Vi vil selv bede om at få en chip under huden

Et par simple gadgets hjælper i dag Jon Lund med at holde sig sund og slank. Men forude venter en fremtid, hvor vi bliver gennemvædet af sundhedsdata, og det kan ikke betale sig at kæmpe imod, mener han.

Gentest, pulsmålere, søvn-overvågning er kun begyndelsen på en bølge af personlige data, som kommer til at vælte ind over os. ”Vi kommer selv til at bede om at få en chip skudt ind under huden, fordi der er så mange fordele, når vi kan se, hvordan kroppen har det.”

Det mener Jon Lund, der er COO i IT-firmaet Memit, og som jævnligt har skrevet om gadgets i medierne.

Selv bruger han et par udvalgte sundhedsgadgets i hverdagen. Det begyndte med en Withings-vægt, der ganske simpelt uploader vægten til et site, så man får et grafisk overblik over udviklingen. Derudover har han anskaffet sig armbåndet Jawbone UP, der holder øje med puls og bevægelser, og derfor kan give ham et overblik over både motion, kalorieforbrug og søvnmønstre.

”De her gadgets hjælper mig med at fokusere på nogle ting, som jeg måske ellers ville glemme,” fortæller Jon Lund. ”Sidste år gik jeg på kur, for at tabe mig, og der virkede supermotiverende at kunne se, at vægten faldt hver dag. På samme måde kunne jeg lynhurtigt se julefrokosterne sætte sig, så jeg i januar tog en hurtig kur igen.”

Mit armbånd hjælper mig med at holde fokus på løbende at få motion og ikke mindst at få sovet nok.
Jon Lund

Man plejer at sige, at hvis man har en hammer, så er alle problemer søm. Siden jeg har fået de her sundhedsgadgets, fokuserer jeg nemmere på at få en god nattesøvn, og jeg husker at få en løbetur, hvis jeg ikke har taget ret mange skridt i dag.”

Som flere hundred tusinde danskere bruger Jon Lund også motions-app’en Endomondo til at motivere sig selv, når han er ude at løbe, og ved at krydse tallene fra Jawbone-armbåndet og Endomondo opdagede han, at de små løbeture ikke har den helt store indflydelse på vægten. De lange ture på 10-15 km har derimod en meget klar effekt.

Rart at kende forhøjet kræft-risiko

Jon Lunds interesse er selvfølgelig også båret af hans arbejde i IT-delen af mediebranchen, og det har bl.a. været medvirkende til, at han også har fået lavet en gentest. Den har givet nogle oplysninger, som i den grad sætter gang i de store tanker.

Jon’s egen test viste, at han har forhøjet risiko for diabetes 2, psoriasis og lungekræft. Men det har ikke skræmt ham at få det at vide.
”Tværtimod, så fjerner det uvisheden. Jeg var faktisk lidt lettet over, at det kun var en let forhøjet risiko. Det giver mig også viden, jeg kan handle ud fra. Jeg ved, at jeg skal fortsætte med at spise sundt, motionere jævnligt og at jeg i hvert fald ikke skal ryge mere end den ene fest-cigaret, jeg tager hver anden måned.”

Det har særligt glædet ham, at han åbenbart har formindsket risiko for prostata-kræft, selv om hans egen far netop har været ramt af sygdommen.

Grundlæggende er han overbevist om, at vi ikke kan stoppe den stigende mængde af data om os selv. På nogle områder er der slet ikke tale om fremtidsmusik, men daglig hverdag for mange: Millioner af motionister bruger allerede Endomondo sports-app’en til at samle tal om deres sundhed. Det interessante er, hvordan vi håndterer de etiske dilemmaer omkring sundhedsdata.

Personlige data opløser solidaritet

Hidtil er vi på forsikringsområdet blevet vurderet efter nogle generelle principper om køn, alder og bopæl. Men det er ikke længere tilladt at vurdere folk udelukkende på køn, derfor kommer vi til at se en tendens i retning af mere individuelle priser, mener Jon Lund.

Forsikringsselskabet Alka tilbyder allerede 25 % rabat til kunder, der vil installere en gps-boks i bilen. Til gengæld accepterer man, at selvrisikoen stiger, hvis man er involveret i en ulykke, hvor man har kørt for stærkt. Den tendens kommer vi til at se på andre områder.

”De mange individuelle tal virker opløsende på de klassiske socialdemokratiske solidaritetsprincipper,” siger Jon Lund. ”For fremtiden kan man nemt forestille sig, at der er 25 % rabat, hvis man går med et puls-armbånd og lover at tage 10.000 skridt om dagen.”

Det kan godt betyde, at vi skærper tendensen til opdeling i et A- og et B-hold, mener Jon Lund: ”Dem der kan håndtere de her tal, og som kan overkomme at reagere på dem, vil få fordele af det rent økonomisk og helbredsmæssigt, for det er svært at se, hvordan man skulle forbyde private virksomheder at give nogle tilbud til særlige gode kunder.”

Han gætter dog på, at der vil blive sat grænser for, hvor meget forskel man må gøre på kunderne, så det f.eks. ikke bliver økonomisk umuligt at tegne en forsikring, alene fordi man ikke lader sig overvåge.

Vi er på vej ind i et overvågnings-samfund, hvor der er videoovervågning på gaden og hvordan du bevæger dig på nettet. Det vil være maskinstormeri at gå imod den tendens. Faktisk bør det være endnu lettere at dele data end det er i dag. Men det er afgørende, at vi som enkeltpersoner helt klart skal have kontrol over, hvilke data vi vil dele med hvem. I dag har vi blot en mystisk cookielovgivning.

Flere gadgets

På Jon Lunds ønskeseddel står allerede flere gadgets. Øverst på listen står Google Glass. Derudover vil han gerne have flere tal omkring det høreapparat han bruger, og da han har forhøjet risiko for diabetes 2, vil han gerne have nogle flere tal om f.eks. blodsukkerniveauer.

”Selvfølgelig bør jeg have nogle tal for det, så måske skal jeg have installeret et eller andet i toilettet, der samler tal, hver gang jeg tisser en tår,” griner han. Selv IT-folk kan synes at tingene bliver lidt sciencefictionagtige.