Forsker: Vi skal forvise Facebook og Instagram fra klasseværelset
Hvor længe kan du koncentrere dig uden lige at skulle tjekke de sociale medier, sms’er eller dine mails? Fem minutter, et kvarter eller mere? En undersøgelse i 2015 viste, at fire ud af 10 unge i alderen 18-34 år var på de sociale medier mindst en gang i timen. Flere analyser viser, at evnen til at koncentrere sig falder drastisk, hvis elever har fri og konstant adgang til disse, understreger Jesper Balslev.
”I dag står det klart, at computere med internetadgang og mobiltelefoner alt for ofte er skadelig for intentioner med undervisningen.”
Forfatteren og forskeren peger på, at Facebook, Twitter, Instagram og mange andre online medier distraherer de studerende fra den undervisning, der er hele formålet med, at de kommer på erhvervsakademiet. Her i marts udkom hans bog, Kritik Af Den Digitale Fornuft, der blandt andet stiller spørgsmål ved, om der egentlig er kommet noget ud af de store investeringer i digitale undervisningsmidler. Og om vi har misforstået, hvad det vil sige at udstyre børn og unge med digitale kompetencer.
”Hvis jeg skulle gentænke IT-uddannelserne, ville jeg – helt banalt – sikre, at vi fik et studiemiljø, som er kognitivt sundere, altså befordrer de studerendes evne til at tænke sammenhængende og fokuseret i stedet for det modsatte. Jeg hører meget tit folk beklage sig over deres afhængighed af deres mobiltelefon,” siger Jesper Balslev.
IT må ikke skade undervisningen
Han henviser til, at det digitale univers er dårligt for den dybe tænkning, når den hele tiden bliver afbrudt af, at man liiiiige skal tjekke, om tilstrækkeligt mange har ”liket” ens sidste opslag på Facebook.
”Så jeg vil anbefale, at computere anvendt i undervisningen er dedikeret til det formål alene, så der ikke var adgang til sociale medier eller, at man i det mindste kan slukke for dem i perioder,” siger Jesper Balslev.
Og her er det vigtigt at bemærke, at han ikke vil bandlyse online redskaber i undervisningen. I stedet mener Jesper Balslev, at man nøje bør overveje, hvordan man anvender IT i undervisningen og fokusere på at undersøge det, i stedet for at bruge det.
”Jeg kan ikke se, hvad Facebook og andre sociale medier har at gøre i undervisningen. Det må man kigge på i frikvarteret og pauserne,” siger han.
Egentlig skulle de fleste kunne nikke bifaldende til det udsagn. Men problemet er, ifølge Balslev, at vi i Danmark har fået skabt et miljø, der ikke fremmer de studerendes evne til at tænke og koncentrere sig om det, de skal lære. I realiteten svarer det til, at der var 40 grader varmt i klasselokalerne og alle råbte i munden på hinanden. Kort sagt ingen var i stand til at tænke to sammenhængende tanker, understreger Jesper Balslev:
”I stedet er vi simpelthen nødt til at genvinde studiemiljøet. Vi skal skabe et rum indrettet kun til undervisning.”
Ikke agile nok
I den sammenhæng bør man nøje overveje, hvilke digitale undervisningsredskaber, man anvender i undervisningen. De må ikke bidrage til støjen, der forstyrrer elevernes koncentration.
”Jeg kan også være meget i tvivl om de digitale læringsplatforme, man anvender i undervisningen. Jeg synes ikke, at de er agile nok. Det der burde kendetegne datamatikeruddannelsen er for det første evnen til at fokusere og for det andet hurtigt at kunne forholde sig undersøgende til nye fænomener,” siger Jesper Balslev.
Han henviser til, at mange digitale undervisningsredskaber er blevet indført i undervisningen rundt omkring med argumentet om, at de er mere i takt med den teknologiske udvikling og tendenserne i markedet. Men det er der ikke rigtigt belæg for, når man ser nærmere på resultaterne, mener han.
”Jeg ved da godt, at der findes mange rigtigt gode ressourcer for programmering, men man er nødt til at dedikere computerne kun til undervisningen. Man kan fx bede leverandørerne om at indføre funktioner, der gør, at computerne kun kan anvendes på visse websites i en given periode. Så kan læreren sige: ”Nu er vi på Stack Overflow (online ressource til undervisning, red.) i 15 minutter.” Og så kan de studerendes computere ikke anvendes til andet,” siger Jesper Balslev.
Så vær dog kritiske
Samtidig savner han undervisning på fx datamatikerstudiet, der fremmer en kritisk tilgang til de forskellige teknologier, der er førende lige nu. For Jesper Balslev er det afgørende, at de studerende får lejlighed til at åbne motorhjelmen for at få fingrene i selve motoren bag disse. Kun derved kan man forstå, hvad de kan bruges til, og hvad de ikke egner sig til. Og ikke mindst forstå, at ingen teknologier er færdigt udviklede.
”Kritisk tænkning er afgørende. Tag fx lydpotter og partikelfiltre til biler. De er også født af en kritisk tilgang til, hvad en bil var og skulle være. Man skal hele tiden have det kritiske blik med sig. Alle teknologier bærer nye problemer med sig. Og det er i de skyggesider, at mulighederne for innovation gemmer sig,” siger han.
En af manglerne ved datamatikeruddannelsen, som den fungerer i dag, er, at den mangler det, Jesper Balslev kalder en socialkritisk vinkel. Umiddelbart lyder det vældig akademisk, kunne man indvende.
”Jeg kan bare se, at der kommer meget fremskridt ud af at forstå de problemer, der kommer af de nye digitale vaner. Vi kan fx se, at der er et stort marked for virksomheder inden for fx beskyttelse af privatliv. I det politiske Danmark lider vi ind i mellem af den vrangforestilling om, at fremtiden kan vi ikke gøre noget ved.”
\
