blive peget på,” siger Kristine Stenhuus, der har børn på 10 og 13 år og dermed gennemlevet mange ting som mor og karrierekvinde.
”Det er ikke, fordi man har venindesnakke med den kvinde, man er mentor for. Men det kan godt handle om, hvordan jeg fik prioriteret mine børn, da de var små – eller hvordan jeg ikke nåede ned i børnehaven og se min søn synge piratsangen. Og jeg kan holde et spejl op og spørge: Er det vigtigt, at børnene har hjemmesyet fastelavnskostumer?”
Behøver ikke være mand i jakkesæt
Mentorordninger handler om at have nogen at spejle sig i især i en mandsdomineret tech-branche – også når det gælder et kvindebillede i kjole eller nederdel på ledelsesgangen.
”Jeg synes sagtens, man kan være kvinde og gør meget for at signalere, at jeg ikke er en mand. Man behøver ikke være mand i jakkesæt for at være leder i en IT-virksomhed,” konstaterer Kristine Stenhuus.
Hun mener, at det måske gør mindre ondt at vise sin usikkerhed over for en kvindelig mentor end en mand i lyseblå skjorte.
”Det er mere okay, at der er revner i rustningen. At tvivle på, om man er god nok til et projekt, om man kan magte det og have en dialog om overvejelser, og hvad man kan gøre. Jeg er da også selv stadig i tvivl, om jeg træffer de rigtige beslutninger,” erkender divisionsdirektøren ærligt.
Og så er vi tilbage ved de mange ting, som kvinder bare bedre forstår.