IT-folkets frontkæmper
Det tog kun et års tid at få stablet SAMDATA på benene tilbage i 1972-73.
Men spørger man den SAMDATA-formand, der har siddet længst, Erik Lykke Hansen, så tog det mere end et årti før HK opdagede, at her var en faggruppe, som så helt anderledes på tingene og havde helt andre behov end de kontorassistenter og butiksfolk, som udgjorde hovedparten af HK’s medlemsskare.
I 21½ år indtog han det varme formandssæde, og han husker stadig de første år som op-ad-bakke, når arbejdet gik ud på at repræsentere et helt nyt fagområde.
”Det var svært, når HK’s forbundsformand aldrig havde set et hulkort eller en mainframe, og ikke forstod, at der var forskel på at taste på en skrivemaskine og en EDB-maskine.”
De første mange år var et af EDB-folkenes store problemer, at mange var selvlærte, fordi der stort set ikke fandtes officielle uddannelser inden for området. De initiativrige folk som selv kastede sig over manualerne, måtte ofte tage til takke med lave lønninger, fordi der ikke stod nogle gængse uddannelsestitler på deres C.V.
Det ærgrede ham især, at HK ikke havde fokus på at skaffe medlemmerne ret til 14-dages uddannelse. Det var essentielt for EDB-folket, men næppe for kassedamer. ”HK ville gerne organisere folk, men ville ikke tage konsekvensen af, at organisere de her rabiate teknologi-folk.”
Blomsterkummen og skinnebenet
Erik Lykke Hansen skyede ikke konflikter, og han gik gerne på talerstolen og sagde tingene meget direkte. Også når det var upopulært internt i HK.
“Ved den store overenskomstforhandling i 1987 sagde jeg, at resultatet var det værste makværk. Det endte på forsiden af Politiken, og jeg fik siden at vide, at det havde resulteret i en bule på skinnebenet hos forbundsformanden, da han i arrigskab sparkede hårdt til en blomsterkumme.”
Kritikken af overenskomstforhandlingerne har Erik Lykke Hansen fremført mange gange. ”Det er en forældet system fra 1948, med tåbelige sammenkædningsregler, hvor man blander faggrupper i forhandlinger og afstemninger, som ikke har noget med hinanden at gøre.”
Til gengæld irriterende det ham længe, at HK brugte rigtigt mange penge på at drive Modul-Data. ”Det er ikke en fagforeningsopgave at efteruddanne folk. Den opgave bør staten eller arbejdsgiverne tage sig af. Nu kom Modul-Data til at koste HK en halv milliard hen over ti år.”
Igen kom modsætningen mellem SAMDATA og HK op. Modul-Data skulle have haft fire hovedområder, men det der var mest relevant for IT-folket, ”ekspert-systemer”, kom aldrig rigtigt op at køre, og dermed fik SAMDATAs medlemmer ikke meget ud af efteruddannelseskronerne.
Konkurrenten Prosa
Hvis forholdet til HK kunne betegnes som et had- kærlighedsforhold, så var rollerne meget mere klare i forhold til PROSA, som i Erik Lykke Hansen i mange år anså som hovedfjenden.
”SAMDATA og HK kom nok fem-seks år for sent i gang, og det betød, at Prosa på det tidspunkt sad på 80 % af EDB-folkene. Men vi anså dem for en gul fagforening, som gik ind og forsøgte at lave overenskomstdækning på et område, der allerede var overenskomstdækket,” forklarer Erik Lykke Hansen, der også lagde vægt på den politiske forskel. ”Den mest borgerlige del af Prosa hørte nok til Socialistisk Folkeparti,” vurderer han i dag.
”Prosa fik lukket flere firmaer, fordi de konfliktede virksomhederne ihjel. De var så langt ude, at de så det som en sejr – selv om virksomheden lukkede, og deres medlemmer dermed mistede deres arbejde.”
Nogle år senere blødte han dog op og udtrykte, at Prosa rent faktisk prøvede at udføre reelt fagligt arbejde i modsætning til de rene fagforeningsbutikker som KRIFA og Formafunktionærerne. Konkurrenter var de to fagforeninger stadig, og i dag mener han, at det var afgørende, at SAMDATA fik stækket konkurrenten.
Erik Lykke Hansen opdagede ved sin tiltræden for formand i 1986, at der stort set ingen SAMDATA-medlemmer var på uddannelsesinstitutionerne, hvor Prosa havde frit spil. Der blev der sat massivt ind med hvervekampagner, så studerende kunne melde sig gratis ind. 70 % forblev medlem af fagforeningen, når de senere kom ud på arbejdsmarkedet hvor de så betalte for medlemsskabet.
