Logo
  • Forside
  • Kontakt redaktionen
  • Læs PDF-udgaven
  • IT-sikkerhedskultur
  • Grøn IT
  • For få kvinder i IT
  • Sårbare studerende
  • Fremtidens krav
  • Efteruddannelse
  • Løn
  • Løn / overenskomst
  • SAMDATA\HK Podcast
  • Corona forandrer dit arbejdsliv
  • Sociale Kompetencer
  • Big data
  • Digitalisering
  • E-handel
  • Flere temaer
    • Drift
    • Den IT-politiske strategi
    • IT-certificering
    • Nye uddannelser
    • SAMDATA\HK Leder-artikel
    • IT-support
    • Mangel på it-specialister
    • Offentlig it-udvikling
    • Teknologi og Trends
    • Uddannelse
27. januar 2017
Ernst Poulsen
Fejl
2

10 af de største IT-skandaler

ForrigeNæste

Social Pension – ATP / KL

Et nyt IT-system til pensioner er foreløbigt forsinket med 15 måneder. Forsinkelsen betyder, at det gamle system fortsat skal driftes, hvilket giver en ekstraudgift på 23 mio. kr. hver måned.
Ekstraudgifter: 340 mio. kr. (indtil videre)

EFI – SKAT

SKATs inddrivelsessystem EFI var budgetteret til at koste 500 mio. kr. Systemet blev forsinket fem år og fik tredoblet budgettet. SKAT har siden stævnet leverandøren KMD for 692 mio. kr. i erstatning.
Budgetoverskridelse: En mia. kr.
Ekstraomkostning: Staten regner med at miste mellem syv og 14 mia. kr. i bøder, afgifter mv., som reelt ikke kan inddrives.

PROASK – Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingssystem blev påbegyndt i 2008, men kom aldrig til at fungere tilfredsstillende. Skrottet i 2014.
Omkostning: 283 mio. kr.

Polsag – Politiet

Polsag skulle have kostet 150 mio. kr., men efter tre års forsinkelse, og test-drift på Bornholms politi måtte man erkende, at man ikke skulle have baseret systemet på et alm. ESDH-system. Polsag blev skrottet i 2012.
Omkostning: 500 mio. kr.
Ekstraomkostning: Medarbejderne måtte manuelt gentaste 35.000 dokumenter, da Polsag ikke kunne eksportere det, der var tastet ind i systemet.

Rejsekortet – DSB, Movia, mfl.

Rejsekortet skulle afløse noget så simpelt som papklippekort, men endte med at koste to mia. kr., blive seks år forsinket og koste tre gange mere i drift end alm. klippekort. Systemet dækker stadig ikke hele landet.

Digital Tinglysning – Domstolsstyrelsen

Indført i 2009 med 1½ års forsinkelse. Systemet var så svært at bruge, at der var lange ventetider for alle danskere, der ville handle hus.
Budgetoverskridelse: 266 mio. kr.

Civilstraffe – Domstolsstyrelsen

Arbejdet indledt i 2004, men systemet blev skrottet i 2008 uden at være taget i brug.
Omkostning: 80 mio. kr.

Amanda – Arbejdsmarkedsstyrelsen

Skulle indføres i 1998 og havde et oprindeligt budget på 283 mio. kr. Fungerede først tilfredsstillende i 2003, men undervejs var systemet så dårligt, at medarbejderne nedlagde arbejdet. Skrottet i 2008.
Omkostning: 650 mio. kr.

DACCIS – Forsvaret

Forsvarets informationssystem DACCIS, der blev leveret af SAAB endte med at blive skrottet i 2008.
Omkostning: 456 mio. kr. Leverandøren blev dog dømt til at betale 200 mio. kr. i erstatning.

DeMars – Forsvaret

Forsvarets centrale ERP-system, der kostede 1,1 mia. kr. at sætte i drift (2004), krævede efterfølgende uanede mængder af konsulenttimer for at blive tilrettet – uden at man kunne se, at det gav en effektiviseret drift.
Budgetoverskridelse: 350 mio. kr.

Andre IT-skandaler

Sigma, Amternes EPJ-systemer, VUE, Grunddataprogrammet, IC4, SIGMA, De nationale skoletests, CAP, Nemkonto, MiniMaks.

fejl
Del dette
Avatar photo
Forfatteren Ernst Poulsen

Freelance-journalist. Skriver og fotograferer om IT / teknologi samt journalistik og digitale medier. Har en fortid som nyhedsredaktør i DR.dk chefredaktionen, webredaktør i Københavns Amt, jourhavende på jp.dk og IT-journalist på Politiken. Stikker gerne til skovs for at løbe orienteringsløb.
Mail: ernst@ernstpoulsen.com - Twitter: @ernstpoulsen

Flere artikler

“Det er fedt at kunne hjælpe folk”

27. januar 2017

Alle skal forholde sig til fejl

27. januar 2017

Klumme: Lad os alle fejle

27. januar 2017

2 kommentarer

  • Brian
    14. februar 2017 8:16

    Stop den blå propaganda .. der er ikke flere IT brøler i det offentlige end i det private.. det er bare blevet moderne at hyle op om det offentliges fejl .. så kan vi få det privatiseret som alt andet

    Svar
    • Flemming
      24. maj 2017 14:29

      Men Brian, forskellen på det offentliges fejl, og de privates fejl, er at fejlene i det offentlige berører os alle. IT fejl begået i en privat virksomhed berører aktionærer, leverandører og kunder og ikke andre.

      Svar

Skriv en kommentar Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.