”BARE JEG FÅR LOV TIL AT KODE”
En ny studieordning skulle gøre uddannelsen som multimediedesignere mere attraktiv. Mens vi endnu mangler at se, hvordan virksomhederne tager imod de første, som til sommer bliver uddannet efter den nye studieordning, kan man jo vælge at spørge en underviser og en studerende.
Derfor er SAMDATA Magasinet på besøg i Aarhus, på Erhvervsakademi Aarhus (ofte forkortet EAAA), for at tale med Rasmus Cederdorff, adjunkt og underviser på multimediedesigneruddannelsen og Maja Nørbjerg Jensen, der er på tredje semester af uddannelsen. Vi begynder med et lidt provokerende spørgsmål for at få gang i samtalen hen over bordet i det stille møderum i stueetagen på EAAA’s nye bygning.
Jeg vil ikke et sted hen, hvor jeg ikke skal kode.
Maja Nørbjerg Jensen
Studerende på EAAA
Jeg har hørt folk sige, at uddannelsen før har haft et ry for, at hvis ikke man kunne andet, så kunne man altid blive multimediedesigner. Er det stadig rigtigt?
Maja Nørbjerg Jensen og Rasmus Cederdorff smiler lidt overbærende. ”Det synes jeg ikke. Det er en uddannelse, som rammer bredt i forhold til, hvad man kan blive bagefter. De studerende har stor indflydelse på, hvordan de vil præge deres profil. Uddannelsen giver plads til, at man som studerende kan fokusere på netop det, som man brænder for både inden for design og programmering,” svarer adjunkten.
Med den nye studieordning er der kommet mere fokus på programmering, det at kode. Hvordan har I oplevet det?
Maja Nørbjerg Jensen svarer først:
”Jeg synes, at de første tre uger af frontend-specialiseringen har været mega-fede. Der har virkeligt været mulighed for at kode, kode og kode. Altså at komme i dybden med det for at se, hvad man kan bruge det til. Det synes jeg, er rigtigt interessant.”
Hvad fik dig til at vælge den uddannelse?
”Jeg kan godt lide design og at programmere. Så det kunne kun blive godt.”
Har det været svært?
”Nej, det synes jeg ikke. Det med at kode ligger lidt til mig. Jeg har altid været god til at lære nye ting, så ny viden kommer rimeligt hurtigt til mig. Jeg synes, at det er fedt, at man kan komme i dybden med at programmere.”
Rasmus Cederdorff indskyder:
”Nu er du på tredje semester, hvor du har valgt at læse frontend developer-linjen, så det er det, du taler ud fra.”
Maja Nørbjerg Jensen nikker til sin underviser.
Hvordan var det så, da du begyndte på uddannelsen for et par semestre siden?
”Jeg kan huske, at alt i undervisningen i at kode var fedt. Jeg kom hjem og viste det frem: Se, hvad jeg har lavet. Det lignede lort med skrigende farver ud over det hele, men jeg synes, at det var så fantastisk, at det, jeg havde haft inde i mit hoved, nu fungerede på skærmen. Jeg viste det til alle, der ville kigge. Men så måtte jeg hen til underviseren i design for at finde ud af at prøve andre farver.”
Rasmus Cederdorff supplerer:
”Kan man kode, kan man sætte strøm til noget design. Det er den kobling mellem design og programmering, som mange studerende bliver tiltrukket af. Det kræver jo noget at blive god til begge dele.”
Maja Nørbjerg Jensen fortsætter:
”Jeg troede lige først, at jeg var rimeligt god til design, men jeg kan godt mærke, at jeg er lidt bedre til det at kode. Men så må jeg bare øve mig i det med design.”
Rasmus Cederdorff peger på, at multimediedesigneruddannelsen netop er en konsekvens af, at der er brug for folk, som har kompetencerne til at arbejde med web.
”Nu har jeg selv læst datamatiker i tidernes morgen, og nu underviser jeg så i programmering på multimediedesigneruddannelsens tredje semester, frontend developer-linjen. Som multimediedesigner handler det meget om at skabe noget, man kan se, altså user interface, et eller andet visuelt, hvor datamatikere omvendt skriver en masse kode, hvor de så får nogle logs, som viser resultatet af deres kode.”
Maja Nørbjerg Jensen nikker:
”Nu synes jeg også, at det med at kode begynder at give rigtig god mening, fordi før var det med mange af tingene, at man havde det lidt sådan-hvad-skal-jegnogensinde-bruge-det-til. Men så kommer Rasmus med en opgave, hvor man kan se, at det nu giver mening at bruge det. Nu har vi lige lært et nyt programmeringskoncept med klasser og objekter, hvor man ikke aner, hvad det skal nytte.
Men lige så stille giver det mening. Nu kan man se, at det er pisse-smart. Det er stadig kompliceret. Men smart.”
Rasmus Cederdorff plejer at lykønske sine studerende med deres valg: Man står bare stærkere på IT-arbejdsmarkedet, hvis man er god til at kode, lyder hans pointe.
”Det plejer også at hjælpe med lysten til at lære at kode, når jeg siger det,” siger han.
Maja Nørbjerg Jensen griner.
Hvilken form for praktikplads kunne du godt tænke dig?
”Et eller andet sted, hvor jeg bare kan få lov at kode. Hvis jeg også kunne få lov til at designe lidt, vil det også være godt. Jeg vil gerne have en blanding, men jeg vil ikke et sted hen, hvor jeg ikke skal kode.”
Men hvis du er så glad for at kode, hvorfor har du så ikke valgt at læse på datamatikeruddannelsen?
”Jeg overvejede begge dele, men jeg blev tiltrukket af, at design også indgik. Jeg havde haft design på B-niveau i gymnasiet, som jeg havde fundet spændende. Så jeg har valgt multimediedesign for at finde ud af, hvad jeg bedst kunne lide. Jeg var meget i tvivl, inden jeg startede. Jeg kunne bedst lide at kode, men det andet var også interessant. Det ene udelukker ikke det andet.”
Læs mere
Du kan læse om, hvordan den nye studieordning har gjort Multimediedesigner-uddannelsen mere relevant i artiklen: Ny studieordning: Nu er multimediedesignere endnu mere relevante for erhvervslivet.