Unge om de få piger på IT-uddannelserne

Hvorfor er der så få kvinder i IT-fag?
Ditte Eriksen: Det ligger en del i opvæksten. Blandt dem, jeg kender, er det altid sådan, at far lige skal hjælpe med computeren, at far og andre mænd alene er inde i billedet, når det gælder teknologi. Ikke mor.

Christian Brassøe: Ja, opvæksten spiller ind. Da jeg for eksempel fik en computer, fik min lillesøster en Barbie-dukke. Piger kobles pr. automatik til det bløde, og det er ikke klogt.

Cecilie Nielsen: Jeg tror, at interessen er der hos flere piger, men nogen fravælger det, når de møder undren, og bliver fortalt, at det ikke er et kvindefag. Så vælger de måske at blive grafisk designer, for så er der jo både noget med teknologi og det mere feminine.

Spiller folkeskolen en rolle for fravalget?
Christian Brassøe: I allerhøjeste grad. Børn og uge kunne tidligt finde ud af, at det hverken er skræmmende eller kræver en kandidatgrad at udvikle og ”lege” med IT, hvis IT var et fag i folkeskolen. Så jeg er totalt uforstående over for, at det ikke er det, relevansen taget i betragtning. IT burde være på samme niveau som i hvert fald fysik/kemi, Idræt og musik. Vi får lært om atomer og molekyler, men ikke om det, vi ofte har behov for at forstå mere af.

Ditte Eriksen: Enig. Hvis IT var et fag, ville så mange ikke gå med opfattelsen af, at IT er svært og kræver stor matematisk forståelse, og det ville øge tilstrømningen til uddannelserne. Desuden ville et IT-fag træne børns logiske tankegang yderligere, og det ville være et klart plus, hvis man kunne aktivere børns logik via andet end matematik.

Cecilie Nielsen: Mange piger er netop skræmt af matematikken, og det har holdt dem væk fra IT-uddannelser, så jeg er ikke i tvivl om, IT i skolen ville gavne søgningen. Også fordi vi nok alle har svært ved at kaste os ud i noget, vi absolut intet ved om. Desuden er det da af betydning, at børn ikke bare bruger computere, men også ved noget om teknologien og databrug.

Hvorfor søgte du selv ind på datamatikeruddannelsen?
Cecilie Nielsen: Jeg har haft en computer, siden jeg kunne gå, og programmering udgjorde en af mine mange hobbyer. Min store interesse for computere gjorde, at jeg tidligt i folkeskolen lagde en plan for at blive datamatiker og kun datamatiker. Datalogistudiet fravalgte jeg, fordi det er for matematikpræget. Jeg foretrækker den mere praktisk orienterede uddannelse.

Ditte Eriksen: Min far er datamatiker, så jeg fik en del viden ind ad den vej, men jeg orienterede ikke min far om, at jeg søgte, for dels havde jeg flere interesser, jeg gik efter, og dels var det ikke noget med bare at gå i fars fodspor. Jeg synes imidlertid om at bruge teknologi, og jeg vil gerne være med til at udvikle og støtte.

Christian Brassøe: Jeg studerede humaniora, men blev hurtigt på universitetet fænget af IT-verdenen. Samtidig tæller min baggrund, da min far har lavet meget med IT. Så da jeg var 25 besluttede jeg mig til ikke at spilde min tid længere.

Hvordan er studiemiljøet på UCN?
Cecilie Nielsen: Det er godt for vores klasse, hvor vi jo er blandet, men vi får ikke snakket med så mange andre klasser, og det er synd, for det kunne også medvirke til at skabe et bedre netværk. Der er heller ikke mange fester, men gode fredagsbarer.

Ditte Eriksen: Ja, studiemiljøet er fint. Drengene kan godt nok rulle lidt med øjnene, hvis man får snakket om den nyindkøbte top, men ellers er vi jo bare en af fyrene, også når der kommer klamme jokes. Desuden er der pænt med sort humor i os alle.

Christian Brassøe: Men vores klasse er også lidt speciel, forstår jeg på lærerne.

Hvad tæller i plus for at få flere piger ind?
Christian Brassøe: Vi er mange fyre, der virkelig gerne vil have flere piger ind. Blandt de fyre, jeg har været i gruppe med, er fokus på at nå resultatet, ikke på vejen dertil. Men den gruppe, jeg nu er i, og hvor der er piger, er hele vejen dækket både med det sociale, det faglige og det resultatorienterede.

Ditte Eriksen: I vores gruppe er det for eksempel Cecilie, der står 100 procent for overblikket, hvordan det går med projektet, hvem der laver hvad, om det er godt nok, og om vi er nok opmærksomme på hinandens ve og vel.

Er der positiv særbehandling af piger?
Cecilie Nielsen: På sin vis ja, og jeg er glad for det efter alle de år, hvor folk har sagt til mig, at IT er et mandefag, og om jeg nu også tror, jeg kan klare det. Så er det rart, at man bliver taget så vel imod her.

Ditte Eriksen: Vi har en pigegruppe med de to kvindelige lærere, men det er især for at snakke om, hvordan vi får flere piger på studiet. Vi favoriseres dog hverken med karakterer eller i relation til at blive hørt, når vi rækker hånden op.

Christian Brassøe: Enig. Men der går snak mellem fyrene om, at pigerne bliver favoriseret på anden vis, og jeg kan frygte, at der laves så mange tiltag for og med pigerne, at vi bliver glemt – at vi ikke får samme muligheder.

Hvad er det allerbedste ved at gå IT-vejen?
Ditte Eriksen: Det er fedt at jeg skaber noget, jeg kan vise venner og sende ud i verden. Det er 100 procent skabertrang, og måske kan jeg tilmed lave et spil, der kan kravle ind i hjertet på folk.

Cecilie Nielsen: Hvis man ikke selv kan rejse verden rundt, så kan ens software i hvert fald gøre det. Og kan man lave noget, der er rigtig godt, vil man også blive husket for det.

Christian Brassøe: Jeg elsker tanken om, at jeg er med til at skabe fremtiden. Og så er det det smukke ved programmeringssprog, at de bringer verden tættere sammen. De samme sprog om dansker, inder eller amerikaner.