SAMDATA- medlemmer giver skaber-glæden videre

Det handler om at give glæden ved at bygge og programmere videre til kommende generation, når 25 SAMDATA-medlemmer over de næste otte måneder bliver klogere på, hvordan man lærer børn at programmere. Kendskabet til kode skal ruste børnene til bedre at kunne forstå deres omgivelser.

Gardinerne er trukket for, men de lyse gardiner kan ikke skjule, at det er en flot forårsdag lige uden for vinduerne. Inden for i kursuslokalet på hotel og konferencecentret Christiansminde i Svendborg sidder 25 kursister bænket foran hver sin computer, mens underviser Kristian Langborg-Hansen begynder lørdagens undervisning.

”Vi vægter logik over syntaks. Det er ikke alle børn, der skal blive softwareudviklere. Her lærer I nogle værktøjer, som gør det nemt at komme i gang. Så det kommer ikke til at handle vildt meget om kommaer og semikoloner,” siger han.

I løbet af de næste otte måneder skal kursisterne på SAMDATA\HKs nyeste forløb ‘Programmering med børn’ gennem undervisning i konkrete teknisk værktøjer og pædagogiske teknikker lære, hvordan de bedst kan tilrettelægge undervisning i programmering for børn. Denne lørdag er første dag på kickoff-weekenden. Resten af kursusforløbet består primært af webinarer.

”Vi lægger ud med Scratch. Det er primært rettet mod de mindre børn fra omkring 6 år. Det er det førende inden for visuel programmering, og det er et let værktøj at komme i gang med,” fortæller Kristian Langborg-Hansen oppe fra tavlen, mens kursisterne får logget sig på Scratch-platformen.

På skoleskemaet i Storbritannien

At børns skal lære at programmere, synes at have været et populært mantra de senere år. I USA opfordrede præsident Obama i 2013 de amerikanske skolebørn til at komme i gang med programmeringen. I Storbritannien har man udnævnt 2014 til Year of Code, der blandt andet består af en massiv kampagne med fokus på, at lære unge såvel som gamle at programmere. Fra september 2014 bliver kodning sat på skoleskemaet hos alle skolebørn mellem 5 og 16 år i Storbritannien, hvor også 4,5 mill kroner er afsat til at lære de britiske skolelærere at undervise eleverne. Men hvorfor er det så vigtigt, at børn lærer programmering?

”Med det her kursus har vi ikke og må ikke have et fokus på, at alle de børn, vi støder på, skal blive programmører. Det er urealistisk, og så mange programmører er der heller ikke brug for. Men der er så mange ting i vores omgivelser, som på den ene eller den anden måde er programmeret,” siger Jeppe Engell, faglig konsulent i SAMDATA\HK.

Han peger på, at hvis man i dag skal forstå sine omgivelser, hvad enten det handler om at kunne forstå, hvordan lyskrydset eller kaffemaskinen fungerer, eller hvordan de er blevet til, kræver det også en forståelse for, at nogle har skabt lyskrydset og kaffemaskinen blandt andet ved hjælp af programmering. Han fortsætter:

”Man kan sammenligne det lidt med at lære fremmedsprog i skolen. Da jeg gik i skole, lærte jeg tysk. Jeg vil ikke sige, at jeg oprigtig talt taler tysk. Men jeg forstår og har lært det, og det gør, at jeg kan forholde mig til Tyskland. På samme måde er det, at man ved, hvordan en hjemmeside er kodet, eller man ved hvordan en computer er kodet. Det giver en større horisont, som man kan tilgå produkterne i hverdagen på, som må være utrolig interessant for de fleste.”

I Estland lærer skoleeleverne at programmere allerede fra første klassetrin, mens danske skoleelever endnu ikke har programmering ikke på skoleskemaet. Ifølge Kristian Langborg-Hansen er det synd og skam.

Kursisterne har både undervisning i konkrete tekniske værktøjer og pædagogiske redskaber. Ifølge faglig konsulent i SAMDATA\HK Jeppe Engell er det vigtigt, at kursisterne får viden om, at børn er forskellige og at undervisningen derfor skal gribes an professionelt.

