VIRUSSEN DER VÆKKEDE OS OG SKABTE FORANDRING

Coronakrisen har ikke blot kickstartet vores brug af videomøder. Det er langt mere grundlæggende. Krisen kan betyde, at vi endeligt indser, at vi skal bygge et mere bæredygtigt samfund. Vi kan også få skabt et langt mere fleksibelt arbejdsliv – og måske skabe et bedre demokratisk fundament. SAMDATA Magasinet har talt med to eksperter, der ser positive muligheder forude.

Hvad skal man gøre, hvis man virkeligt har lyst til at kickstarte innovationen i et firma eller et land?

Man kunne låse døren til virksomheden, tvinge medarbejderne til at arbejde hjemmefra og samtidigt sige til dem, at hvis de ikke fik virksomheden til at fungere med det samme, så ville den lukke.

Det var grundlæggende det Corona-virussen – eller Mette Frederiksen – gjorde ved Danmark den 11. marts 2020. Og så fik vi alle sammen travlt med at skabe forandringer.

Corona overgik det meste

IT-Branchen er egentlig vant til, at tingene sker hurtigt. Vi ved, at teknologi lynhurtigt kan vende op og ned på vaner, værktøjer og visioner. Alligevel overgik Coronaen meget af det, vi tidligere har set: Revolutioner som internettet, cloud-computing og sociale medier var faktisk årevis om at blive indført.

Corona-pandemien sørgede på mindre end en uges tid for, at hele nationer var klar til hjemmearbejde og videomøder. Enorme hovedkvarterer med uendelige parkeringspladser stod øde hen og var blevet afløst af en distribueret arbejdsform.

”Vi har oplevet en acceleration af vores adfærd og mindset, som det ellers ville have taget 5-10 år at gå igennem,” siger Natasha Friis Saxberg, der er direktør for IT-Branchen.

Hun understreger, at det ikke bare handler om, at der bliver brugt videomøder i større grad. Det er langt mere fundamentalt. Det handler om at vores grundforståelse for digitalisering har flyttet sig endnu engang. ”Mange har set, at digitaliseringen er en forudsætning både for en effektiv kerneforretning og for de kundevendte systemer. Det er ikke bare noget, man har ved siden af.”

Fra pandemi til FN’s verdensmål

Men Natasha Friis Saxberg peger også på, at Coronakrisen ikke bare er en sundhedskrise. Den blev en test på, hvor vi er udfordret i samfundet og i erhvervslivet, og hvor vi skal ruste os, så vi kan møde fremtiden robuste.

”De strukturer vi opbygger, er nødt til at være mere modstandsdygtige over for de store kriser, og vi er nødt til at bygge et samfund, der kan stå imod chok-kriser som pandemier, og den klimakrise vi står over for”, understreger hun.

”Uddannelse, sundhed og lighed er ikke bare pæne ord. Dem, der har været hårdest ramt, er dem, der har haft mindst adgang til velfærdssamfundets muligheder. Pandemien udfordrer vores systemiske strukturer.”

Hun lægger dermed også op til, at både erhvervslivet og samfundet i det hele taget er nødt til at tænke i store helheder, og at vi er nødt til at sørge for, at der ikke er grupper, der bliver tabt undervejs.

”Vi er nødt til at være både bæredygtige og effektive. Hvis vi ser på FN’s 17 verdensmål, så handler de om, at vi alle sammen skal være her og være en del af løsningen.”

”Derfor er vi nødt til at designe et erhvervsliv, som kan klare de her udfordringer.

Det betyder for eksempel, at vi måske skal gøre op med hele just-in-time tankegangen, og i stedet designe til just-in-case, ved at bygge nogle strukturer, der er mere asynkrone og mere autonome, så infrastrukturen ikke vælter på grund af nogle pludselige forhindringer – som fx en virus.”

Kvantespring i arbejdsmetoder

I SAMDATA\HK nikker IT-faglig konsulent Jeppe Engell genkendende til, at der er sket en revolution på flere vigtige områder. Men han peger især på, revolutionen i det nære – i folks arbejdsliv og i deres mulighed for at deltage i demokratiet.

”Det er min påstand, at vi har rykket på den teknologiske modenhed, på en måde som vi aldrig har set før i Danmark.”

Han bemærker, at det ikke er ny teknologi som sådan, men at det er vores brug af teknologien, der har rykket sig i et kvantespring, som kan have stor betydning for folks hverdag. Det gælder både for miljøet, når vi ikke behøver transportere os så meget, men også for hverdagen på arbejdsmarkedet.

”Vi kommer til at se en langt større accept af hjemmearbejde fra virksomhedernes side, og i Schweiz har deres højesteret bestemt, at arbejdspladser skal give tilskud til huslejen hos dem, der bliver bedt om at arbejde hjemme. Det kan give et langt mere fleksibelt arbejdsliv, og vi er slet ikke færdige med at se effekten af det her.”

Der er selvfølgelig også et par skyggesider, som vi skal huske at tage højde for, understreger han.

”Hjemmearbejde kan selvfølgelig nemt blive ’arbejde-uden-ende’, og der findes virksomheder i USA, der sælger teknologi til at fjern-overvåge de medarbejdere, der arbejder hjemmefra. Det er selvfølgelig ekstremt problematisk,” mener Jeppe Engell, der også tænker, at fagforeningens tillidsfolk måske skal arbejde på nye måder, hvis folk sjældent er på kontoret.

Han mener dog, at de positive sider langt opvejer de negative. Både rekruttering, uddannelse og demokratiet kan gå nogle nyk i den rigtige retning.

Han håber blandt andet, at videomøder vil blive brugt som et værktøj, der gør det nemmere for virksomheder at rekruttere bredere, når den første samtale bare kan bestå af et videomøde. Det kan blive en fordel for grupper, der normalt ikke når frem til en samtale.

”Vi kan også se et kæmpe-rykind på online møder og kurser. Hos SAMDATA\HK har vi et forspring, fordi vi har flere års erfaring med at udbyde kurser som onlineforløb. I øjeblikket er der stor interesse i andre dele af HK for at lære af de erfaringer,” konstaterer Jeppe Engell.

HK havde i foråret 400 deltagere med til et online-seminar om digitale eksaminer. Det ville have været svært og ikke mindst dyrt at gennemføre det i et lokale.

Demokratisering via webcam

Jeppe Engell ser også en mulighed for, at fjernmøder kan bidrage til et bedre demokrati. Ganske simpelt fordi man enten kan blive hørt eller man kan i det mindste se, hvorfor folk nåede frem til en bestemt beslutning.

”Videomøder gør det selvfølgelig nemmere for folk at deltage, selv om de ikke kan være fysisk tilstede. Det gælder både for møder i firmaet, men også i demokratiske forsamlinger. Selv hvis man ikke kan være til stede, så er det måske værd at optage møderne, så dem der ikke deltog, kan gense mødet. Det kan være med til at skabe en bedre accept af de valg, der bliver taget og dermed en styrkelse af demokratiet,” siger Jeppe Engell.

De strukturer vi opbygger, er nødt til at være mere modstandsdygtige over for kriser, og vi er nødt til at bygge et samfund, der kan stå imod chok-kriser som pandemier og den klimakrise, vi står overfor