Lærerne skeptiske overfor øget fokus på IT i folkeskolen

Dansk Industri efterlyser mere IT i folkeskolen. Også en række eksperter mener, at eleverne i folkeskolen bør have mere indsigt i, hvordan IT-systemer virker, men ifølge Danmarks Lærerforening har mange lærere ikke de fornødne kompetencer til at anvende IT rigtigt i undervisningen.

Er lille Ole god nok til at regne? Og hvor dygtig er Amalie egentlig til at læse og skrive, når hun forlader folkeskolen?

Selv om den danske folkeskole er blandt de dyreste i verden, har svarene på disse spørgsmål mildest talt været svingende i de seneste år. Ifølge internationale sammenligninger – også kendt som PISA-undersøgelserne – klarer danske skoleelever sig gennemsnitligt, når det gælder om at lære at læse, at regne og naturfag.

Men et er, at de danske skatteydere ikke får fuld valuta for de penge, der går til folkeskolen. Noget andet er, om folkeskolen er god nok til at forberede eleverne til en moderne virkelighed, hvor kendskab til IT er en forudsætning for at kunne klare sig i hverdagen. Også her kan folkeskolen gøre det meget bedre, lyder det fra Dansk Industri.

”Vi ser IT som utrolig vigtigt for eleverne at lære at anvende. IT kunne for eksempel komme ind som et tema i faget matematik. hvor eleverne kunne lære noget om at programmere. Det kunne være med til at gøre matematik mere interessant og relevant i forhold til virkeligheden uden for klasselokalet. Det kan gøre matematik mere levende,” siger Mads Eriksen, chefkonsulent i Dansk Industri.

Integrer IT i alle fag

Ifølge ham bør eleverne blandt andet lære at forstå, hvordan koderne i programmerne fungerer, så de kan anvende de forskellige systemer og maskiner rigtigt i undervisningen. Mads Eriksen understreger, at Dansk Industri ser IT som et vigtigt redskab, der kan gøre eleverne bedre til deres kernefag, nemlig at læse, skrive og regne.

”Det er rigtigt fornuftigt at eleverne forstår, hvordan IT virker. Generelt mener vi, at det kan ske ved at integrere IT i alle fag som et vigtigt værktøj,” siger han.

Jeg støtter dem, der taler om IT som det fjerde grundfag i folkeskolen. Jeg mener klart, at man er nødt til at integrere IT langt mere i grundskolen, end man gør nu. Og man bør give de unge mennesker en langt dybere forståelse af, hvordan IT fungerer.
Ole Lehrmann Madsen, professor

Danmarks Lærerforening er mere skeptisk overfor at øge anvendelsen af IT i undervisningen. Her peger man på, at en del lærere ikke har de fornødne kompetencer til at kunne løfte opgaven.

”Rigtigt mange lærere vil gerne, men det er også svært for andre. Der er så mange muligheder på det digitaliserede område, hvor vi ser en masse faldgruber. Som lærer kan man jo let forfalde til at vælge noget, som letter undervisningen her og nu. Men det er jo ikke sikkert, at det understøtter formålet med undervisningen. Her er det vigtigt, at lærerne får et kompetenceløft,” siger Bjørn Hansen, medlem af Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse og formand for foreningens skole- og uddannelsespolitiske udvalg.

Bruge kræfterne rigtigt

Bjørn Hansen henviser til, at den nye folkeskolereform skal gøre elverne bedre til blandt andet kernefagene dansk og matematik.
”Og det er de fag, som lærerne skal bruge kræfterne på. Og selvfølgelig kan man anvende IT i det omfang, som det understøtter undervisningen i de enkelte fag,” siger Bjørn Hansen. Han mener, at eleverne vil være mere motiverede for at lære mere om IT, når de kommer ud af folkeskolen og videre i uddannelsessystemet.

Ifølge Esben Schultz, uddannelseschef i tænketanken Kraka, vil et dybere kendskab til IT være meget relevant i undervisningen. Han peger dog på, at folkeskolen i forvejen står overfor nogle store udfordringer med at løfte det faglige niveau blandt eleverne.

”Hvis de unge forlader folkeskolen uden de helt basale forudsætninger, har de også svært ved at gå videre i uddannelsessystemet. Så i sidste instans handler det om at prioritere indsatsen for at forbedre undervisningen,” siger han.

Ikke give op

Lige som Danmarks Lærerforening peger Esben Schultz dog på, at mange folkeskolelærere ikke har de fornødne kompetencer til at integrere IT i undervisningen på tilstrækkeligt højt niveau.

”Den teknologiske udvikling er simpelthen gået så hurtigt, at lærerne i mange tilfælde ikke kunnet følge med. Men det er jo ikke det samme som, at vi skal give op på forhånd,” siger Esben Schultz.

Han får støtte fra professor Ole Lehrmann Madsen, leder af Alexandra Instituttet i Århus, der bygger bro mellem den offentlige it-forskning og private virksomheder.
”Jeg støtter dem, der taler om IT som det fjerde grundfag i folkeskolen. Jeg mener klart, at man er nødt til at integrere IT langt mere i grundskolen, end man gør nu. Og man bør give de unge mennesker en langt dybere forståelse af, hvordan IT fungerer,” siger han.

Ole Lehrmann Madsen peger på, at mange unge har en misforstået ide om, hvad IT egentlig er for en størrelse.

”Mange unge tror, at IT er noget med nogle nørder, der kan koble dig på printeren eller det trådløse netværk. Det er jo noget lavpraktisk noget. Men at give dem en grundlæggende forståelse af hvordan man programmerer, og hvad systemer kan, det kunne man gøre meget mere ved, understreger han.