Logo
  • Forside
  • Kontakt redaktionen
  • Læs PDF-udgaven
  • IT-sikkerhedskultur
  • Grøn IT
  • For få kvinder i IT
  • Sårbare studerende
  • Fremtidens krav
  • Efteruddannelse
  • Løn
  • Løn / overenskomst
  • SAMDATA\HK Podcast
  • Corona forandrer dit arbejdsliv
  • Sociale Kompetencer
  • Big data
  • Digitalisering
  • E-handel
  • Flere temaer
    • Drift
    • Den IT-politiske strategi
    • IT-certificering
    • Nye uddannelser
    • SAMDATA\HK Leder-artikel
    • IT-support
    • Mangel på it-specialister
    • Offentlig it-udvikling
    • Teknologi og Trends
    • Uddannelse
13. januar 2023
Peder Bjerge
Kunstig intelligens
0

FREMTIDSFORSKER: STORE DATAETISKE UDFORDRINGER FORUDE

ForrigeNæste
Den teknologiske udvikling gør det muligt at opsuge stadigt flere personlige data fra brugere af alt fra spillekonsoller til smartwatches. Men der mangler klare regler for, hvordan de nye typer data må anvendes af både virksomheder og det offentlige, mener fremtidsforsker Sofie Hvitved, der efterlyser en åben debat om de etiske dilemmaer.

Gennem de sidste årtier har virksomheder, myndigheder og mange andre indsamlet persondata i stadigt voksende mængder.

”Nu står vi så med de enorme mængder af data og skal finde ud af, hvad vi gør med dem. Og som det andet, står vi med den udfordring, hvordan vi beskytter almindelige menneskers personlige data.”

Ifølge Sofie Hvitved, fremtidsforsker og seniorrådgiver på Instituttet for Fremtidsforskning i København, er vi på vej ind i en fremtid, hvor vi – altså som i alle her i samfundet – ikke alene skal finde ud af at håndtere de enorme mængder data, der allerede er opsamlet, men også at kunne administrere alle de nye typer data, der bliver hentet fra vores smartwatches, spillekonsoller og mange andre maskiner, ofte uden at hverken vi som brugere eller myndighederne har den ringeste anelse om, at det foregår.

”Netop derfor er der mange, som naturligt nok ikke kan finde hoved eller hale i det,” siger hun.

Udviklingen ser ganske anderledes ud

Hvis vi for et øjeblik dvæler ved situationen, som den ser ud i dag. Nok indsamles der store mængder data, men ser man bort fra de store techgiganter, er det et åbent spørgsmål, om hvor meget de reelt bliver anvendt.

Sofie Hvitved fremhæver, at den slidte talemåde med, at data er guld, er en sandhed med modifikationer, fordi det kommer helt an på, hvad man kan og må bruge de data til.

”Data er jo bare data, hvis ikke du har de rigtige algoritmer eller lov til at anvende dem. Det tror jeg, at der stadig er rigtigt mange virksomheder, som døjer med,” siger hun. Mens det fænomen er kendt, også af myndighederne, ser udviklingen ganske anderledes ud – spændende som skræmmende – når Sofie Hvitved begynder at beskrive det, hun ser ske på længere sigt. Her peger hun på, at det, vi i dag betegner som de sociale medier, begynder at opsamle vores følelser, holdninger og stemninger i langt højere grad, end vi har set hidtil, når vi bevæger os hen imod det, som de seneste par år har fået fællesbetegnelsen metaverset.

”Her bevæger vi os ind i et helt nyt niveau, når det gælder data tracking. Vi bliver nødt til at tage aktivt stilling til, hvordan vi vil forholde os til det i samfundet”, siger Sofie Hvitved.

Foto af Sofie Hvitved bearbejdet med DALL-E af Peder Bjerge. Anden baggrund indsat.

Meget pessimistisk

Den analyse står hun ikke alene med. Den engelske fremtidsforsker Ian Pearson, der med baggrund som ingeniør har en fortid i bl.a. British Telecom, har peget på den samme udvikling. Han fremhæver bl.a., at den næste generation af spillekonsoller er udstyret med teknologi, avancerede kameraer og scannere, der potentielt kan måle, hvordan du har det rent fysisk; hvordan blodet flyder i dine vener. Om du bliver ophidset eller opstemt. Eller hvordan dit ansigtsudtryk forandrer sig under spillet.

