Mange muligheder for efteruddannelse

Akademi-, diplom- eller masteruddannelser er bare nogle af de muligheder for efteruddannelse, som IT-folk kan hive ned fra hylderne. Hvis deres arbejdsgiver og ikke mindst de selv gerne vil. Nogle af redskaberne er merit og ECTS-point.

Efteruddannelse handler ikke bare om at blive kvalificeret til at løse den opgave, som virksomheden har brug for. For den enkelte medarbejder er det også muligt at sammenstykke en reel uddannelse, der giver bedre jobsikkerhed og mere i lønningsposen.

«En diplomuddannelse svarer til en bachelor fra et universitet, og den kan du stykke sammen ved at samle 60 ECTS-point,” siger chefkonsulent Thomas Hey fra Erhvervsakademi Aarhus.

ECTS står for European Credit Transfer System, og er en fælles, europæisk standard til overførsel af merit inden for videregående uddannelser. Systemet er udviklet af EU, og alle videregående uddannelser i Danmark skal anvende systemet.

ECTS-point angiver udelukkende arbejdsbyrden – ikke sværhedsgraden af uddannelsen. 60 ECTS point svarer til et studieår.
”Et enkelt fag hos os tæller typisk fem til ti ECTS-point. Og så gælder det bare om at bygge sit eget hus med dem,” siger Thomas Hey.

Certificering kontra generelle uddannelser

IT-branchen har i mange år været kendetegnet af de store IT-leverandørers certificeringer inden for hver deres systemer – og generationer af systemer. Mange uddannelsesinstitutioner udbyder dog også efteruddannelse i tilsvarende fag, der giver generel viden og erfaring med eksempelvis netværk og typer af IT-systemer.

”Heldigvis er mange certificeringer nu også dækket af kompetencegivende uddannelser, der giver ECTS-point. Det er klart at foretrække, fordi de generelle kompetencer er for livstid – certificeringerne er et kapløb med tiden,” siger Kristian Sørensen, uddannelseskonsulent i HK. Han nævner som eksempel, at en certificering i Exchange 2010 ikke er meget værd, når systemet er udfaset, eller virksomheden er holdt op med at bruge det.

Alligevel vil arbejdsgivere som Region Midtjylland ikke undvære certificeringer i konkrete IT-systemer.

”For at finde ud af, hvad man kan med systemerne, så er man nødt til at følge leverandørernes kurser. Vi kan slet ikke nøjes med skolernes tilbud, selv om de giver en god basisforståelse af teknologien. Begge dele er rigtigt vigtige og skal supplere hinanden,” siger IT-souschef Kenneth Becker fra Region Midtjylland.

It-folk skal efteruddanne sig

Erhvervsakademi Aarhus er en af de skoler, der har udviklet nye, generelle kurser som modvægt til leverandørernes certificeringer.

”Vi har blandt andet udviklet et fag i IT-sikkerhed og databasekurser. Men vi kan og vil ikke udstede certificeringer, så bliver vi ensrettet. Vi er generalister,” siger Thomas Hey fra Erhvervsakademi Aarhus.

For mange IT-medarbejdere giver mulighederne frit valg på alle hylder. Men det er stadig op til den enkelte at arbejde på at få merit på sine autodidakte kompetencer – og løbende erhverve sig nye.

”For os handler det om at motivere medarbejderne til at gå i gang. Nogle har måske stadig små børn og føler, at de ikke har tid. Andre lider af eksamensangst og vil helst undgå mere uddannelse. Men det nytter ikke noget,” siger fællestillidsmænd for IT-folkene på Region Midt, Lars Jørgen Eriksen. Han forklarer: ”Udviklingen går stærkt rent IT-mæssigt, og for nogle gælder det om at holde fast med det yderste af neglene. De er nødt til at efteruddanne sig. Hvis du ikke udvikler dig, så afvikler arbejdspladsen dig.”