Professor: Vi producerer alt for få superkodere

De bedste danske programmører har unikke kompetencer, der står stærkt i konkurrencen med udenlandske programmører. Men desværre kommer der alt for få superkodere ud fra det danske uddannelsessystem, advarer professor Brian Vinter fra Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.

Ikke alene er de billigere i drift. De er også bedre uddannet. Og der uddannes tusinder af dem hvert eneste år.

Skræmmebilledet er kun alt for velkendt. Kinesiske og indiske superprogrammører er i fuld gang med at udkonkurrere danskerne, der må se deres arbejdspladser forsvinde, mens topchefer behørigt beklagende slår ud med armene: ’Slaget er tabt, venner. I kan lige så give op, og melde jer i a-kassen.’

Men billedet er groft fortegnet, og i nogle sammenhænge helt forkert, lyder det fra flere eksperter. De danske programmører har en række kompetencer, som de asiatiske konkurrenter har svært ved at matche. Men ifølge professor Brian Vinter fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet er der et langt alvorligere problem, der trænger sig på.

”Vi uddanner alt for få superkodere, der virkelig forstår, hvordan hukommelsen, operativsystemerne og netværket fungerer. Og produktionen af dem har været for nedadgående i mange år. Jeg producerer selv fem om året, og jeg gætter på, at der i Danmark uddannes mellem 25 og 30 superkodere om året,” siger Brian Vinter. Han forsker og underviser i emnerne ”grid computing”, ”multicore architectures” og ”supercomputing”.

Brug 80 timer om ugen

Som han ser det er problemet, at det kræver rigtigt meget at blive så dygtig, at man er superkoder.

”Det er svært. Man kan ikke bare læse op til en eksamen. Man skal bruge 80 timer på sit studie i stedet for 40 timer om ugen. Man skal ligge og rode med noget, der ikke virker med det samme,” siger Brian Vinter.

Samtidig mener han, at kravene til de studerende er blevet flyttet fra at fokusere på kernefagene til også at omfatte en række andre faglige discipliner. Mange af de tværgående uddannelser fokuserer med hans ord kun på ”de første tre kapitler i lærebøgerne.”

”Og det er en klar fejl efter min mening. Vi har behov for folk, der kan alle bøgerne,” siger Brian Vinter. Efter hans mening arbejder den store masse af IT-folk i erhvervslivet med at producere kode, der ikke kræver den store intellektuelle kapacitet at frembringe.

Til gengæld er den brede masse af danske IT-medarbejdere dygtige til at arbejde på tværs af forskellige faglige grænser. Og det er en fordel i konkurrencen om at udvikle systemer, der kræver en vis mængde innovation, mener professor Jørn Lehrmann Madsen fra Alexandra Instituttet i Århus.

”I Danmark har vi en lang tradition for at samarbejde på tværs af forskningsinstitutioner og virksomheder. Samtidig har vores universitetsuddannede og datamatikere et meget højt fagligt niveau, når vi sammenligner os med andre lande, siger han.

Forstå motoren til bunds

Efter Jørn Lehrmann Madsens opfattelse har danske programmører stadig fordel af, at de er vant til at arbejde innovativt og kreativt, mens man i lande som Kina ikke er vant til at arbejde selvstændigt på samme måde. Og slet ikke på tværs af faglige discipliner eller tæt sammen med kunderne.

Brian Vinter er enig med Jørn Lehrmann Madsen i, at danskerne her har en række fordele i forhold til for eksempel kinesiske programmører, men han har et forbehold.

”Hvis man sammenligner det med et Formel 1-hold, der består af en masse mennesker, der står nede i pitten og hver laver deres lille ting. På et eller andet tidspunkt er der bare brug for en mand, der ved, hvordan hele motoren fungerer. Og det nytter ikke, at han også specialiserer sig i hjullejer eller dæktemperaturer, fordi motoren i sig selv er en så svær størrelse at mestre. Og det er her mit negative syn på udviklingen kommer til udtryk. Vi producerer alt for lidt af de hardcore dataloger, der mestrer it-systemerne på samme måde, siger han.

Og skal Brian Vinter selv komme med et bud på en løsning, ligger den meget langt fra tendensen med at uddanne folk med tværfaglige kompetencer.

”Mine fag er for nørder. Mine fag er kun for folk, der synes, at matematik er fedt. Og at det er super cool at forstå, hvordan en supercomputer fungerer. Vi ville gøre os alle sammen en tjeneste ved at gøre opmærksom på, at disse mennesker har nogle af de fedeste jobs i verden. De får lov til at lege med udstyr til millioner af kroner. Det er fri leg med meget dyrt legetøj. Og der kommer heller ikke nogen og fortæller dem, hvad de skal lave i morgen. Det har de helt selv styr på, siger Brian Vinter.

Vi uddanner alt for få superkodere, der virkelig forstår, hvordan hukommelsen, operativsystemerne og netværket fungerer. Og produktionen af dem har været for nedadgående i mange år. Jeg producerer selv fem om året, og jeg gætter på, at der i Danmark uddannes mellem 25 og 30 superkodere om året
Brian Vinter, professor