AFVIGER MARKANT FRA DEN DANSKE REALKOMPETENCEVURDERING

Mens man i Sverige også arbejder med at vurdere selvlærte IT-professionelles reelle kompetencer, ligger den svenske model langt fra den danske. Her er der ingen fast systematik i den svenske måde at realkompetencevurdere på. Samtidig oplever de, at online tests af de selvlærtes færdigheder misbruges, hvorfor nogle skoler er gået væk fra dem – samtidig med at SAMDATA i Danmark nu lancerer en online platform henvendt til medlemmerne.”

Af Peder Bjerge, peder@bjerge.net
Af Andreas Rasmussen, ar@andreas-rasmussen.dk

Selv om Sverige er en af vores nærmeste naboer, er deres tilgang til at vurdere selvlærte, eller autodidakte, IT-folks reelle kompetencer på en gang meget ens og markant anderledes end den danske.

Ganske som Danmark arbejder man i Sverige med at dokumentere, hvilke kompetencer autodidakte IT-folk egentlig har opbygget gennem deres arbejdsliv. Og ligesom i Danmark har IT-virksomhederne i øget grad fokus på formel dokumentation af kompetencer i deres jagt på flere medarbejdere. Også på den svenske side af Øresund bliver manglen på IT-professionelle mere og mere akut. Derfor er det også i Sverige muligt at blive realkompetencevurderet, hvis man som autodidakt f.eks. gerne vil gennemføre en uddannelse for at lette jobsøgningen.

I Sverige er systemet som udgangspunkt opbygget som i Danmark, nemlig ved at det er uddannelsesstederne, der står for den såkaldte validering, altså dét vi på dansk kalder realkompetencevurdering eller bare i daglig tale forkorter til RKV.

Svensk nej til online RKV

Et af de steder, hvor de laver valideringer, er Nackademin. Det er en professionshøjskole i Stockholm, der udbyder en række korte og mellemlange uddannelser og har et stort udbud af IT-uddannelser. Og lige som i Danmark kan valideringerne være med til at give selvlærte adgang til studier, der kan give dem papirer på deres kompetencer.

“Når vi laver validering, så handler det om at kortlægge deres reelle kompetence. Men derudover har vi også ret til at optage et vist antal elever, som ikke formelt lever op til kravene, men som vi bedømmer, har evne til at gennemføre uddannelsen. Der er ingen systematik i den måde, vi gør det på. Det er noget vi gør fra sag til sag,” fortæller Lars Svärdling marketingchef i Nackademin.

Han fortsætter:

“Vi bruger det til en vis del for at bedømme, om eleven har kompetencerne til at starte på uddannelsen, og ganske sjældent til at give merit, da indholdet i vores uddannelser ofte ændres, og så er ældre kurser ikke dækkende til at give validering.”

Men i modsætning til i Danmark har man i Sverige ikke taget skridt til at gøre RKV’erne online. Lars Svärdling fremhæver, at man i Sverige tidligere har forsøgt sig med digitale prøver i form af programmeringsopgaver, men er gået væk fra det. Samtidig foretager man på Nackademin ikke egentlige prøver af de selvlærtes faktiske kompetencer, heller ikke ved at lade folk møde op fysisk.

“Vi så for stor en afvigelse mellem testresultaterne og evnerne med digitale tests. Det vil sige, at eleven ikke selv havde løst opgaven. Og fysiske prøver er for ressourcekrævende at gennemføre,” siger han.

”Vi bruger det til en vis del for at bedømme, om eleven har kompetence til at starte på uddannelsen, og ganske sjældent til at give merit.”
Lars Svärdling, Nackademin

Næsten som i Danmark

Ifølge Svante Sandell, der arbejder på Myndighet för Yrkeshögskolan (MYH), som er den centrale styrelse for de svenske uddannelsesinstitutioner, er det svenske valideringssystem decentraliseret.

”Udgangspunktet er, at valideringen skal foretages i den sammenhæng, hvor det skal bruges. Hvis der er tale om uddannelse på højere niveau end gymnasiet, så foregår det via en uddannelseskoordinator på en professionshøjskole eller et universitet. På alle uddannelsesniveauer har man ret til at blive valideret for at se, om man lever op til de krav, der er,” siger han. Er der tale om realkompetencevurdering, mens man er i arbejde eller arbejdsløs, så foregår det med en såkaldt ‘branchevalidering’, hvor det er branchens parter, der sammen står for vurderingen af den enkeltes kompetencer.

Og her kommer vi frem til en anden markant forskel til den danske RKV-model: Sådanne branchesamarbejder om valideringer findes i Sverige for en lang række brancher, men ikke indenfor IT. Der findes altså ingen central aktør at henvende sig til, når man skal have styr på kvalifikationerne som IT-medarbejder.

4000 om året

Svante Sandell fortæller, at valideringen som begreb har eksisteret siden slutningen af halvfemserne. Og op igennem nullerne blev det indført i en række love og forordninger. Alligevel er det ikke noget, der fylder meget i uddannelsessektorerne.

“I 2021 var der cirka 4000 individer, der blevet valideret for at kunne starte på voksenuddannelser. Det tal er rimelig konstant,” lyder det. “Generelt laves valideringer for at kunne komme ind på en uddannelse, altså for at sikre, at man opfylder kravene – alternativt for at kunne få merit for de kvalifikationer, man allerede har, så man kan forkorte uddannelsen,” fortsætter Svante Sandell.

Han fortsætter: “Når man ser på branchevalideringerne, så sker det oftest for at få dokumentation for at nogen kan varetage en given stilling, men det kan også være virksomheder, der bruger det som værktøj for at kortlægge deres interne behov for fremtidig kompetenceudvikling.”

Han understreger, at valideringsprocessen i Sverige ikke tager hensyn til, hvordan man har lært sine kundskaber, ‘uanset om det er formelt, ikke-formelt eller uformelt’. Svante Sandell bekræfter, hvad Lars Svärdling fortalte os lidt tidligere, nemlig at hvordan valideringerne gennemføres, kan være forskelligt fra sted til sted.

”Generelt laves valideringer for at kunne komme ind på en uddannelse, altså for at sikre, at man opfylder kravene – alternativt for at kunne få merit for de kvalifikationer man allerede har, så man kan forkorte uddannelsen.”
Svante Sandell, Myndigheten för yrk

Øget satsning på omskoling

I oktober sidste år trådte den såkaldte ‘tryghedsaftale’ i kraft på det svenske arbejdsmarked. Det er en omfattende aftale mellem mange af arbejdsmarkedets største aktører, der sætter rammerne for bl.a. omskoling og kompetenceudvikling.

Aftalen indebærer bl.a., at man er enige om, at “den der bliver opsagt på grund af arbejdsbrist (manglende opgaver eller økonomi i virksomheden, red.) eller sygdom” skal få støtte til at gøre det lettere at få et nyt job, f.eks. ved at omskole sig.

Samtidig skal personer i job have mulighed for at styrke sine kompetencer med hjælp fra en nyligt nedsat central ‘omstillingsorganisation’, der skal hjælpe medarbejderne i virksomheder uden overenskomst. Medarbejdere i virksomheder med overenskomst har allerede lignende muligheder. Her har man også forsøgt sig med digitale prøver for at vurdere ansøgernes kompetencer, men de blev misbrugt, fortæller en af de store IT-uddannelser. \