Vend uddannelsessystemet på hovedet

I fremtiden bør datamatikeruddannelsen indrettes til, at de studerende bevæger sig frem og tilbage mellem skolebænkene og arbejdspladserne. Den teknologiske udvikling vil konstant ændre arbejdsgivernes behov for kompetencer, hvorfor medarbejderne hele tiden vil være under uddannelse, mener erhvervsmand.

At forudsige fremtiden er som at fange den flygtige sommerbrise iført vinterens arbejdshandsker. Og at forudsige virksomhedernes behov for kompetencer i fremtiden kan synes mindst lige så svært.

”Mange store virksomheder er knap nok klar over, hvilke kompetencebehov, de har lige nu, og de kan kun gisne om, hvad de får brug for i fremtiden,” siger Ask Agger, administrerende direktør i konsulentvirksomheden Workz A/S, hvis 25 medarbejdere har deres skriveborde i hjertet af København.

Hvis han bliver bedt om at give sit bud på, hvordan man udformer en ny mellemlang IT-uddannelse, tager han sit udgangspunkt i, at de studerende og deres fremtidige arbejdspladser skal håndtere en virkelighed, der på alle måde er i forandring. Den teknologiske udvikling bevæger sig stadigt hurtigere.

”Vi skal tage et opgør med den ide om, at vi præcist kan sige, hvad behovene bliver i fremtiden og designe vores uddannelser derefter,” siger han.

Virksomheder og studerende skal meget tættere på hinanden på en måde, hvor de studerende bliver formet af de praktiske udfordringer.
Ask Agger

Opgør med vanetænkning

Skal Ask Agger være venlig i sin jyske mund er det en ”ret optimistisk måde”, vi forsøger at tilrettelægge og styre vores uddannelser på i dag. Der er alt for meget spådomskunst i vores planlægning. Men den styringstankegang kan være svær at gøre op med.

Fremadrettet er man bl.a. nødt til at indrette en ny uddannelse på en måde, der klæder de studerende på til at håndtere mere end blot det at programmere. IT er ikke længere noget, der er forbeholdt medarbejderne i IT-afdelingen. IT er med Ask Aggers ord ”sovset ind” i alle dele af en virksomheds arbejdsgange og processer.

”IT-folk skal kunne evne at arbejde sammen med kolleger, der ikke taler samme sprog eller har den samme baggrund,” siger han.

Som en konsekvens af det mener han, at man er nødt til at indrette en fremtidig uddannelse i et meget tættere parløb med virksomheder, hvor man hele tiden er i stand til at skifte retning i takt med, at behovene ændres. Ifølge Ask Agger er det mere vigtigt at holde sig for øje, at de studerende jo ikke er færdige, når de har fået deres eksamen. Det er først, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, at de bliver formet.

”Den gamle tankegang var, at først skulle vi lære det, og så gjorde vi det. I dag skal vi nok bevæge os i retningen af, at først gør vi det, så lærer vi det,” siger Ask Agger.

Vender alting på hovedet

Hans ide er, at de studerende i fremtiden vil gå på erhvervsakademiet i starten, inden de kommer ud i praktik for så senere at vende tilbage til undervisningen. Umiddelbart lyder det lige som datamatikeruddannelsen er skruet sammen i dag. Men for Ask Agger handler det om, at man løbende beholder sin tilknytning til erhvervsakademiet og resten af uddannelsessystemet gennem hele sin karriere.

”Uddannelse og efteruddannelse smelter sammen ved, at gamle elever bliver mentorer for de nye. Min tanke er, at vi bevæger os væk fra, at enten er man på skolebænken eller i praktik eller i arbejde. I stedet vil der være tale om en kombination,” siger han.

Ask Agger erkender blankt, at den tilgang udfordrer det bestående system ved at vende alting på hovedet. I stedet skal man se det mere som en moderne version af fortidens mesterlære.

”Men til forskel fra den gamle mesterlære, hvor man kun lærer det, mester videregiver, kommer man langt mere omkring. Der er brug for den del af mesterlæreren, der ligger i at arbejde tæt sammen med fagfolk. Men der er også brug for at komme tilbage til undervisningen for at få andre perspektiver og nørde,” siger han.

Tre principper for fremtidens uddannelse

Samtidig pointerer han, at der er brug for den del af den gamle mesterlære, hvor man tager højde for, at de studerende er meget forskellige, når de begynder på uddannelsen. Nogle kan måske allerede programmere, når de ankommer til den første undervisning. I stedet har de fx mere behov for at lære samarbejde med deres kolleger.

Skal Ask Agger formulere de bærende principper for en ny IT-uddannelse, hæfter han sig særligt ved disse.

”Det første bærende princip er, at man hele tiden tilpasser studieforløbet i forhold til, hvad der virker og ikke virker. Et andet princip må være, at man hele tiden tilpasser læringen til den enkelte studerende. Man skal i langt højere grad møde folk, hvor de er,” siger Ask Agger.

Det tredje princip er, at de studerende sammen med arbejdsgivere og uddannelsessteder skal indrette sig på, at uddannelsen aldrig slutter. Det rækker tilbage til hans tidligere pointe med, at man beholder sin tilknytning til sin uddannelse igennem hele karrieren blandt andet ved at optræde som mentorer for nye studerende.

”I fremtiden bør du stadig have en relation til uddannelsen. Det kan være et årligt serviceeftersyn eller en sommerskole for at møde de gamle studiekammerater eller optræde som mentorer for de yngre studerende. Tag mig selv. Det, jeg for alvor kan huske fra mit studie, er det, jeg skrev opgave om, eller det, jeg underviste andre studerende i. Den bedste måde at lære noget på, er at undervise andre i det.”