Nyt kritisk blik på de studerendes praktik

I fremtiden skal de studerende på IT-uddannelser meget tættere på virksomhederne, mener Claus Agø Hansen, uddannelsespolitisk konsulent i HK/Privat.

”Hvis vi skulle tænke IT-uddannelserne forfra, hvis vi stod i år nul, hvordan skulle vi så udforme dem?”

Skal man slå de rigtige streger til et kvalificeret bud på svar på det spørgsmål, er det nødvendigt at tegne det store billede først for at forstå de tendenser, der vil forme fremtidens krav til de studerende.

Tre forudsætninger for fremtidens IT-uddannelser

Ifølge Claus Agø Hansen, uddannelsespolitisk konsulent i HK/Privat, skal man som det første se på den teknologiske udvikling. Hvad kendetegner de teknologiske drivkræfter og hvor bevæger de sig hen? Og som det andet vil han se på, hvordan man bør indrette samfundets uddannelsessystem.

”I 2000 år har vi vurderet teori højere end praksis, og selv om vi har rykket os, kan vi gøre det langt bedre – de to skal gå hånd i hånd,” siger han.

Som det tredje og sidste element vil han inddrage resultater af undersøgelser foretaget af OECD, der har stor indflydelse ikke bare internationalt men også nationalt. Men først et par ord om, hvor den teknologiske udvikling fører hen.

”Den teknologiske udvikling går i retningen af, at der kommer IT ind i alting. Hvad enten det er sundhedsudstyr eller intelligente huse vil det være med til at digitalisere en lang række brancher uden for IT-verdenen,” siger Claus Agø Hansen. Og fortsætter:

”Samtidig peger den teknologiske udvikling i retning af, at i fremtiden får vi selvlærende systemer. Vi ser systemer, der programmerer sig selv. Tag skakcomputere, hvor vi har set en computerintelligens lære sig selv at spille skak helt fra bunden og blive verdens stærkeste skakcomputer på få døgn.”

Vi står overfor en fremtid, hvor menneskelig intelligens ikke kan dechifrere, hvorfor en maskine gør dette eller hint, lyder pointen. Vi vil opleve systemer programmere sig selv, hvor programmørerne vil halte bagefter. Og det vil stille nye krav til uddannelse af både børn, unge og ældre.

”Vi skal gå fra at være brugere til at forstå det tankesæt, der ligger bag algoritmerne,” siger Claus Agø Hansen.

De vigtigste kompetencer i det 21. århundrede

I næste sætning fremhæver han, at OECD-analyser peger på, at de lande, der vil klare sig bedst, er dem, hvor børn og unge har de såkaldte STEM-kompetencer. STEM står for Science, Technology, Engineering og Mathematics, alle sammen vigtige kompetencer til at forstå, udvikle og anvende IT-teknologi. Samtidig har OECD fremhævet de kompetencer, der vil være de vigtigste i det 21. århundrede.

”En af disse er evnen til at løse reelle problemer. Samtidig skal man være god til at samarbejde, noget som vi er rigtigt dygtige til i Danmark, også på erhvervsakademier. Men vi kan blive endnu bedre,” siger han.

Ifølge Claus Agø Hansen kunne virksomheder og erhvervsakademierne fx arbejde endnu tættere sammen, fx ved at virksomheder lader de studerende løse konkrete opgaver fra den virkelige verden. Samtidig kan det være med til at træne andre kompetencer, som ifølge OECD vil være vigtige i det 21. århundrede, nemlig evnerne til at skabe ny viden i samarbejde med andre.

”Det bliver også vigtigere at uddanne sig livet igennem. Vi får flere jobskifter. Vi skal se grunduddannelsen – lige gyldigt på hvilket niveau – som begyndelsen på et langt arbejds- og læringsforløb, der indebærer jobskifter og kompetenceudvikling flere gange i livet.”

Studerende tættere på virksomhederne

En mulighed kunne være at indføre prisopgaver for de studerende, hvor man præmierer dem, der særligt har udmærket sig i forhold til at løse opgaver for virksomhederne. I det hele taget mener Claus Agø Hansen, at man bør udvide mulighederne for, at de studerende kommer endnu tættere på de opgaver, der trænger sig på i arbejdsmarkedet.

”Allerede i dag skal de studerende under deres praktik arbejde med en virkelighedsnær problemstilling, hvor de lærer at bruge de ting, de har lært på uddannelsen. Men vi skal kaste nye kritiske blikke på den måde, vi gør tingene i dag,” siger Claus Agø Hansen.

I det hele taget bør man gentænke datamatikeruddannelsen ved at knytte den langt tættere til arbejdsmarkedet ved at lade de unge komme ud og vokse op rent fagligt i den virkelighed, som de alligevel bliver uddannet til at arbejde i. Samtidig kan det være med til at få flere virksomheder til at indse, at det er til deres egen fordel at have de unge ude i praktik. Det er ikke blot en udgift. Det kan være en kilde til nye ideer og fremgang.

Hæve reallønnen for flere

Claus Agø Hansen foreslår, at erhvervsakademierne samtidig går sammen med fx bygge- og anlægsbranchen eller andre brancher, hvor en digitalisering kunne skabe vækst.

”Vi har rigtigt mange lommer rundt om i mange brancher, hvor IT slet ikke har vundet indpas. Tænk hvor meget en almindelig blikkenslager kunne vinde på programmer til nemt at holde styr på timesedler, kunder, materialer og mere til. Det næste store løft i produktivitet er ikke at opfinde nye smartphones. Det vil være at digitalisere en lang række andre brancher,” siger han.

Og det er der god brug for. Claus Agø Hansen henviser til, at en lang række brancher ikke har oplevet produktivitetsstigninger i rigtigt mange år. Et godt eksempel er bygge- og anlægsbranchen, mener han, hvor produktiviteten ikke er steget de sidste 30-40 år, fordi man stadig hænger fast i alt for mange manuelle arbejdsgange.

”I stedet for at tænke IT, skal man tænke IT ind i andre brancher, funktioner og produkter. Det er vejen frem, hvis man skal genopfinde IT-uddannelserne på ny. Det kan samtidig være med til at hæve produktiviteten i mange brancher. Det kan være med til at hæve reallønnen for mange flere faggrupper på arbejdsmarkedet.”

Reallønnen er nemlig afhængig af produktiviteten. I USA har meget få fx fået en reallønsfremgang i middelklassen i de sidste 30 år, fordi man ikke har haft produktivitetsfremgang i de traditionelle brancher.

”Det er mobiltelefonindustri, og nye IT og kommunikationsteknologier der sammen med lave renter har givet os mange års vækst, siden, internettet blev opfundet og slog igennem midt i 1990erne men det fortsætter ikke – kun hvis de traditionelle brancher får produktivitetsvækst,” slutter Claus Agå Hansen.