ZOOM-UNDERVISNING ER BARE FASE ET. DEN RIGTIGE REVOLUTION LIGGER I FASE TO
Hvor meget fremskridt er der egentlig i at sætte et kamera op foran læreren og så lade eleverne sidde derhjemme?
Eleverne sparer lidt transporttid, men der er egentlig ikke ændret meget i hele undervisningen.
Hos Vej-eu, der står for at undervise folk i vejsektoren i Danmark, har man lagt undervisningen ind i en database, ladet eleverne undervise sig selv og så komme i skole for at arbejde med opgaverne.
Det har givet markante resultater.
“Jeg er meget begejstret. I forhold til, hvad jeg har set på universitetet de seneste tyve år, så er det her undervisning på Champions League-niveau.”
Henrik Harder, Sekretariatsleder Vej-eu
1.000 mand på det samme kursus hvert år
Udgangspunktet er et meget markant krav: For at få lov til at arbejde på statsveje i Danmark skal man hvert femte år certificeres i sikkerhed. Det gælder for alle – uanset om de lægger asfalt eller er ingeniører.
Tidligere var kurset opbygget helt på helt klassisk vis: Alle blev bænket i et lokale, underviserne gennemgik en stabel powerpoints, og der blev sluttet af med en multiple choice test. Hvis deltagerne ikke bestod, kunne de i princippet risikere at miste jobbet.
Hvert år var der 1.000 der skulle certificeres. Det var både dyrt i undervisningstimer, kostede mange penge i fravær fra arbejdet og gav store udgifter til deltagernes hotelovernatninger. Det måtte kunne gøres bedre, tænkte Henrik Harder.
Han har i fem år været sekretariatsleder hos Vej-eu, men er netop standset for at arbejde som selvstændig inden for undervisningssektoren.
Vend klasselokalet på hovedet
Vej-eu bestemte sig for at vende det hele på hovedet. Først og fremmest undervisningen.
”Al den viden som underviserne før havde, har vi lagt ind i computere. Før eleverne overhovedet møder op, skal de gennemgå ti online-moduler, hvor de kommer igennem hele stoffet,” forklarer Henrik Harder.
Hvor der normalt er sat en hel dag af til PowerPoint-undervisning, så klarer nogle elever forløbet på halvanden time og selv dem, der bruger fire og en halv time, har sparet en del tid. For eleverne bliver den endeløse repetition erstattet af et mere meningsfyldt forløb, der passer til deres vidensniveau. Eleverne sparer både det meste af en kursusdag og kommer hurtigere gennem den viden, de skal
sætte sig ind i.
”Softwarens algoritmer sørger for, at den tilpasser sig den enkelte studerende på en langt mere intelligent måde, og så opsummerer den også elevernes stærke og svage sider. Når de møder op til kurset, får lærerne et præcist overblik over, hvor de skal sætte ind,” understreger Henrik Harder.
Han fortæller samtidigt, at kursusmaterialet er tilrettelagt på en måde, så det fungerer både for dem, der er stærke bogligt og for dem, der måske er svage læsere. F.eks. kan man få læst teksterne op og se indholdet i videoform.
På den ene fysiske kursusdag der er tilbage, sørger læreren for at dække de områder, hvor eleverne har brug for hjælp. Derefter går de i gang med gruppearbejde, hvor de samarbejder om at løse nogle opgaver – f.eks. at lave en skiltningsplan for et vejarbejde. Her kommer eleverne til at arbejde med stoffet mere interaktivt sammen med de andre elever.
”Jeg er meget begejstret. I forhold til, hvad jeg har set på universitetet de seneste tyve år, så er det her undervisning på Champions League-niveau,” siger Henrik Harder.
En revolution på typograf-niveau
Hvor mange andre har peget på fjernundervisningen som et gennembrud i sig selv, så mener Henrik Harder, at det blot er en detalje i en
større sammenhæng.
”Man skal blot se Zoom-undervisningen som fase et, for egentlig foregår meget af det som traditionel undervisning. Når man tager al
viden og lægger i computerne, så bliver det langt mere avanceret og det har langt større konsekvenser for fagligheden,” understreger
Henrik Harder.
Han peger på, at når man først har bygget denne type intelligente undervisningssystemer én gang, så kan man flytte en stor del af alle
læreres viden og den repetitive undervisning ind i computere, og dermed skabe en virkelig revolution.
”Det der sker i undervisningsbranchen svarer til det, der skete for typograferne. Vi står med en teknologi, som gør, at vi kan erstatte det
kedelige arbejde foran tavlen med langt mere fleksible systemer, og hvor vi i virkeligheden kan få helt nye typer af fageksperter ind som
underviser,” slutter Henrik Harder.
\