Fem-doblet medlemstal
I dag er han stolt over, at det lykkedes at få flyttet HK på nogle væsentlige områder. Atter kaldte han en spade for en spade:
”Da HK ikke ville være med til at ændre på lukkeloven, gik jeg på talerstolen på HK Handels kongres, hvor jeg spurgte, hvorfor de hele tiden talte om beskæftigelses-situationen, og samtidigt ikke ville arbejde på de tidspunkter, hvor arbejdsgiverne gerne ville betale for det. Det blev jeg ikke populær på,” konstaterer han tørt.
Han holder i dag fast i synspunktet: ”Jeg vil ikke diskutere om man skal arbejde Juleaften. Men jeg vil gerne diskutere, hvor meget man skal have for det, og om man skal have ekstra fri på et andet tidspunkt.”
Andre ting lykkedes ikke. Erik Lykke Hansen smiler lidt ved tanken om, at han ikke nåede sine hovedmål, selv om han sad som formand i 21½ år. Målene var dog også ganske ambitiøse: ”Jeg ville gerne have organiseret over 70 % af EDB-faget og jeg ville gerne have, at overenskomsterne reelt afspejler faget. Det synes han stadig ikke de gør på det private område.”
Helt uden succes var han dog ikke. Medlemstallet steg fra 3128 til 17.387. Det lykkedes også at få SAMDATA markeret på samtlige hovedoverenskomstområder og få synliggjort IT-folket i HK og LO, vurderer han.
Han håber, at SAMDATA fortsat vil fokusere på at organisere folk inden for faget, og at man holder fast i det rent faglige med bedre overenskomster. Det er der brug for, for fremtiden ser ikke for lys ud.
”IT-faget er ikke inde i en særlig positiv gænge. Bortset fra nogle få specialister, så har de fleste ikke haft en rimelig lønudvikling i de sidste 3 – 5 år. Faget er næsten blevet undermineret, nu hvor alle med en smartphone synes de er en del af IT-faget.”
”IT-folket burde være sig selv bevidste om, hvor vigtige de er for virksomheden – og for samfundet. I virksomhederne er IT blevet altafgørende for om virksomhedens strategi kan udføres. Det samme gælder på samfundsplan, hvor IT er afgørende for at bevare vores velfærdssamfund i en globaliseret verden,” mener Erik Lykke Hansen.
En tur på psykiatrisk skadestue
Jobbet som formand i SAMDATA er ulønnet, men timekravet er ganske højt. ”Jobbet er nok mere omsiggribende end de fleste gør sig begreb om. Samtidigt er det øretævernes holdeplads. Du får sjældent ros for de ting der går godt, men du må altid høre for dine fejl og de ting, der ikke lykkes for dig.”
Erik Lykke Hansens fik delvist det til at hænge sammen, fordi han samtidigt med at være tillidsmand i KMD kunne kombinere det med tillidshverv i HK-systemet. Men det gav stadigvæk et dobbelt-job uden honorering, og derfor var timetallet ofte over 50 timer i ugen.
I 2003 blev det en dag for meget. ”Jeg havde det som en af de der kinesiske balancekunstnere, som holder 17 tallerkener i luften på én gang. Man løber hele tiden rundt for at holde dem kørende, og man tænker det vil være en katastrofe, hvis en af dem falder ned.”
En morgen gik alt i stå. ”Min krop ville bare ikke noget. Jeg kunne intet andet end at sidde i sofaen og se tomt ud i luften mens fjernsynet kørte. Jeg plejer ellers aldrig at sidde i sofaen og slet ikke at se fjernsyn på den tid af døgnet. Men jeg kunne intet og kroppen ville ikke lystre.”
En god kollega fra HK-huset, Finn Hansen, kunne over telefonen høre, at den var helt gal. Han kom forbi, og kørte Erik Lykke Hansen direkte på psykiatrisk skadestue.
”Jeg slap med kun at være sygemeldt i fem uger,” husker han i dag. ”Men jeg trængte virkeligt til at få visket tavlen ren, da det hele var blevet for meget.”
Et par år efter trak han sig fra formandsposten, men dog først efter at have færdiggjort en større debat om en strukturændring i HK og en overenskomstrundepå det private arbejdsmarked i 2007.
I dag er han stadig fagligt aktiv som fællestillidsmand for alle HK-folk i KMD, og det krævede lidt at få trukket Erik Lykke Hansen ud af et møde til dette interview.
De tre dage forud, havde han tilbragt i Aalborg, Århus og Odense for at være med til at præsentere en ny pensionsordning for kollegaerne i KMD: ”Vi har også fået landets bedste pensionsordning,” lyder det stolt fra den tidligere SAMDATA-formand, som slet ikke har smidt fagforeningskasketten.
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.