CORONA ÅBNEDE DØREN FOR ØGET OVERVÅGNING AF MEDARBEJDERE

I USA oplevede virksomheder, der laver overvågningssoftware til arbejdspladser, en massiv vækst under forårets hjemsendelser. Udviklingen har endnu ikke nået Danmark, men bør møde modstand hvis den gør, siger eksperter.

Flere og flere medarbejdere i amerikanske virksomheder bliver overvåget, når de arbejder hjemmefra. I forbindelse med den globale pandemi og hjemsendelsen af store dele af arbejdsmarkedet, har mange firmaer tyet til digital overvågning for at holde øje med medarbejdernes produktivitet på hjemmearbejdspladsen. Til det bruger de software, der registrerer brugerens aktiviteter på computeren.

Det fortalte flere amerikanske medier i maj.

Men intet tyder på, at samme tendens gør sig gældende i Danmark. For mens søgeord som ‘Zoom’, ‘Teams’, ‘VPN’ og ‘hjemmearbejde’ steg markant i popularitet på Google, så er f.eks. søgningerne på ‘monitoring software’ så få, at det er umuligt at konstatere en udvikling i nogen retning. Det samme gælder flere lignende søgetermer, som SAMDATA Magasinet har undersøgt.

Skulle overvågningen komme til Danmark er det med at protestere fra start, siger Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening:
“Mit råd vil være at protestere mod det så tidligt som muligt sammen med fagforeningerne, også selv hvis der kun er tale om en relativt beskeden overvågning.

Der er altid en risiko for, at overvågning bliver indført efter salamimetoden, lidt ad gangen,” siger han.

Han understreger dog samtidig, at både GDPR-reglerne og den danske ‘tillidskultur’ på arbejdspladserne betyder, at den digitale overvågning næppe i Danmark kommer til at blive så omfangsrig som den er i USA.

Omfattende stigning i USA

I løbet af maj har flere amerikanske medier beskrevet, hvordan fænomenet med digital overvågning af hjemmearbejdspladser er vokset under corona-krisen. New York Times fortalte i maj, at antallet af påbegyndte prøveperioder med overvågningsprogrammet Hubstaff er tredoblet siden marts.

Det samme gælder virksomheden Awareness Technologies, der sælger programmet Interguard til ‘employee monitoring’. Også her er omsætningen tredoblet under corona-krisen, har virksomhedens direktør udtalt til det amerikanske medie NPR.

Væksten i overvågningssoftware til medarbejderovervågning bekræftes af CNBC. De beskrev i maj, at Prodoscore, der leverer software til ‘produktivitetsmonitorering’, oplevede en interesseøgning på 600 procent. Samme medie kunne vise, at amerikanske Google-søgninger på ‘employee monitoring’ var steget markant siden pandemiens udbrud.

Som nævnt ovenfor viser en undersøgelse af samme søgeterm på Google, at interessen ikke har været stigende i Danmark. SAMDATA Magasinet har undersøgt en række danske søgetermer på området, og ingen af dem viser udsving i forbindelse med hjemsendelsen af store dele af arbejdsstyrken i Danmark.

Jeg har ikke kendskab til virksomheder, der specifikt har sat et system i værk for at kunne monitorere produktiviteten hos medarbejdere, der arbejder hjemmefra.
Danielle Bjerre Lyndgaard, Dansk Industri

Langt nede på prioriteringslisten

Spørger man arbejdsgiverne, så er der en god grund til, at monitoreringssoftwaren ikke er blevet mere udbredt under krisen. Der har helt enkelt været travlt med mange vigtigere opgaver.

“Jeg tvivler på at det har været en tanke. At omlægge arbejdet til at foregå digitalt hjemmefra har været en kæmpe opgave, der har krævet fokus på ledelse og den tekniske infrastruktur – og på at ride virksomheden gennem en historisk krise med afskedigelser, hjælpepakker og den daglige drift. Jeg tvivler på at monitorering af medarbejderne er hverken første, anden eller tredje prioritet i den situation,” siger Janus Sandsgaard, der er digitaliseringspolitisk fagchef i Dansk Erhverv.

Han konstaterer:

”Det har handler om brandslukning, pragmatiske løsninger og behovet for god ledelse til at få alle mænd og kvinder på dæk.”

Han suppleres af Tina Buch Olsson, der er chefkonsulent i samme organisation:

“Det har slet ikke været i fokus. Lederne har selvfølgelig været opmærksomme på, at medarbejderne fik løst opgaverne, men vi har ikke hørt om nogen, der har brugt systemer til at holde øje med det,” siger hun og fortæller, at de ikke har fået henvendelser fra nogle medlemmer om medarbejderovervågning.

Også hos Dansk Industri melder de hus forbi.

“Jeg har ikke kendskab til virksomheder, der specifikt har sat et system i værk for at kunne monitorere produktiviteten hos medarbejdere, der arbejder hjemmefra,” siger chefkonsulent Danielle Bjerre Lyndgaard.

