KAN ERHVERVSAKADEMIERNE LEVERE VAREN?
Erhvervsakademierne burde være landets fremmeste udbydere af efteruddannelse til IT-folk. Det burde være her, at alle SAMDATA\HK-medlemmer flokkedes i både dag- og aftentimer for at lære det nyeste nye som fremtidssikrede dem på jobmarkedet.
Men der mangler til stadighed IT-folk, og der lyder også kritik af erhvervsakademiernes evne til at udbyde de rette kurser og være synlige i markedet. Skarpest er kritikken fra fagbevægelsen.
Jeppe Engell, der er daglig leder af SAMDATA/HK’s sekretariat, har i en årrække siddet i uddannelsesudvalg for IT-uddannelser på Erhvervsakademi CPH Business, Erhvervsakademi Sydvest og Erhvervsakademi Lillebælt.
”Samlet set er jeg slet ikke sikker på, at erhvervsakademierne er de rigtige til at løse opgaven med at efteruddanne landets mange IT-folk.”
Jeppe Engell
Daglig leder af SAMDATA\HK-sekretariatet
Men det indblik, han har fået i maskinrummet på uddannelsesinstitutionerne, har ikke overbevist ham om akademiernes fortræffeligheder.
”De fejler på en hel stribe parametre,” slår Jeppe Engell fast. Han kritiserer blandt andet akademierne for ikke at være synlige og udadvendte nok.
”Den er både gal med markedsføringen, med hjemmesiderne og med folks kendskab til erhvervsakademierne. Der er ikke noget opsøgende salg og markedsføring, sådan som man ser det hos de private udbydere.”
Vi efterspurgte nye uddannelser
Han anklager også akademierne for ikke at have føling med det offentlige arbejdsmarked og for at være alt for langsomme til at reagere i markedet, hvilket er et særligt stort problem, når det gælder IT-uddannelser.
”Vi efterspurgte nye uddannelser til de mange medlemmer, vi har, som arbejder med IT-support. Men det var først, da to faglige organisationer fremførte sagen, at der skete noget – og så endte det alligevel med at tage to år, før kurserne blev udbudt. Det er alt for lang reaktionstid,” siger Jeppe Engell.
Han mener, at erhvervsakademierne mangler branchekendskab, sådan som de er bygget nu.
”I virkeligheden burde det være en selvstændig enhed med bedre relationer til det lokale erhvervsliv – både det private og det offentlige – som kiggede på, hvad der er behov for af efteruddannelse,” foreslår Jeppe Engell.
Han mener, at akademierne er alt for fokuserede på at udbyde dagundervisning og derfor ikke prioriterer undervisning til deltidsstuderende. Han er heller ikke imponeret over deres evne til at udbyde digitale kurser:
”De har forsøgt at skabe et udbud med ”SmartLearning”-sitet, men indtil vi råbte op, var man så bange for kannibalisering af deres andre kurser, at onlinekurserne skulle køre på bestemte tidspunkter, selv om det var logisk, at eleverne kunne tage det, når de havde tid. Heldigvis er der rettet op på det område.”
”Samlet set er jeg slet ikke sikker på, at erhvervsakademierne er de rigtige til at løse opgaven med at efteruddanne landets mange IT-folk,” lyder det opgivende fra Jeppe Engell.
Dansk Erhverv: Vi har en fælles sag
Hos Dansk Erhverv er man helt på linje med fagbevægelsen, når det kommer til behovet for efteruddannelse.
Mads Eriksen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef, peger på digitaliseringen som årsag til utroligt store forandringer på jobmarkedet.
”Når man ser på analyser af arbejdsmarkedet, er der 10 procent, der har stillinger, som helt forsvinder – på samme måde som typograferne i sin tid blev overflødige. Det lyder måske ikke af meget, men så skal man huske, at samme analyse viser, at 40 procent af de eksisterende arbejdsopgaver kan automatiseres. Det gælder for rigtigt mange af HK’s medlemmers arbejdsopgaver,” vurderer Mads Eriksen.
Selv om behovet vil variere meget fra branche til branche, mener han også, at vi kommer til at se et øget behov for efteruddannelse. Udfordringen er at finde ud af, hvor vi skal bruge ressourcerne.
Akademier: Vi skal nok blive mere agile
De mange kritikpunkter af de danske erhvervsakademier bliver modtaget meget blandet af rektorerne.
Niels Egelund, der er formand for rektorkollegiet hos Danske Erhvervsakademier mener, at kritikken af kendskabet til skolerne er forfejlet.
”Universiteterne har eksisteret i 500 år, og erhvervsakademierne har kun eksisteret i 10, så selvfølgelig er der mange, som ikke kender os endnu. Kendskabet til erhvervsakademierne er nok også større uden for de største byer, men vores markedsandel på efteruddannelsesområde er faktisk dobbelt så stor som på fuldtidsundervisning. Vi sidder på 25 procent af den offentligt støttede efteruddannelse til den private sektor, så jeg mener faktisk, at vi formår at nå langt ud med vores tilbud.”
”Vi må have flere analyser af, hvilke fagområder, der bliver ramt. Men der er ingen tvivl om, at vi som erhvervsorganisation ser et behov for mere efteruddannelse og for at folk bliver skarpere – især med hensyn til digitale kompetencer. Her har vi en fælles sag med fagforeningerne.”
Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv
Kursusudvikling tager 2-3 år
På ét område er Niels Egelund helt enig i kritikken: Det tager alt for lang tid at udvikle kurser.
”Når vi i dag skal udvikle et kursus, tager det typisk 2-3 år, og vi ender med at have mapper med 1000 siders dokumentationsarbejde på hylden, før vi er klar til at udbyde en ny uddannelse. Det er en meget omfattende proces, og sådan noget som GDPR-bølgen, kunne vi slet ikke nå at reagere på.”
”Heldigvis bliver det langt bedre efter 3-parts-aftalen, som gør det meget nemmere og hurtigere at udvikle fagspecifikke kurser. Det er især en fordel på IT-området, der udvikler sig hurtigt.”
Han forsikrer også om, at erhvervsakademierne kommer til at fokusere på efteruddannelse i de kommende år.
”Det er ikke nogen guldgrube, men alle erhvervsakademier ved, at antallet af unge er dalende, så hvis de skal vokse, så er det på efteruddannelsesområdet. Det er også her vi kan holde kontakten til erhvervslivet.” Endeligt understreger Niels Egelund, at visionen om livslang læring står højt hos erhvervsakademierne.
”Vi har i den grad forstået, at det er en stor samfundsopgave,” slutter Niels Egelund.
\