Datamatiker-uddannelsen i Grenaa reducerer frafald dramatisk
En af de største udfordringer på de videregående uddannelser er, at alt for mange studerende falder fra. Men en ny måde at tilrettelægge undervisningen på datamatikeruddannelsen i Grenaa kan være løsningen. De første erfaringer viser nemlig, at frafaldet på det første år af studerende på det nye forløb er helt nede på 7,7 procent. Kun fem ud af en årgang på 76 studerende har givet op.
”Den tidligere årgang, før vi skiftede pædagogisk model, havde et frafald på hele 43,75 procent,” siger Mikkel Lodahl, adjunkt og koordinator for erhvervssamarbejde.
Både han og Jonatan Yde, afdelingsleder på Erhvervsakademi Danias afdeling i Grenaa, understreger, at det nye studieforløb kun er et år gammel på denne udgave af datamatikerstudiet, hvor man som et af de få uddannelsessteder i Danmark har særlig fokus på at uddanne medarbejdere til spilbranchen.
Jonatan Yde understreger, at et frafald på over 40 procent på det første år af datamatikerstudiet ikke er uhørt. Ofte bliver de studerende overrasket over, hvordan uddannelsen er strikket sammen. Og netop derfor er de første resultater fra Grenaa værd at bemærke, mener han. Mikkel Lodahl tilføjer:
”Vi har kun data for det ene år, der nu er overstået. Men vi har reduceret frafaldet så signifikant, at det skulle være meget underligt, hvis det blot er tale om tilfældigheder.
Og med det nye hold, der nu har været i gang i to måneder, har jeg heller ikke mødt nogle studerende, der har fortrudt deres valg af uddannelse.” Ifølge specialkonsulent Tue Vinther-Jørgensen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), lyder de indledende erfaringer fra Grenaa umiddelbart meget positive. EVA har blandt andet til opgave at udvikle kvaliteten af uddannelser som datamatikerstudiet og andre videregående uddannelser.
”Mange udannelsessteder oplever et frafald blandt de studerende. Og der arbejdes forskellige steder med at mindske frafaldet ved at lave en bedre sammenhæng mellem teori og praksis, så de studerende bedre kan se en relevans af svært tilgængelig teoretisk viden,” siger han. Ifølge Tue Vinther-Jørgensen udgør et højt frafald blandt de studerende et stort spild af ressourcer for både samfundet og de unge studerende personligt.
Udspringer fra EU
I Grenaa har man oplevet, at den nye form ud over at mindske frafaldet også har løftet de studerende rent fagligt. Spørger man Mikkel Lodahl er det faglige niveau tilmed steget efter indførelsen af den nye undervisningsform på datamatikerstudiet i Grenaa. I forhold til det foregående hold på første år er karaktergennemsnittet steget med godt 2,1 karakterer, supplerer Jonatan Yde.
”Samtidig synes jeg, at vi kan spore en noget bedre erhvervsparathed blandt de studerende end tidligere,” siger han. Men hvad har de gjort anderledes end tidligere, lyder spørgsmålet fra SAMDATA Magasinets udsendte til Jonatan Yde og Mikkel Lodahl.
De peger på, at den pædagogiske model som afgørende for det nye forløb i Grenaa. Modellen kommer fra projektet GameWise Europe, der er del af Life Long Learning Programme. Denne er nu erstattet af EU-programmet Erasmus +, som har til formål at styrke blandt andet erhvervsuddannelser i de europæiske medlemslande. Programmet løber frem til 2020. Og her har Erhvervsakademi Dania i Grenaa fået mulighed for at koble sig på et pædagogisk udviklingssamarbejde med et hollandsk og et spansk universitet.
”I denne model arbejder vi med så mange projekter som muligt i undervisningen, hvor projekterne er så virkelighedstro som muligt. Vi leger ikke. Projekterne ligger så tæt som muligt på den virkelighed, som de vil møde efter deres uddannelse,” siger Jonatan Yde.
Alle mennesker fungerer bedst med at få hurtig feedback. Og her taler vi om den unge generation, der stiller endnu større krav til at få hurtig besked.”
Mikkel Lodahl, adjunkt og studiekoordinator,
Erhvervsakademiet Dania, Grenaa.