Overvågning får medarbejdere til at ændre adfærd

At danske virksomheder ikke har adapteret den amerikanske trend er godt, mener Einar Baldvin Baldursson, der er lektor på Aalborg Universitet og længe har forsket i blandt andet psykisk arbejdsmiljø.

Han fortæller, at det har alvorlige, negative konsekvenser, hvis medarbejderes gøren og laden overvåges minutiøst.

“Overvågning gør noget ved mennesker. Når vi bliver overvåget, så agerer vi som om, at vi var ledere. Ledere har et princip: Det er aldrig din skyld, når der er problemer. Derfor foretager ledere en lang række af handlinger, der alene skal sikre, at de ikke kan klandres for det bagefter – i stedet for at gøre det mest effektive og rigtige,” siger han og uddyber:

“I dag er medarbejdere det, man drømte om for 40 år siden i organisationspsykologi: Én der tager ansvar, selv forbedrer processerne og har store ambitioner.

Men hvis de udsættes for overvågning, ændrer de sig fra at være enormt effektive, ansvarlige og pligtopfyldende og bliver i stedet ansvarsundgående, forsigtige systemmekanikere. De tænker mere på hvordan de kan undgå kritik i stedet for om det, de gør, er det smarteste,” lyder det fra Einar Baldvin Baldursson, der er lektor ved Aalborg Universitet og specialist i arbejdspsykologi.

Han ved godt selv, at han udtaler sig bombastisk, men griner under interviewet og siger, at han prøver at moderere sig. Men alt hvad han ved om overvågning af medarbejdere peger i en retning: Det er ikke godt for nogen.

Hans betragtninger om overvågning er tæt forbundet med et kritisk blik på moderne ledelse.

“Den faglige leder er afgået ved døden. Den faglige leder havde ydmyghed og indsigt i arbejdet. I stedet har man fået ledere, hvis erfaring er at være uddannede ledere, der tror, at de ved noget om at lede. Samtidig er deres adgang til informationer eksploderet.”

Og det er netop den cocktail, han er meget skeptisk overfor.

“Vi ved kun noget om det, som vi selv er berørt af og er en del af. Hvis nogen får del i oplysninger om, hvad vi laver, så skal det være nogle oplysninger, som de kan bruge og forholde sig til,” lyder det fra Einar Baldvin Baldursson.

Mere data er ikke løsningen

De forskellige softwareproducenter, der har oplevet vækst under corona-krisen, fordi virksomheder vil overvåge medarbejderne, arbejder alle med at indsamle store mængder data om de overvågede.

Men tanken om, at mere information nødvendigvis gør dig til en bedre leder, er fejlagtig, siger Einar Baldvin Baldursson:

“Hvis du har en forestilling om, at informationer skal give dig indsigt, så kan du reagere på det her informationsoverflow på to måder: Du kan få nogen, der ved mere om det end dig, til at forklare det for dig, eller du kan være en leder, der tror, at organisationen forsøger at bedrage dig. Så udvikler det sig til en syge, der indebærer flere og flere systemer med det eneste formål at afgive mere information ud fra drømmen om, at ledelsen på et tidspunkt kan forstå, hvad der foregår.

Når det ikke sker, så er det bare, fordi man ikke har fundet det rette system,” siger han med et pænt stænk sarkasme i stemmen.

I hans øjne er overvågning først og fremmest et værktøj til at give de øverste lag i virksomheden en oplevelse af kontrol.

“Overvågning er en gren på det træ, der handler om ledelsens behov for at føle sig i kontrol – at verden skal være, som de ønsker sig. Men der er to ting, der gør det til en enormt dårlig idé: For det første er det en af en lang række foranstaltninger, der forhindrer effektivitet. Jo mere tid du bruger på at fortælle, hvad du laver, desto mindre tid har du til at lave det,” siger han.

Ikke uden modstand

Men overvågning avler også modtryk. Einar Baldvin Baldursson forventer, at fremtidens overvågning vil blive mødt af sabotage.

“Mennesker er herligt undergravende, og hvis ledelsen vil have overvågning, så finder man måder at bedrage ledelsen. Medarbejderne finder ud af, at det er svært at analysere store datamængder. Om få år vil vi være et fællesskab af ledelsesbedragere. Du vil kunne købe en agent, der genererer data til ledelsesovervågning, som så sørger for masser af data til systemet, og til sidst bliver datamængden ubrugelig,” spår han.

Han påpeger, at situationen herhjemme ikke er den samme som i USA:

“Indtil fornyligt har den direkte overvågning kun i beskedent omfang sat dagsorden i Danmark. Vi er meget langt fra amerikanske eller britiske tilstande. Der har dog været flere tiltag i denne retning, f.eks. i forhold til de løbende forsøg på at kontrollere hjemmeplejens arbejde gennem deres tablets,” siger han.

Han suppleres af Jesper Lund fra IT-Politisk Forening:

“Hvis man ikke vil acceptere, at en mellemleder konstant står bag medarbejderne og kigger på deres skærm, skal man heller ikke acceptere, at et overvågningsprogram gør det samme, hverken på den ”rigtige” arbejdsplads eller hjemmearbejdspladsen,” siger han.