”Hvornår kommer prikket?”
Adressen Gammel Kongevej 74A gør ikke meget væsen af sig. Kun de diskret bogstaver ”STATENS IT” under den stiliserede kongekrone på den grå og brune stenmur røber, hvem der gemmer sig bag facaden.
En summen åbner dørene ind i den hvidmalede lobby med det grå gulv. Et blåt abstrakt maleri låner nogle få dråber varme til de ellers så kølige hvide og grå nuancer.
Med en enkelt undtagelse:
Lige inden trinene op på første sal, møder blikket en skulptur. Gule, orange og grønne ledninger og stik gør det ud for robottens viltre lokker. Med store skinnende cd-rom-øjne suger skikkelsens klare farver de besøgendes blikke til sig. Og med et synes man at fornemme de smil, fnis og grin, der var med, da de mange kasserede fjedre, kredsløb og chips blev limet sammen på en personaledag for længe siden.
Christian Kragh synes dog ikke at bemærke skulpturen, mens han viser ind i kontorlandskabet på første sal.
Stress og frygt
Som tillidsrepræsentant for medarbejderne ansat under en HK SAMDATA-overenskomst har han en unik indsigt i arbejdsmiljøet på den grå bygnings fem etager og 1050 kvadratmeter. Og ifølge ham er hverdagen for hans medlemmer blevet hårdere og mere stresset efter Statens It så dagens lys i 2010.
”Vi har jo kørt med en nervøsitet for nedskæringer, siden vi blev samlet her. Det er aftaget lidt det sidste år, men spøgelset er ikke væk,” siger han.
En stor del af pointen med at etablere Statens It var nemlig at kunne rationalisere vedligeholdelse, drift og administrationen af de statslige IT-systemer. Med andre ord at spare penge på statens IT-budget.
I den sidste årsrapport fra 2013 for Statens It er målet, at organisationen skal være et ”…kraftcenter, når det drejer sig om at finde metoder til at levere IT-drift bedre og billigere.” Men indtil videre synes det mål at fortone sig ude i horisonten. I samme årsrapport fremgår det nemlig, at styrelsen havde et underskud på 18,3 millioner kroner.
Vi har jo kørt med en nervøsitet for nedskæringer, siden vi blev samlet her. Det er aftaget lidt det sidste år, men spøgelset er ikke væk.
Christian Kragh
”Vi venter stadig på, at Finansministeriet efterspørger de besparelser. Den sidste fyringsrunde var jo den generelle i staten for alle ministerier,” siger Christian Kragh.
Efter den socialdemokratisk ledede regering trådte til i 2011 har Statens It haft ansvaret for at servicere 10 ministerier og godt 80 forskellige styrelser og institutioner i hele landet. I modsætning til de fleste af statens tusinde af arbejdspladser er de ansatte i Statens It ikke længere på finansloven. Styrelsen får sine penge ved at fakturere sine kunder for sine timer og service.
”Nu skal vi selv tjene pengene. Vi er ikke kolleger til dem, vi hjælper. Vi er leverandører og de er kunder. Og det skaber et pres for, at vi skal løse mange sager. Meget handler om volumen frem for kvalitet. Konsekvensen er, at det har skabt en kontrolfrygt blandt mine medlemmer for, om de er effektive nok,” siger Christian Kragh.
Et spøgelse
Ind i mellem strejfer tanken om, Statens It er endnu en af de offentlige virksomheder, der står i kø for at blive solgt til en kapitalfond for at slanke den offentlige sektor yderligere. Umiddelbart synes det ikke at ligge lige for med de sikkerhedskrav, der er til behandlingen af de offentlige data. Men dette ændrer dog ikke på, at Christian Kraghs medlemmer føler sig usikre på fremtiden
”Nervøsiteten ligger og lurer under det hele. Man kan ikke sige sig fri for at vente på, at man skiller sig af med et antal medarbejder, når forretningen er oppe at køre som en smurt maskine.”
Christian Kragh fremhæver, at tillidsrepræsentanterne ofte spørger til dette på samarbejdsudvalgsmøderne med ledelsen, når økonomien er oppe at vende.
”Og hver gang får vi beroligende at vide, at der ikke er noget om dette. Men nervøsiteten for fremtiden og mulige fyringer ligger latent under det hele blandt medarbejderne: Hvor kommer prikket? Vi har jo ikke leveret de forventede besparelser.”
Han tager en kort pause:
”Men lur mig, om ikke det kommer på et eller andet tidspunkt. Men man glemmer, at det ikke kun handler om kroner og ører. Det handler også om de mennesker, der arbejder her.”
Disse sidste sætninger fra Christian Kragh synes at stå så meget stærkere, da man passerer den lille farvestrålende robot på vejen ud af bygningen. En reminder om en munter personaledag for længe siden i den grå bygning på Frederiksberg.
Christian Kragh
Som medarbejder i staten har Christian Kragh haft tillidshverv i godt ni år, men posten i Statens It er den mest krævende. Hvor han før var tillidsrepræsentant for en håndfuld IT-medarbejdere i Økonomistyrelsen under Finansministeriet, repræsenterer han nu mere end 100 medarbejdere. Ja, faktisk har han været tæt involveret i det faglige arbejde lige fra starten, da styrelsen blev etableret i 2009.
”Jeg synes, at det er en stor fordel, at vi på den måde har kunnet præge det faglige arbejde og samarbejdet med ledelsen ,” siger Christian Kragh.
Han opfatter samarbejdet med ledelsen som positivt, netop fordi han har været med til at bygge den faglige organisation op fra bunden.
”Vi har selv skabt samarbejdskulturen. Og jeg føler, at der bliver lyttet til os fra ledelsens side.”
\ Statens It
Statens It er en såkaldt statsvirksomhed under Finansministeriet. Ifølge
årsrapporten for 2013 beskæftigede Statens It 251,2 årsværk. Efter de to foregående år at have præsteret overskud endte året 2013 med et underskud på 18,3 millioner kroner. Dette skyldes blandt andet et større projekt, der ikke er forløbet som ventet.
Statens It varetager hovedparten af IT-opgaverne for otte ministerområder:
\ Beskæftigelsesministeriet
\ Erhvervs- og Vækstministeriet
\ Finansministeriet
\ Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
\ Kulturministeriet
\ Miljøministeriet
\ Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
\ Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
www.statens-it.dk
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.