”Det er som om, at ambitionsniveauet for, hvad man skal kunne med en computer er dalet helt vanvittigt i takt med, at computeren er blevet nemmere at bruge. Det var jo normalt at man i folkeskoler for 20-25 år siden havde programmering. Man havde COBOL og Logo og andre af de sprog, som vi griner af i dag, men som trods alt var fornuftige i deres tid. I dag er det sådan, at hvis man kan betjene en iPad og tage nogle billeder og tage noget film, så er man fint kørende på det her IT-niveau. Det er gået den helt fuldstændig gale vej,” siger Kristian Langborg-Hansen.

Han ser derimod et endnu større behov for at kunne forstå, hvad computere kan og hvordan de gør det.

”Ellers bliver det sådan, at man vokser op til at tro, at computeren kan det, den kan. At man er nødt til at tilpasse sig selv og sin verden til det her værktøj. I stedet for at have en forståelse af, at en computer er dum, at den kun gør de ting, som nogen har bedt den om. Og at det ligeså godt kan være dig, der beder den om det,” siger han.

Vi hører så meget om, at danskerne i fremtiden skal være kreative og leve af innovation. Ifølge Kristian Langborg-Hansen vil det kræve, at vi begynder at fortælle børn, at maskiner er noget, vi mestrer og at vi kan bruge maskinerne til at opfinde ting med. Hvis ikke børn lærer, at man også kan være kreativ med en computer, skaber vi nogle utroligt snævre rammer for, hvad det vil sige at være kreativ eller at innovere.

Computeretid er lig med spiltid

”Børn sidder altså bare ikke og tegner på samme måde, som de gjorde førhen. Og programmering er jo lidt på en måde den pendant, der er til at være kreativ i dag,” siger Kenneth Mortensen, der arbejder med skærmløsninger i Mediaconnect i Struer.

Han er kursist på ‘Programmering med børn’ og selv far til en 7-årig, der får afløb for sine kreative sider i spillet Minecraft. Denne weekend har han taget turen til Svendborg, fordi han ser det som bidende nødvendigt, at kommende generationer får erfaring inden for programmering.

”I min verden handler det om, at man kan begå sig på computere, og ikke kun spille. Jeg kender flere i konfirmationsalderen, som sidder foran deres computer hele tiden, men de kan ikke andet end at spille. De bruger meget tid foran computeren, men det er kun spil og ikke andet. De kan jo ikke selv fikse noget på dem. Mange af dem kan ikke lave opgaver på en computer,” siger han.

Bolette Friis Jensen fra Tårs i Vendsyssel er uddannet datamatiker, og er projektleder i KMD i Aalborg. Hun har meldt sig til kurset, fordi det er en unik mulighed for at have med børn at gøre og kunne kombinere det med sin baggrund inden for programmering.
”Det at arbejde med børn er noget, der giver mig rigtig meget energi. Jeg er spejderleder og jeg har fundet ud af, at det motiverer mig rigtig meget at arbejde med dem,” fortæller hun.

Hverken Bolette Friis Jensen eller Kenneth Mortensen frygter, at undervisningen i de tekniske værktøjer bliver svær. Der finder de støtte i deres tekniske baggrunde. Bolette Friis Jensen håber derimod på, at kurset kan give hende en række pædagogiske og didaktiske værktøjer, så hun kan blive klogere på, hvordan hun kan tilrettelægge et forløb i programmering.

”Jeg vil rigtig gerne ud og undervise nogle børn i det her. Men jeg har tænkt lidt på, hvordan kan man det, og hvordan griber man pædagogikken an. Børnene skal jo sidde stille. Det er jeg ikke vant til,” siger hun med et smil og fortsætter:

”Jeg er jo vant til at have dem ude i en skov. Hvordan er det lige man motiverer børnene til at synes, at det er sjovt? Og brænde for det, man selv brænder for?”

Behov for flere i faget

Med kurset ‘Programmering med børn’ er det meningen, at de 25 kursister skal give deres faglighed videre. Og det er en klar fordel, mener Kristian Langborg-Hansen.

”Det, at kursisterne har en fortrolighed med computeren, betyder noget. Det kunne man se, da de skulle i gang med Scratch på egen hånd,” fortæller underviseren, da SAMDATA Magasinet fanger ham i ugen efter kickoff-weekenden.

