FLERE VIL HAVE PAPIR PÅ IT-KOMPETENCER

Mens den teknologiske udvikling tager fart, øges krav til IT-medarbejdere i samme hastighed. Sammen med de nye krav følger forventninger om forretningsforståelse og evnen til at samarbejde på tværs af større projekter. Det kan ses på efterspørgslen på efteruddannelse og behovet for at på papir på erfaring og nye vigtige kompetencer, lyder det fra Cphbusiness.

Evnen til at se sammenhænge, analytiske kompetencer, samarbejdsevne og kommunikation på tværs. Kravene til den moderne IT-medarbejder vokser i samme eksplosive hast som den teknologiske udvikling. Og det kan mærkes på Cphbusiness, der er Danmarks største erhvervsakademi med afdelinger i København, Lyngby, Hillerød og på Bornholm.

”Vi har haft en stigning i tilgangen på akademiuddannelsen i informationsteknologi på 20 procent det seneste år,” fortæller Henriette Tanderup, der er programleder på Cphbusiness. Her er oplevelsen, at der er en hel del IT-medarbejdere, der gerne vil have papir på deres kompetencer og en uddannelse, fordi det bliver krævet af virksomhederne – og det foregår typisk på aftenhold efter arbejdstid.

”Man kan ikke blive ved med at sidde i en IT-afdeling uden at have papir på det. Det er nogle af de kommentarer, vi hører fra de studerende, som fx har arbejdet med IT i 20 år og nu synes, det er en god ide at få papir på det,” siger Henriette Tanderup, som vurderer, at den store interesse for efteruddannelse skyldes et stort uddannelsesmæssigt efterslæb i IT-branchen. Den vurdering bekræfter Jeppe Engell, der er IT-faglig konsulent og daglig leder af SAMDATA\HK-sekretariatet.

”Vi har haft en stigning i tilgangen på akademiuddannelsen i informationsteknologi på 20 procent det seneste år. ”
Henriette Tanderup, programleder på Cphbusiness.

”Vi er enormt udfordret med en slagside i forhold til efteruddannelse. De ansatte i IT-afdelinger er nødt til at udvikle nye kommunikative evner og sætte sig ind i, hvilke udfordringer de kolleger, kunder eller arbejdspladser, de skal hjælpe, sidder med. Og det er ikke bare et stykke software eller en kode, man kan lære udenad.

Det er noget, hvor man er nødt til at læse, diskutere og reflektere over, og det sker i efteruddannelsesverdenen,” siger Jeppe Engell og tilføjer: ”Der er brug for, at IT-medarbejdere bliver bedre til at se sammenhænge, løse opgaver på tværs, forudse konsekvenser og det kræver kommunikative evner.”

Krav til uddannelse

Ifølge Henriette Tanderup vælger en stor del at tage en hel akademiuddannelse i informationsteknologi og ikke bare enkelte fag.

”Arbejdet er begyndt at være så komplekst, at man er nødt til at tage en uddannelse, hvor man får det store blik på. Det at kunne samarbejde og snakke med forretningsenheden om deres krav til systemerne, og hvad de skal spille sammen med, bliver utroligt vigtigt,” siger programchefen fra Cphbusiness. At IT-medarbejderes tekniske viden skal kombineres med strategisk forretningsforståelse har i flere år været mantraet for Claus Agø Hansen, der er uddannelsespolitisk konsulent i HK/Privat.

”Fra at have været en supportfunktion, der løser problemer, skal man som IT-medarbejder i højere grad være med til at skabe forretningen og forudse udfordringer og løsninger. De IT-medarbejdere, som bliver efterspurgt, skal fremover tænker mere holistisk end teknisk. Det handler om at være på forkant og vide, hvad det er for udfordringer, virksomheden eller virksomhedens kunder gerne vil håndtere. Det skal de kunne oversætte til IT-løsninger,” forklarer Claus Agø Hansen, der vurderer, at der vil blive endnu hårdere konkurrence om de dygtigste IT-folk.

”Hvor man førhen i højere grad fik tildelt opgaver, skal man være mere på forkant og byde sig til og være med til at identificere, hvor forretningen er på vej hen og hjælpe med at identificere løsninger og analysere Big Data. Det handler meget om struktur, IT-arkitektur og sikkerhed,” siger han og peger på det problematiske i det store uddannelsesefterslæb på IT-området.

”Det betyder, at man som IT-medarbejder skal stille nogle krav til uddannelse. Men her har vi et problem, fordi på et område, der udvikler sig så hurtigt som IT, vil det være de private kursusudbydere, som er på forkant og forestår en stor del af kompetenceudviklingen. Problemet er bare, at mange private kurser er dyre, og de fleste IT-folk på HK-området er menige medarbejdere uden det højeste efteruddannelsesbudget,” påpeger Claus Agø Hansen.

