Logo
  • Forside
  • Kontakt redaktionen
  • Læs PDF-udgaven
  • IT-sikkerhedskultur
  • Grøn IT
  • For få kvinder i IT
  • Sårbare studerende
  • Fremtidens krav
  • Efteruddannelse
  • Løn
  • Løn / overenskomst
  • SAMDATA\HK Podcast
  • Corona forandrer dit arbejdsliv
  • Sociale Kompetencer
  • Big data
  • Digitalisering
  • E-handel
  • Flere temaer
    • Drift
    • Den IT-politiske strategi
    • IT-certificering
    • Nye uddannelser
    • SAMDATA\HK Leder-artikel
    • IT-support
    • Mangel på it-specialister
    • Offentlig it-udvikling
    • Teknologi og Trends
    • Uddannelse
23. februar 2015
Ernst Poulsen
SAMDATA\HK
3

SAMDATA\HK opgiver iPad-udgave – rykker på WordPress

ForrigeNæste
SAMDATA Magasinet iPad-udgave (Foto: Ernst Poulsen)
Det er alt for få læsere, der reelt får læst deres tablet-magasiner, og pdf-agtige bladre-magasiner er et usability-mareridt. Derfor rykker SAMDATA Magasinet nu over på et WordPress-site.

Et enkelt link fra Martin Thorborgs Facebook-side til SAMDATA Magasinets nye webudgave var nok til at give mere trafik end et helt års forsøg på at få tablet-udgaverne til at tiltrække trafik. Dermed viste den digitale relancering sig fornuftig fra dag et, konkluderer magasinets redaktør Jeppe Engell.

SAMDATA Magasinet har ellers i et års tid forsøgt at lokke læserne over på tablet-udgaver lavet til både iPad, Android og PC, men uden succes.

”Der var kun 150-200, der læste magasin på tablet, og det er alt, alt for få. Selv om der blev krydshenvist til magasinet fra både nyhedsbreve og papirmagasinet, kom der aldrig læsere nok til, at det kunne forsvares,” fortæller Jeppe Engell.

Konvertering til de forskellige udgaver koster typisk SAMDATA\HK 50.000 kr. pr. blad, og selv om tablet-usability burde være standardiseret, så var det ikke uden problemer. Det tog et par forsøg, før tablet-udgaven slap igennem Apples kontrol, og PC-udgaven af tablet magasinet krævede, at brugerne selv fandt ud af at klikke på en bestemt pil-ned-af for at læse artiklerne.

Jeppe Engell

Det vigtigste er delefunktionen, som er så godt som fraværende i tabletmagasiner. Når man finder noget godt indhold på nettet, vil man gerne dele det – og det er langt vigtigere, end hvor pænt artiklen ser ud
Jeppe Engell, Redaktør SAMDATA Magasinet

”Jeg vil betegne den udgave som et rent usability-mareridt,” konkluderer Jeppe Engell. Den nye digitale udgave af SAMDATA Magasinet ligger på et WordPress-site, og selv om det koster lidt at købe en god skabelon, få den tilrettet og flytte gamle artikler over, så regner Jeppe Engell med, at det allerede fra starten giver en besparelse, som man kan bruge til bedre indhold.

Samtale vigtigere end layout

”Webudgaven giver nye muligheder for at embedde video og lyd, tilføje billedserier og så ikke mindst for debat, som slet ikke virker på tablet-magasiner. Samtidigt kan vi også give bedre overblik over vore temaer – f.eks. det tema om e-handel, som vi netop har sendt i luften. Endeligt kan vi udnytte, at vi tit har artikler, der stadig er relevante et år senere.”

”Det vigtigste er delefunktionen, som er så godt som fraværende i tabletmagasiner. Når man finder noget godt indhold på nettet, vil man gerne dele det – og det er langt vigtigere, end hvor pænt artiklen ser ud,” siger Jeppe Engell.

Det nye magasin-site kommer også til at samle SAMDATA\HKs nyhedsbreve, og så ikke mindst det nye SAMDATA\HK-podcast, der netop er gået i luften. Her har man også rundet de første 200 abonnenter allerede efter første podcast, og det tal forventer Jeppe Engell vil stige stille og roligt i løbet af året.

SAMDATA
Del dette
Avatar photo
Forfatteren Ernst Poulsen

Freelance-journalist. Skriver og fotograferer om IT / teknologi samt journalistik og digitale medier. Har en fortid som nyhedsredaktør i DR.dk chefredaktionen, webredaktør i Københavns Amt, jourhavende på jp.dk og IT-journalist på Politiken. Stikker gerne til skovs for at løbe orienteringsløb.
Mail: ernst@ernstpoulsen.com - Twitter: @ernstpoulsen

Flere artikler

En kvinde moderniserer

1. oktober 2012

NU SKAL IT-FOLKETS UDDANNELSES-BEHOV KORTLÆGGES

24. april 2015

PANDEMIEN LAVEDE ALT OM

22. oktober 2021

3 kommentarer

  • Jan Borup Coyle
    7. marts 2015 22:20

    Det har VIRKELIGT givet et boost at artiklerne fra de gamle blade er kommet med over også, og jeg har lige brugt mange gode timer på at læse på noget at det som man for længst er sprunget over når man har siddet med med magasinet i hånden.
    Jeg er helt sikker på at dette bliver vejen frem for Samdata Magasinet, og er “lige ved” at overveje, om jeg nu skal afmelde den trykte udgave igen, for nu behøver jeg jo ikke længere at finde dem frem fra bunden af klædeskabet når de skal læses.
    TAK Samdata….. “One small step for Samdata – One giant leap for the future”

    Svar
  • Jan Christoffersen
    15. december 2015 13:08

    Det er fedt.
    Men det er først på det sidste at det gik op for mig, at sitet hed http://magasin.samdata.dk
    Hvad nu hvis der er mange andre, som heller ikke kendte dette undersite? Så får de jo aldrig læst magasinet, og jeg synes ikke det fremgår tydelig på http://www.samdata.dk

    Svar
    • Kim Schilling
      23. maj 2016 17:01

      kan kun sige at jeg har det på sammen måde – har først opdaget sitet nu – efter Ole Tange – i PROSA regi linkede til det.

      Svar

Skriv en kommentar Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.