Manglen på kloge hoveder bliver enorm

Dansk erhvervsliv mangler allerede kloge IT-hoveder – og det vil eksplodere i en grad, så det skader konkurrenceevnen. Dansk Industri mener, IT-uddannelserne har brug for et bedre image, og så skal medarbejderne selv tage ansvar for hele tiden at holde sig opdateret.

Den er helt gal, og det bliver hele tiden værre. Der mangler IT-folk i Danmark, og det skader både IT-branchen og hele nationens velfærd.

Men det må være op til den enkelte at tage ansvar for sin egen kompetencegivende videreuddannelse, mener arbejdsgiverne.

Vil hæmme væksten

Situationen er ellers alvorlig nok.

Når virksomhederne søger efter programmører, IT-arkitekter eller folk, der kan designe brugergrænseflader ender hver 4. eller 5. jobopslag med, at der slet ikke bliver ansat nogen – ganske simpelt fordi der mangler kvalificerede folk.

Tallene stammer fra rapporten ”Virksomheders behov for digitale kompetencer” (pdf), og den afslører, at det danske arbejdsmarked er på vej ud i alvorlige problemer. Hos Dansk Industri regner man med, at det vil koste både arbejdspladser og mistede muligheder.

”Vi kommer til at tabe de arbejdsmuligheder, som udviklingen giver, for hvis vi ikke udfører opgaverne, så er der andre, der gør, og det går ud over konkurrenceevnen,” siger Henrik Valentin Jensen, der er chefkonsulent i DI Digital. Han peger også på, at det ikke er et problem, der er begrænset til en bestemt branche.

”Vi kommer til at tabe økonomisk vækst, for det er ikke kun IT-branchen, det rammer. IT er blevet så integreret i næsten alle brancher, at både innovation, produktivitet og distribution er afhængig af, at virksomhederne har adgang til kloge IT-folk.”

Mangel på dem med lange uddannelser

Rapporten fortæller ikke kun, at der mangler IT-folk. Den specificerer også ret entydigt, at det er folk med lange uddannelser, der bliver mest mangel på i fremtiden.

Fremskriver man de nuværende tendenser vil der mangle 13.000 IT-folk med længerevarende videregående uddannelse og 7.000 med en mellemlang videregående uddannelse.

”Vi ser det som et uddannelsesproblem. Vi har ikke fået uddannet folk nok, og det er især folk med de tekniske uddannelser – for eksempel programmering,” forklarer Henrik Valentin Jensen.

”Men det er en kæmpestor indsats, der skal til. Vi skal have flere, der tager en uddannelse, flere der tager en efteruddannelse og vi skal have tiltrukket flere udenlandske specialister.”

Alle skal være bedre til IT

Henrik Valentin Jensen understreger, at det ikke bare er IT-folk vi har brug for flere af.

”I 2013 målte man danskernes IT-kompetencer, og det er op mod 30 % i den arbejdsdygtige alder – over 1 million danskere, som ikke kunne det basale som at søge oplysninger, bruge regneark, etc. Alle danskere skal blive bedre til at bruge teknologi, for hvis man ser på vore færdigheder, så kan vi ikke nok i dag. Hvis vi skal blive mere effektive, så forudsætter det i dag, at man kan arbejde bag en skærm. Vi skal ikke alle være programmører, men vi skal kunne kombinere forskellige data og informationer.”

Når det er særlig vigtigt i disse år, er det ifølge Henrik Valentin Jensen fordi, vi er i gang med en større transformation, hvor IT går fra at være noget specialister tog sig af – til noget, der er overalt.

”Der er kommet IT ind alting. Stort set ethvert produkt kan få indarbejdet intelligens – både produkter til os på det private plan og til erhvervslivet. Fx en kontaktlinse, som hjælper folk med sukkersyge med at måle deres behov for insulin. På samme måde giver høreapparater, der virker sammen med mobiltelefonen en helt ny oplevelse for forbrugeren.”

”Vi kommer til at koble sensorer på mange ting, og så vil vi kunne bruge de data til at skabe bedre produkter og oplevelser. Hele området kommer til at eksplodere de næste 5-10 år. Derfor bliver der mange opgaver med datahåndtering, big data-analyse og cloud løsninger.”

Han forudser, at hele uddannelsesområdet også bliver ændret.

”Man kommer til at kunne lave rent virtuelle træningsfaciliteter, hvor man baserer kurserne på ægte data. På samme måde som piloter har lært at flyve ved hjælp af flysimulatorer, så kan man lære folk op i at servicere store infrastrukturanlæg som fx vindmølleanlæg uden at de skal transporteres hen til en fysisk simulator.”

Vi kommer til at tabe økonomisk vækst, for det er ikke kun IT-branchen det rammer. IT er blevet så integreret i næsten alle brancher, at både innovation, produktivitet og distribution er afhængig af, at virksomhederne har adgang til kloge IT-folk.
Henrik Valentin Jensen, Chefkonsulent, DI Digital

Efteruddannelse er den enkeltes ansvar

Hos Dansk Industri mener man ikke, at man skal hælde flere byrder på de danske arbejdsgivere, når det kommer til efteruddannelse.
”Nej, danske arbejdsgivere er dem, der efteruddanner mest.”

Henrik Valentin Jensen mener i stedet, at det er afgørende at få ændret IT-branchens image. ”Det er samme problematik, som vi har med ingeniører. Mange kan godt have et fejlbillede af, hvad det betyder at arbejde med IT.”

”De kompetencer vi får brug for, vil være nogen, der er brug for i en bestemt kundeopgave. Noget af efteruddannelsen vil bestå af learning-on-the-job, hvor du sætter dig hen og lærer det værktøj du mangler.”

”Hvis folk har arbejdet med én bestemt teknologi i 10 år, og den bliver irrelevant, så må de have en efteruddannelse, men det er som regel så langvarigt, at det ikke er noget man kan stå for som arbejdsgiver. Her virker vores efteruddannelsessystem ikke særlig fleksibelt. Det kan tage så lang tid at uddanne folk, at de risikerer, at deres viden bliver irrelevant for tingene forandrer sig så hurtigt.”