Tillidsmand savner efteruddannelse til sine medlemmer

Som SAMDATA\HK tillidsrepræsentant i Sønderborg Kommune så Henrik Sohl gerne større villighed fra kommunens IT-afdeling til at efteruddanne IT-medarbejderne.

”Nej, desværre. Der er simpelthen ikke tid til det. Vi har for travlt lige for tiden. Måske til næste år, ikke?”

Eller hvad med denne her: ”Der er simpelthen ikke budget til efteruddannelse i år.”

”Jeg kan ikke finde en til at dække dine opgaver, mens du er væk på kursus. Men lad os arbejde på, at vi kan få det løst senere,” kan være en tredje begrundelse for ikke at sende en IT-medarbejder på efteruddannelse. Og hvis de tre citater lyder bekendte, er det ikke uden grund.

En ny analyse foretaget af SAMDATA\HK sammen med fagforeningerne IDA og Prosa blandt mere end 4.300 IT-professionelle afslører disse undskyldninger som de tre hyppigste årsager til, at IT-medarbejdere ikke kommer på efteruddannelse – uanset om det er IT-certificeringskurser eller andre former for opkvalificering. Hele 61 procent af de adspurgte IT-professionelle i analysen svarer, at tidspres er årsagen til, at de ikke har været på efteruddannelse.

IT er mest drift

Og Henrik Sohl kan nikke genkendende til undskyldningerne for, at kolleger i IT-afdelingen ikke bliver sendt på efteruddannelse. Som SAMDATA\HK tillidsrepræsentant i Sønderborg Kommune kan han konstatere, at efteruddannelse ikke altid står øverst på ledelsens agenda i hverdagen.

Den, der har uddannelsesbeviser på sine kompetencer, vil altid stå stærkere end den, som ikke har de samme papirer. Også selv om de måske kan det samme kompetencer.
Henrik Sohl

”Man kan ikke sige, at IT-afdelingen er den del af Sønderborg Kommune, der bruger mest på efteruddannelse. Selvfølgelig er der folk, der kommer af sted, men så handler det mest om specifikke systemer, der skal implementeres. Og det virker meget sporadisk. Jeg kan ikke se en gennemgående, langsigtet uddannelsesplanlægning,” siger han.

Henrik Sohl har booket et mødelokale på anden etage i den røde murstensbygning i midten af Sønderborg til interviewet med SAMDATA Magasinet. Han understreger, at der er mange andre afdelinger i kommunen, hvor man arbejder målrettet med at efteruddanne medarbejderne. Men hvis han skal give et bud på manglen på en overordnet uddannelsespolitik for hans medlemmer i IT-afdelingen, peger han på, at IT først og fremmest er en driftsopgave i Sønderborg Kommune.

”Vi kan tage mig som et eksempel. Da jeg blev ansat, ønskede jeg, at jeg ville have en diplomuddannelse – gerne inden for IT. Det står i min udviklingsplan, men det er ikke lykkedes mig endnu. Mit første diplommodul er jeg nu i gang med, og det er faget forvaltningsret. Men nu har jeg jo også kun været ansat i syv år. Så det er ikke så nemt at få plads til det,” siger Henrik Sohl. Og uddannelser er en stor fordel for jobmulighederne, mener han.

”Selvfølgelig ser vi på, om personen passer ind på arbejdspladsen, men i sidste ende skal vi prøve at finde den mest kvalificerede ansøger i feltet. Og der kan dokumenterede kompetencer, bestemt være en kæmpe fordel for ansøgeren til en stilling. Den, der har uddannelsesbeviser på sine kompetencer, vil altid stå stærkere end den, som ikke har de samme papirer. Også selv om de måske kan det samme,” siger Henrik Sohl.

Værdi af nye input

Ifølge Henrik Sohl skal man som medarbejder huske at vedligeholde sin faglige værdi på arbejdsmarkedet, hvis man på et tidspunkt får brug for at søge nyt arbejde. I en tid hvor kommuner rundt omkring i landet skal spare penge, kan for eksempel sammenlægning af to eller flere kommuners systemer hurtigt betyde, at der bliver funktioner til overs i den enkelte kommunale IT-enhed.

I modsætning til i en privat virksomhed, har vi jo ikke behov for at skilte med, at vi har medarbejdere certificeret i det ene og det andet.
Johnnie Kristensen

Men samtidig understreger han, at der er en række ubekendte, man skal have med i ligningen.”Det svinger jo op og ned, hvornår der er overskud til at tage ekstra uddannelse i forhold til, hvor man er henne i sit familieliv. Samtidig har man måske haft et arbejde, hvor man har slået til i mange år og løst sine opgaver godt. Så opdager man ikke, hvad man ikke kan,” siger han.

Ifølge Henrik Sohl skal man heller ikke underkende værdien af at få nye mennesker ind i sit faglige netværk, når man kommer på efteruddannelse, uanset om det så er et IT-certificeringskursus eller ej.

”Hvis man så senere står med et problem med et system, så er det jo nærliggende lige at skyde en mail af for høre, hvad folk i netværket andre steder har gjort for at løse tilsvarende problemer. I forlængelse af dette kan kommunen også selv være med til at skabe netværk ved for eksempel at sende to mand på det samme kursus, så de bagefter kan bruge hinanden fagligt. Ikke alene kan de sparre igennem kurset, men de har nytte af hinanden – også efter kurset er slut,” siger Henrik Sohl.

Han slutter: ”Med to friske hoveder, der kommer tilbage til afdelingen, er man heller ikke så sårbar. Og de to kan have meget nemmere ved at give viden videre til kollegerne, når der er to, de kan spørge. Og det bliver nemmere at give viden videre til andre i afdelingen.”

SVAR: Kommunen: De kommer på kursus i alt, de beder om

”Jeg tror aldrig, at jeg har sagt nej til medarbejdere, der har bedt om en relevant efteruddannelse. Når medarbejderne rokerer, eller af andre grunde har brug for faglig opgradering, så kommer de på kursus alt det, de beder om. Men jeg presser dem ikke til det på nogen måde,” siger Johnnie Kristensen, chef for Sønderborg Kommunes IT-afdeling.

Han stiller sig uforstående overfor kritikken fra tillidsrepræsentant Henrik Sohl.

Johnnie Kristensen understreger, at en kommune som Sønderborg ikke skal sælge noget, hvorfor IT-certificeringer spiller en anden rolle end i en privat virksomhed, hvor det anvendes som salgsargument.

”I modsætning til i en privat virksomhed, har vi jo ikke behov for at skilte med, at vi har medarbejdere certificeret i det ene og det andet,” siger Johnnie Kristensen.