Hvad vi bør lære af ”meningsløse” mini-apps

Forestil dig, at skat.dk eller din kommunes hjemmeside var lige så brugervenlig som Tinder, eller lige så godt designet som Instagram. Velfungerende, hurtig og med en brugergrænseflade, der gør det nemt at bruge servicen og komme videre med sin dag. Er det en umulig ambition?

De minimale apps var til debat på dette års South by Southwest-festival, der løb fra d.13-22 marts i Austin, Texas. Festivallen er fordelt på tre spor: musik, film og interaktiv og det var i forbindelse med sidstnævnte spor, at Or Arbel, skaberen af appen Yo, diskuterede emnet med en journalist og publikum. Arbel skabte oprindeligt sin app til en ven, der ledte efter en nem måde at kontakte sin sekretær på. Yos funktionalitet er, i al sin enkelhed, at den sender en notifikation til en anden brugers smartphone, når man trykker på deres navn på en liste.

Denne type app er den diametrale modsætning til mange af de store IT-systemer, der med alt-i-et-løsninger forsøger at dække 100 procent af de tænkelige brugsscenerier. Arbels holdning er, at man skal udgive sin simple app, når man mener at 80 procent af målgruppen er ramt. Hvis man forsøger at ramme alle, vil det betyde, at man går på kompromis med kernefunktionaliteten i appen.

Andetsteds i dette magasin fortæller erhvervsmand Erik Bonnerup, der tidligere har ledet et udvalg til analyse af fejlslagne offentlige IT-projekter, at større IT-projekter ofte ender med en stor kompleksitet. Det sker, fordi de også skal omfatte brugsscenarier der næsten aldrig forekommer. Med andre ord ville en mere minimalistisk tilgang til offentlige it-projekter både spare omkostninger og gøre det nemmere for borgerne, kunne vi fristes til at konkludere.

En eksplosion af fadølsapps

Historisk set dukkede de minimale apps op i kølvandet på lanceringen af Apples App Store til iPhone i 2008. Der var nærmest en eksplosion af mængden af minimale og ofte meningsløse apps, med en eneste funktionalitet – typisk noget i retning af at få telefonen til at sige en pruttelyd eller vise en fadøl. Tiden løb hurtigt fra disse apps, men i løbet af de seneste år har der været en opblomstring af mini-apps.

De bedste eksempler på opblomstringen er Instagram, der blev lanceret i oktober 2010 og købt af Facebook sidste år for cirka en milliard amerikanske dollars, samt Snapchat, der efter sigende har takket nej til at sælge til selvsamme Facebook for over tre milliarder dollars. Både Instagram og Snapchat er baseret på foto- og videodeling på mobile enheder, og udmærker sig ved en brugergrænseflade, der gør det nemt og hurtigt at bruge servicen.

I modsætning til, hvad man måske skulle tro, så har Facebook ikke integreret funktionaliteten af Instagram i Facebook-appen. De to fungerer fint sammen – man kan dele fotos og videoer fra Instagram på Facebook uden større problemer – men de er to selvstændige apps på brugerens smartphone. På den måde har Facebook undgået at gå på kompromis med funktionaliteten på begge apps, hvilket efter al sandsynlighed ville have medført ramaskrig fra brugere af begge services.

At bundle eller ikke at bundle

Facebook kunne som nævnt have valgt at integrere Instagram-funktionaliteten i den allerede eksisterende Facebook-app. Det kaldes kaldes bundling og har den fordel, at brugerne har alting ved hånden, blot de har installeret den primære app på deres smartphone. Et eksempel på dette, fra det danske app-landskab er inklusionen af Swipp-funktionalitet, der lader brugerne overføre penge mellem smartphones, i deres mobilbank-app.

Swipp, der tilbydes af en lang række dansker banker, herunder Jyske Bank og Nordea, konkurrerer med MobilePay som er udviklet af Danske Bank. Swipp er nu bundlet i de samarbejdende bankers apps, hvilket betyder, at alle kunder i disse banker automatisk har appen, hvis de tilgår banken fra deres smartphones. For de kunder, der ønsker at bruge Swipp er det naturligvis nærliggende, at den ligger indbygget i samme app, som den de bruger til deres andre økonomiske anliggender, men for dem, der har valgt at bruge MobilePay, er det unødvendig funktionalitet, der gør navigation i appen mere kompleks. Denne form for samling – bundling – af services eksisterer ikke for brugerens skyld, men for at markedsføre Swipp og som sådan er den et irritationsmoment, hver gang en netbank-men-ikke-Swipp-bruger vil gå på netbank på sin smartphone.

I løbet af det seneste år har der været en tendens i den stik modsatte retning – nemlig unbundling – som forsøger at skære funktionaliteten ind til benet i den enkelte app, og så til gengæld udgive flere apps med hvert deres formål. Det har blandt andet betydet, at Facebook har opdelt deres app i to, sådan at den del, der sender beskeder, eksisterer uafhængigt af den oprindelige Facebook app med brugernes tidslinje og anden information. En lignende forandring har lokationsappen Foursquare undergået, med meget blandet modtagelse fra brugerne. Udspaltningen betyder at Foursquare-appen nu indeholder lokationsspecifikke anbefalinger, mens den nye Swarm-app, der står for den check-in funktionalitet, der oprindeligt var kernen i Foursquare.

Du har modtaget et Yo fra kommunen

De minimale apps fokuserer på en eneste ting og forsøger at løse den så godt som muligt. Det betyder, ifølge Arbel, at man bør definere sit produkt ud fra, hvad det ikke gør, i stedet for hvad det gør, og på den måde kan man udvikle et produkt der, fordi det er så skarpt defineret, kan tilbyde en attraktiv brugeroplevelse.

At sammenligne SKATs hjemmeside – eller andre offentlige it-hjemmesider for den sags skyld – med en app, der kun kan sende en simpel notifikation er som at sammenligne æbler og pærer, men populariteten af de minimale apps og de offentlige it-hjemmesiders mange udfordringer taler deres tydelige sprog i forhold til, hvad brugerne ønsker. Det kunne være interessant at se, om brugernes modtagelse ville blive varmere, hvis disse hjemmesider skar den mest avancerede funktionalitet fra, til fordel for en simplere oplevelse for brugerne og en forhåbentlig kortere og billigere udviklingstid.

Måske er en stor løsning, der tilgodeser 100 procent af brugerne, ikke altid den bedste, når man medregner risici i forbindelse med udvikling, implementering og brugersupport af en kompleks webservice. Måske vil man bedre kunne stille krav til brugerne, hvis løftet fra appen er simpelt, som det er tilfældet med Yo, Snapchat og de andre minimale app-succeser. Det er i hvert fald værd at overveje.
\