De studerende møder hurtigt en hverdag, hvor de skal anvende deres viden til konkrete opgaver. Efter en uge eller det der ligner med undervisning i teori, bliver de studerende koblet på et projekt med at anvende teorien til at udvikle et spil. Den overordnede ide er, at hvert projekt skal munde ud i et konkret produkt, understreger Mikkel Lodahl.
”Vi arbejder efter at få så tæt en kobling mellem teori og praksis som muligt. Du får en indføring i teorien, og så skal du anvende den. Samtidig er det hele bygget op som med byggeklodser, så de studerende får til opgave at konstruere et større produkt. Og bagefter et endnu større produkt. Og så videre,” siger han.
Som et rigtigt job
Ifølge Mikkel Lodahl finder de studerende selv ud af at anvende erfaringer fra de tidligere projekter i de nye projekter. ”De integrerer den viden, som de har fået i nye projekter. Tidligere havde de et forløb, hvor at de først i slutningen af semesteret skulle bruge deres viden praktisk,” siger han.
I stedet er projekterne på den nye ordning stramt styret, hvor de unge har jævnlige møder med folk, der kommer udefra, typisk repræsentanter fra virksomheder eller lærekræfter udefra. Her bliver de holdt fast på, hvordan deres arbejdsproces foregår, Og hvor langt de er kommet i projektet. Med andre ord er de ti projekter i løbet af det første undervisningsår meget stramt styrede forløb, understreger Jonatan Yde. Han peger på, at samtlige projekter følger den samme formel, så de studerende opererer i vante rammer, efterhånden som de bevæger sig igennem uddannelsen.
Ifølge Mikkel Lodahl er dette både med til at holde disciplinen, fordi de studerende bliver holdt på deres mål, og med til at give dem et svar på, om de arbejder i den rigtige retning.
”Vi arbejder efter den samme model, som hvis de arbejdede i en rigtig virksomhed, hvor man får hurtigt feedback på, hvad man gør. Der går der jo ikke fire måneder eller et halvt, før man får svar på, om det virker. Mennesker funger bedst med at få hurtigt feedback. Og her taler vi om den unge generation, der stiller endnu større krav til at få hurtig besked,” siger Mikkel Lodahl. Han griner, da Jonatan Yde stilfærdigt gør opmærksom på, at Mikkel Lodahl er fyldt 30 år. Og ja, nærmest er en olding ved siden af de unge studerende. Men så bliver tonen hurtig alvorlig igen.
Den store udfordring, som det nye forløb forsøger at give et svar på, er på en gang at give de studerende den fornødne faglige dybde i et tempo, så de bliver udfordret på den rigtige måde. Lige fra de første dage bliver de studerende stillet overfor opgaver, som de er i stand til at løse. Selv i begyndelsen af studiet oplever de, at de godt kan levere det, som der vil blive krævet af dem.
”Vi arbejder meget med at gøre dem bevidste om, hvad de skal kunne rent fagligt i løbet af uddannelsen,” siger Jonatan Yde. Mikkel Lodahl nikker: ”Allerede inden de går i gang, får de at vide, hvilke parametre, som de vil blive bedømt på. Og bagefter får de en lang bedømmelse af, hvad de har gjort godt og hvad de kan arbejde med fremadrettet. Det giver dem en ide om, hvad vi som undervisere ser efter, når vi vurderer deres arbejde,” siger han.
Vi har kun data for det ene år, der nu er overstået. Men vi har reduceret frafaldet så signifikant, at det skulle være meget underligt, hvis det blot er tale om tilfældigheder.
Jonatan Yde, afdelingschef på Erhvervsakademi Danias afdeling i Grenaa.
Skabe iværksættere
Selv om datamatikerstudiet i Grenaa har det samme faglige indhold som andre datamatikeruddannelser har man også et andet mål med uddannelsen.
”En del af formålet med denne uddannelse er at skabe iværksættere. Og det gør vi af flere årsager. Skal de være lønmodtagere er de nødt til at være entreprenante. Og vil de være iværksættere giver vi dem redskaberne til at skabe deres egne virksomheder,” siger Jonatan Yde.
Han peger på, at Erhvervsakademiet i Grenaa deler adresse med 12 virksomheder i værksættervirksomheder. Og dette er med til at skabe et miljø, hvor de studerende kommer tæt på det at begynde for sig selv som selvstændig erhvervsdrivende. Mikkel Lodahl nikker: ”Vi integrerer det også i deres undervisning, hvor de kommer ind i hele tankegangen omkring det at drive egen virksomhed,” siger han.