”De var rigtig hurtige til at prøve værktøjet af. Der er ikke nogen, der er bange for at trykke på en knap og se, hvad der sker. IT-folk er ikke så bange for værktøjerne. De ved, at det er dem, der hersker over computeren.”

Kursisterne betaler ikke noget for kurset, som udbydes af SAMDATA\HK. Og det er lidt specielt, at en fagforening som SAMDATA\HK underviser medlemmerne i at give deres faglighed videre – og så til børn.

”Vi bliver konstant mødt af et krav om, at der mangler IT-specialister i Danmark. Det er det samme som at komme og sige, at der mangler læger. Man kan ikke lige trylle dem frem. Man kan ikke lige efteruddanne nogen og så har man en masse IT-specialister eller læger. Men der er grundlæggende et behov for, at der kommer flere i faget. Det er en fagforenings rolle at styrke faget kvalitetsmæssigt, men bestemt også at sørge for, der kommer flere til faget, når der mangler mennesker,” forklarer Jeppe Engell.

At tiltrække unge talenter er en udfordring i en branche, der hersker mange fordomme om, samtidig med, at en uddannelse som datamatikeruddannelsen oplever frafald på omkring 50 procent.

”En måde at starte på, er at få flere til at opleve programmering som noget, de godt kan finde ud af. Og så er man jo nødt til at starte med børnene. Det er bestemt en opgave, som en fagforening må være med til,” siger Jeppe Engell.
Han ser det som en oplagt mulighed, at kursisterne på sigt vil kunne undervise andre HK-medlemmers børn i programmering. Men der er også masser af andre frivillige tiltag, hvor kursisterne vil kunne bidrage.

 

”Indtil nu har responsen været enormt positiv. Fra flere af de her initiativer, der allerede er i gang med at undervise børn i programmering, er der mange, der har spurgt, om vi har nogen undervisere til deres projekter på sigt. Det er jo vildt hurtigt at spørge om undervisere før kursusforløbet overhovedet er startet. Det betyder, at der er mulighed for at komme ud og lære børn at programmere for dem, der vil.”

Gåpåmod og nye forbindelser

Bolette Friis Jensen er helt overbevist om, at hun skal ud og prøve tingene af i praksis. Efter kickoff-weekenden er hun ivrig for at komme i gang.

”Det vigtigste, jeg fik med fra weekenden, var noget gåpåmod. Og det fik jeg, fordi det var nemt at arbejde med de værktøjer, jeg blev præsenteret for. Og så har man mødt nogle nye og inspirerende mennesker. Jeg håber, at man kan holde kontakten ved lige – måske omkring det her også. Jeg vil rigtig gerne, at man kan sparre med hinanden og måske gå sammen om at lave noget. Hvis man selv laver noget, kan spørge nogle af de andre, om de har lyst til at deltage i det. Så man ikke altid står alene med det,” fortæller hun efterfølgende.

For hende handler det om at give glæden ved at skabe videre.

”Det med at få tingene til at fungere, det synes jeg, er sjovt. I forhold til det at være programmør har jeg altid syntes, at det var sjovt. Og hvis man samtidig kan være sammen med nogle børn og give dem nogle succesoplevelser med at få tingene til fungere. At se den glæde, det glæder jeg mig til at prøve,”siger hun.

Endnu har Kenneth Mortensen ingen konkrete planer om, hvordan han skal omsætte kurset i praksis. Kursets første weekend har i hvert fald givet ham et fundament at arbejde videre med – især i forhold til pædagogikken.

”Jeg tror, at der kom nogle ret gode bud på, hvor man skal starte, og hvad man mener, at børn kan klare. Jeg har prøvet flere gange med min søn på 7. Han har været meget interesseret. Men jeg kunne ikke lige få ham startet eller motiveret ordentligt. Det tror jeg, at jeg har fået en bedre indgangsvinkel til,” fortæller Kenneth Mortensen.

Næste punkt for de 25 kursister bliver rækken af webinarer. Forløbet slutter i efteråret med en generalprøve, hvor kursisterne efter planen skal undervise andres børn i programmering.