Dit Fitbit, Apple Watch eller andet smartwatch opsamler allerede data på, hvordan du har det i løbet af dagen og natten. Din puls og dit åndedræt i løbet af dagen. Hvor meget du bevæger dig og hvor henne.

Mens Ian Pearson længe har været meget pessimistisk i forhold til de etiske spørgsmål, og om det overhovedet er muligt at opretholde blot en smule privatliv endsige at regulere det, er Sofie Hvitved mere optimistisk i sit syn på udviklingen, hvor hun mener, at der endnu er mulighed for at påvirke den i en positiv retning. Også selv om udviklingen synes at bevæge sig fremefter med hæsblæsende fart.

”En ting er data på, hvor vi er henne rent fysisk, eller hvad vi søger efter på Google , eller hvad vi gør på de sociale medier, noget andet er de fysiske data om f.eks. sundhed, der bliver opsamlet. Hvor meget må man dele af den type data, som vi allerede har med smartwatches og IOT-devices (Internet-Of-Things, red.) rundt omkring? Alt det er endnu usikkert. Og nu kommer der nye VR- og AR-briller (Virtual Reality og Augmentet Reality, red.), som kommer endnu tættere på os.”

”Det er værd at se på alle de måder, det kan forbedre vores livskvalitet som f.eks. med forebyggende sundhed og personaliseret sundhed, men det er klart, at vi skal være opmærksomme på de negative måder den data kan benyttes.”

Data meget tættere på brugerne

Sofie Hvitved fremhæver, at disse briller bl.a. følger brugernes øjnes bevægelser og deres følelsesmæssige reaktioner.

”Det kan de gøre ved at registrere, hvordan din iris udvider sig. De nye VR-briller, Quest Pro, fra Meta (Facebooks moderselskab, red.) tracker også brugernes øjne. Det betyder, at en avatar kan se en anden avatar direkte i øjnene i de virtuelle verdener. Det har man ikke kunnet før, og det giver muligheder for nye brugeroplevelser. Men igen, det betyder, at man henter data meget tættere på brugerne end før,” siger hun.

Fremtidsforskeren understreger, at IT-professionelle som SAMDATA’s medlemmer er nogle af dem, som i første række kommer til at få føling med nye udfordringer, der har deres egen logik. Det handler bl.a. om, hvordan brugernes digitale identitet bliver anvendt. Vil det betyde, at de vil anvende disse fysiske data som deres iris eller kommer det til at blive knyttet til blockchain-teknologier som f.eks. verificering af, hvad vi beskæftiger os med i arbejde eller uddannelsesøjemed? Eller vil det være helt andre muligheder, som kommer i spil? ”

Vi er simpelthen nødt til at tænke de mange mulige fremtidsscenarier igennem, inden de bliver til virkelighed, for at finde ud af, hvordan vi vil håndtere de udfordringer. Det gælder både på den enkelte arbejdsplads og i forhold til de regler, vi bør overveje for at beskytte brugerne. Hvis vi skal have en god dataetik, der holder i et tiårsperspektiv, er vi nødt til at have for øje, hvad vi skal være opmærksomme på nu.”

Sofie Hvitved understreger dog, at man skal være opmærksom på, at selv om man efter bedste evne forsøger at tage højde for en mulig fremtid, har den teknologiske udvikling og konsekvenserne af denne det med at overraske. \

Topbilledet i denne artikel er skabt i AI-værktøjet Midjourney. Som oplæg fik Midjourney de tre viste pressefotos nederst og tekst-prompten “Judge in Red Robe: In a landscape of endless data and surveillance we need better digital ethics.” Der er ikke sket efterbearbejdning af Midjourneys output. (Grafik: Ernst Poulsen)
AIkunstig intelligens
Del dette
Avatar photo
Forfatteren Peder Bjerge

Freelance journalist med en fortid på Børsens Nyhedsmagasin, Dagbladet Politiken og Computerworld. Medforfatter til bøgerne om den danske it-boble og Skype-iværksætteren Janus Friis. Inden han kastede sig over journalistik, arbejdede han bl.a. som taleskriver for en række erhvervsministre.
Mail: peder@bjerge.net - Web: bjerge.net

Flere artikler

KUNSTIG INTELLIGENS: NÅR DET GÅR GALT, GÅR DET RIGTIGT GALT

23. august 2021

HVORDAN TILGIVER KUNSTIG INTELLIGENS MENNESKELIGE FEJL?

23. august 2021

LEDER: VI SKAL IKKE VÆRE MASKINSTORMERE

21. august 2021

Skriv en kommentar Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.