Almindeligt medarbejderniveau

Derfor mener han, at det bliver nødvendigt at se mere lempeligt på reglerne for, hvad der kan godkendes i kompetencefondene, når det gælder IT-folk.

”De agile, tekniske kompetencehop må vi forvente, at de private kursusudbydere løber med,” siger han og henviser til de mange certificeringskurser i bestemte systemer og programmer, som fx Teknologisk Institut udbyder.

”På de offentligt udbudte uddannelser får man mere langsigtede og bredere, analytiske og kommunikative løft. Hvis de nye krav til IT-afdelinger skal forankres på almindeligt medarbejderniveau, må man have blik for de mere brede kompetencer, hvor vi er i gang med et mere langsigtet kompetenceløft og ikke kun her-og-nu tekniske løsninger,” understreger Claus Agø Hansen. SAMDATA\HK’s IT-faglige konsulent er helt enig.

”Jeg tror, at IT-branchen er nødt til at få øjnene op for, at man ikke kan klare sig med private kurser, fordi de øgede krav til mere generiske kompetencer, som handler om analytiske evner og at kunne se sammenhænge, ikke er som et værktøj, man kan lære udenad,” siger Jeppe Engell og understreger:

”Det kompetenceløft, man får i det offentlige, mere brede system er et fundament, man er nødt til at bygge på, hvis man skal overleve i den her verden. Ellers ender vi bare med en masse dygtige specialister, som ikke kan se sammenhænge. Der vil altid være brug for specialister, men man kan ikke klare sig med at kunne ét værktøj, programmeringssprog eller en bestemt teknologi. Man skal også kunne det mere generelle og kommunikere på tværs eller styre projekter. Så heledet udbud af fag på akademiniveau er der, hvor mange af vores medlemmer bør starte.”

Bare gå i gang

Selvom mange IT-folk vælger at tage et helt akademiforløb som videreuddannelse på Cphbusiness, så er der dog en gruppe, der i stor stil vælger et bestemt fag.

”Vi har rigtig mange deltagere på vores projektledelseshold fra bankernes IT-afdelinger. De har brug for projektledelsesværktøjer, fordi de indgår i mange projekter hele tiden,” fortæller Henriette Tanderup.

”Det kompetenceløft, man får i det offentlige, mere brede system er et fundament, man er nødt til at bygge på, hvis man skal overleve i den her verden. Ellers ender vi bare med en masse dygtige specialister, som ikke kan se sammenhænge.”
Jeppe Engell, IT-faglig konsulent i SAMDATA\HK

Jeppe Engell fra SAMDATA\HK mener også, at man må bevæge sig væk fra ideen om, at det er nødvendigt at tage en hel uddannelse og knokle sig igennem fag, hvor ikke alle umiddelbart er lige relevante.

”Man er nødt til at komme i gang. Eventuelt med enkeltstående fag. Men der er ikke noget alternativ til den formelle uddannelsesverden. Det betyder også, at ledere og chefer er nødt til at forstå, hvad de formelle, generiske kompetencer bidrager med modsat at være ekspert i en bestemt teknologi,” slår Jeppe Engell fast. Heldigvis er den forståelse ved at brede sig, ifølge Henriette Tanderup fra Cphbusiness.

Hjemmestrikkede lokale løsninger

På trods af, at erhvervsakademierne, der er bundet op på bekendtgørelser, som udgangspunkt er mere reaktive og reagerer mindre hurtigt på markedet end de private udbydere, fortæller hun, at virksomheder henvender sig til erhvervsakademiet for at løfte en gruppe af medarbejdere eller hele afdelingers kompetencer.

”Fx har vi sammensat et forløb for et firma, som har teknikere, der kører rundt og servicerer og har brug for et IT-sikkerhedskursus for at blive klogere på alt det teoretiske bag IT-sikkerhed. Det udvikler sig jo helt vildt i takt med cloud-løsninger fra, at folk har siddet og lavet hjemmestrikkede lokale løsninger,” fortæller programchefen, som til gengæld ikke tilbyder produktkurser i fx Adobe.

”Vi er sat i søen for at give folk uddannelser og ikke kurser i specifikke produkter. Vi tilbyder en akademiuddannelse, hvor folk får lidt mere med i bagagen, og ikke bare et kursus, der kan løse et problem her og nu, og som er 10 gange dyrere,” siger Henriette Tanderup. Hun slår fast, at det bestemt ikke betyder, at uddannelserne er støvede eller forældede, fordi de foregår på et erhvervsakademi.

”Vi sidder ikke med gamle teknologier, men arbejder i de nyeste programmeringssprog og med IT-sikkerhed og cloud-løsninger. Og når deltagerne afslutter med et stort projekt, gør vi det typisk praksisnært, så man fx undersøger IT-sikkerheden i ens egen organisation, så det er ikke løsrevet fra deltagernes virkelighed,” siger hun.
\