Med majoren i front

Artiklen her er fra en jubilæumsudgave af det daværende medlemsblad “Printeren”, der blev udgivet i anledning af SAMDATA\HKs 25 års jubilæum i 1997. 
…

Da SAM-DATA blev stiftet, havde kampene længe bølget, om edb-arbejdspladserne skulle organiseres under en egen landsforening i HK. En major vandt slaget.

Starten på slaget om SAM-DATA stod i København. På foranledning af en gruppe edb-medarbejdere i FDB havde formanden for Københavns Kontorafdeling, nu afdøde Ove Sørensen, indkaldt en gruppe edb-beskæftigede medarbejdere til møde den 1. september 1970.

Et halvt år senere, den 11. marts 1971, holdt afdelingen i København stiftende generalforsamling. “…med hensigten at samle alle medarbejdere, beskæftiget ved edb-behandlingsprocesser samt uddannelsessøgende inden for edbområdet, for ved samarbejde at fremme fælles interesser”. Det var i øvrigt samme dag Frederik den IX, Dronning Margrethes far, fejrede sit livs sidste fødselsdag.

Stig Clausen fra FDB, tidligere militærmand og blandt venner kaldet “Majoren”, blev valgt til formand for den nye forening. Han fik nok at gøre med at holde styr på sine tropper, for edb-folkene var som en sæk lopper, og diskussionerne var stormfulde. Et par år senere kan man for eksempel læse dette hjertesuk i et bestyrelsesreferat:

“Mødet var en noget rodet forsamling, man overholdt ikke dagsordenens punkter, man skiftede emne fra det ene øjeblik til det andet, det synes, som om, det snart ville være nødvendigt, at have dirigent på bestyrelsesmøderne, selv om der kun møder fem personer frem.”

Fra København til hele landet

Københavnernes første mål var at alle edb-ansatte i Danmark sluttede sig sammen, og der blev arbejdet ihærdigt på at stifte en landsforening. Det skete cirka 17 måneder senere, den 29. oktober 1972, hvor den stiftende generalforsamling  blev afholdt på “Vasegården” i Fredericia. Her blev fanen i god ro og orden overladt til Landsforeningen SAM-DATA, og majoren blev med applaus valgt til formand for hele landet.

For bestyrelsesmedlemmerne krævede det en idealistisk natur at kaste sig ind i arbejdet. Arbejdspladserne gav ikke meget frihed til fagligt arbejde, og pengene var så små, at bestyrelsesmedlemmerne selv tog franskbrød med til møderne. Formand nummer to, Peter Gade, foreslog endda, at bestyrelsesmedlemmernes ret sparsomme, personlige diæter fra HK skulle gå direkte i SAM-DATAs slunkne kasse.

Kamp på flere fronter

Mange i HK havde svært ved at forstå, hvorfor det overhovedet var noget specielt at arbejde med edb. I hovedbestyrelsen diskuterede man længe, om edb-udstyr ikke bare var hjælpemidler på linie med skrivemaskiner og regnemaskiner, og der var evindelige diskussioner om, hvor kontorarbejde slutter og edb-arbejde begynder. Derfor var forholdet til moderforbundet ofte spændt.’

Så sent som i 1980 refereres det i bladet, “at SAM-DATA nu klart søger at definere, hvem der er edb-folk, for at afgrænse, hvem vi optager som medlemmer.”

Nye vedtægter betød, at man langt om længe var ved at nå frem til den nuværende model, der i store træk går ud på, at SAMDATAs medlemmer roder inde i maskinerne, mens teknikerne bruger skruetrækker over 50 pct. af tiden, og kontorfolkene bruger de værktøjer, de to andre grupper udvikler.

På fronten udadtil bølgede det andet store slag; opgøret med Prosa, som ville organisere alle edb-arbejdspladser. Konflikten skabte debatter og splittelse på de arbejdspladser, hvor edb-folkene var omfattet af HK-overenskomster, og den førte i 1980 til et vendepunkt i SAM-DATAs historie.

Systemskiftet i 1980

Flere medlemmer følte, at SAM-DATA ikke var slagkraftig nok i forhold til Prosa, og nogle mente endda, at den eneste løsning var helt at nedlægge landsforeningen og melde sig under fjendens faner.

På  delegeretmødet i 1980 betød uenighederne, at næsten hele den daværende bestyrelse blev væltet. Ny formand blev Wilfred Gluud fra Kommunedata, der i dag beskriver situationen således: ”Det lød flot, at Prosa ville organisere alle edb-folk, men flere ting talte imod dette. Især, at der ikke ville være enighed om at overgå til Prosa, og at hverken HK eller arbejdsgiverne frivilligt ville overgive overenskomstretten til Prosa. Så selv om jeg ikke følte udelt begejstring for HK, valgte jeg og en række andre medlemmer fra arbejdspladser med egen overenskomst, der omfattede lønrammer for edb-folk, at blive i HK og styrke SAM-DATA på det faglige område.”

De lokale klubber støttede den nye linie, og som en logisk følge blev den gamle SAM-DATA bestyrelse – på nær et medlem – væltet, og en ny bestyrelse stillet op. Med Wilfred Gluud i spidsen startede den seje kamp for direkte indflydelse på alle overenskomster, der omfattede edb-folk. Wilfred Gluud understreger, at HK støttede kampen med alle midler, og at dette i høj grad kom til at mildne luften i forholdet mellem edb-folket og moderforbundet.

Bedre sent end aldrig

Nu hvor SAM-DATA fylder 25 år, står foreningen stærkere end nogensinde. Man kan hævde, at barnet ville have haft en lettere opvækst med en del færre konflikter, hvis det var blevet sat i verden lidt før. Men som Ole Mørch Thor, der var mødereferent ved den stiftende generalforsamling af SAM-DATA-KØBENHAVN, udtalte, da københavnerne fejrede 25 års jubilæum: “Set i bakspejlet må vi i dag vel erkende, at HK burde have taget initiativet fem-seks år tidligere. Men som man siger: Bedre sent – end aldrig.”