Sådan træner du dine sociale kompetencer
Et smil og et venligt ord om morgenen, når man passerer sin kollege på vej op ad trappen til dagens dont. Et spørgsmål inden mødet, om der er nogle der skal have en kop kaffe med. Eller blot at give en hånd med, når der skal ryddes op efter et fyraftenarrangement.
Umiddelbart lyder det ikke så kompliceret, vel?
De fleste af os tænker ikke en gang over det. Vi gør det bare. Men for andre kan det være en anelse mere vanskeligt at håndtere. Og selv om de sociale kompetencer altid har været vigtige for at få tingene gjort i dagligdagen på jobbet – eller måske derhjemme i andelsboligforeningen – er de for alvor kommet på dagsordenen i den moderne IT-verden.
1. Begynd i det små. Tag f.eks. ordet i mindre grupper med kolleger, du kender, i stedet for store forsamlinger.
2. Få en mentor eller en coach, som du kan sparre med. Her kan du få en støtte til at udvikle dine sociale kompetencer.
3. Øv dig i at kommunikere med mennesker, som ikke har den samme faglige indsigt som du; spørg f.eks. dig selv, hvordan du ville forklare det til din bedstemor.
Ikke længere muttersalene
Ifølge Mette Nørlem, direktør i Dansk HR, et netværk for folk, der arbejder med human ressource på arbejdspladsen, er årsagen til det, at de fleste af os i dag – uanset branche – skal arbejde sammen med andre mennesker. Og det gælder så meget desto mere IT-branchen, fordi IT i dag er afgørende for succes eller nederlag.
De færreste IT-medarbejdere har et job, hvor de om morgenen går ind på et kontor, lukker døren og kommer ud otte timer senere for at gå hjem til fyraften.
”Vi skal arbejde sammen i teams. Vi skal tale med kunder udefra. Vi sidder ikke længere muttersalene,” siger hun.
Som det første understreger Mette Nørlem, at man i det daglige skal huske på, at der er behov for forskellige kompetencer i et team. Mennesker, der er lidt introverte, skal ikke tvinge sig selv til at stille sig op på ølkassen flere gange om ugen. Det vil simpelthen være for grænseoverskridende for dem. Til gengæld kan de dog komme et stykke ad vejen ved at øve sig i at håndtere det sociale.
”Alle der skulle holde en tale for første gang, har været rasende nervøse. Selvfølgelig kan man træne de sociale kompetencer. Man skal dog gøre sig klart, at det ikke handler om at blive smidt ud på dybt vand lige med det første. I stedet kan man begynde med at tage nogle små skridt i vandkanten,” siger Mette Nørlem.
Vi skal arbejde sammen i teams. Vi skal tale med kunder udefra. Vi sidder ikke længere mutters alene.
Mette Nørlem
Udfordre sig selv lidt ad gangen
Som det vigtigste skal man gøre sig klart, hvilke situationer man som oftest kommer ud for at skulle have med andre mennesker at gøre. Det kan for eksempel være møder i ens team eller afdeling. Det kan være noget ganske andet.
Men sørg for at få defineret, hvor du har brug for at blive bedre. Skal du blive bedre til at lytte til, hvad folk siger? Anvender du for mange fagudtryk, så kunder eller kolleger kigger underligt på dig? Eller er det svært for dig at tage ordet i større forsamlinger, fordi du så let bliver rød i hovedet og stammer, når alle kigger på dig?
Det er blot eksempler på spørgsmål, som du kan stille dig selv. Måske ved du allerede, hvor det halter. Nå du har defineret, hvor du kan blive bedre, kan du begynde at træne. Her gælder, hvad Mette Nørlem sagde i begyndelsen: Begynd med de små skridt.
Har du f.eks. svært ved at sige noget i store forsamlinger, kan det her måske være en vej frem: I stedet for her at tage ordet på et møde med mange deltagere, du ikke kender, kan du måske prøve at sige lidt mere på interne møder, hvor der kun er to, tre eller fire til stede. Og helst hvor det er kolleger, man godt kender.
”Man skal forsøge at udfordre sig selv lidt ad gangen. Samtidig skal de øvrige medlemmer af ens team til gengæld være opmærksomme på, hvorfor han eller hun ikke byder ind på mødet. Teamet skal have en forståelse for, hvad de enkelte medlemmer kan byde ind med. Så det kan være en god ide at tage en snak med sin chef eller sin tillidsrepræsentant om de udfordringer, som man skal have løst,” siger Mette Nørlem.
Hun fortsætter:
”Mange af os er nok ikke bevidst om det. Men de fleste ting, vi har lært, har vi fået trænet ved at tage små skridt ad gangen.”
Sociale kompetencer er mange ting. Her kan du få eksempler på de mange elementer, der er vigtige i samspillet mellem mennesker.
\ Kropssprog: øjenkontakt og kropsholdning.
\ Stemmens betydning: tonefald og klarhed.
\ Verbale færdigheder: evne til at lytte og argumentere.
\ Beskytte dig selv: evne til at modstå nedgørelse og til at stå fast på rettigheder
Find en coach eller mentor
Langt de fleste mennesker udvikler sig bedst, hvis de føler sig trygge. Her kan de tage de vigtige første skridt, som kan give dem den fornødne selvtillid. Ifølge Mette Nørlem er et godt råd i den forbindelse at søge en coach eller en mentor på arbejdspladsen eller udenfor. En sådan sparringspartner kan for eksempel hjælpe en til at kommunikere bedre, så man får sine budskaber godt frem i et team.
”En meget vigtig kompetence rent socialt er at kommunikere på den rigtige måde, så man bliver forstået. Mange har en oplevelse af ikke at få formuleret deres budskaber klart og tydeligt nok,” siger Mette Nørlem.
Blot det at skulle forklare noget teknisk kan være en udfordring, hvis man ikke er vant til at kommunikere med modtagere, som ikke har den samme indsigt. Men det kan man også begynde med at øve i det små.
”Hvis der kommer en ny medarbejder kan du måske være den, som melder dig til at sætte dine nye kolleger ind i, hvor IT-systemer virker på arbejdspladsen,” siger Mette Nørlem.
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.