VOKSENDE RIFT OM IT-PRAKTIKANTER
Da IT-virksomheden Kviknet i august 2019 slog to elevstillinger op på arbejdspladsen i Odense, var interessen så stor, at de på få dage fik lidt over 120 ansøgninger.
Kviknet, der leverer bredbåndsforbindelser, uddanner både IT-supportere og datateknikere i virksomhedens fejlservice-afdeling, som hjælper med at løse tekniske problemer hos kunderne.
Den voldsomme interesse for praktikpladser overraskede direktør Yoel Caspersen, som er ærgerlig over, at han var nødt til at give så mange håbefulde unge erhvervsskoleelever afslag på en praktisk indgang til branchen.
”Det, der slog mig, var antallet af ansøgere til de to pladser, vi slog op. Jeg synes, det er et meget højt tal og må være udtryk for en ubalance, for det er mit indtryk, at der er brug for IT-folk og en ekstrem mangel på praktikpladser,” siger han.
Det er ikke let
Med omkring fem år på markedet har Kviknet kun haft elever de seneste år, og derfor har direktøren svært ved at vurdere, om hans oplevelse er en del af et generelt mønster.
Men IT-virksomhedens erfaringer vækker til dels genklang hos campuschef Jonatan Yde fra Dania Erhvervsakademi i Grenå. Her lykkes det at få alle studerende på datamatiker- og multimedieuddannelsen ud i praktik.
”Men dermed ikke sagt, at det er let. Vi har det som et mål, at alle skal i praktik, og vi gør, hvad vi kan for at undgå projektpraktik, fordi de studerende skal have erhvervserfaringen,” forklarer Jonatan Yde som ikke oplever, at de studerendes faglige niveau er problemet.
“Jeg ved, at virksomhederne i allerhøjeste tager praktikanter for at finde ud af, om det er en person, de eventuelt skal ansætte bagefter. Det fortæller vi også virksomhederne er en god måde at rekruttere på.”
Per Søgaard Toft
Uddannelseschef IBA Kolding
Stor spredning
Erhvervsakademi Dania gør en ekstra indsats for at hjælpe med at finde praktikpladser.
”Vi har lister med virksomheder, der er interesseret i praktikanter, og når det begynder at knibe for nogle, der har svært ved at komme ud af starthullerne, så kan vi pege dem i retning af steder, hvor vi ved, de er interesserede og har opgaver,” siger campuschefen fra Grenå og tilføjer, at geografi også kan have betydning for hvor svært, det kan være at finde en praktikplads.
”Vi ligger i Udkantsdanmark og har ikke uanede mængder af praktikpladser i nærheden, så de studerende skal af og til flytte sig, og det kan være en udfordring,” fortæller Jonatan Yde.
Men én ting er den geografiske spredning mellem uddannelsesstederne og placeringen af relevante praktikpladser. En anden ting er bredden i selve uddannelserne, fortæller Yoel Caspersen, der har en baggrund som selvlært udvikler.
Hvad som helst
Kviknet-direktøren har ingen relevant uddannelse inden for IT, men har arbejdet sig frem fra at være kørende konsulent til højtspecialiseret tekniker via selvstudier og mange sene aftener.
”En IT-medarbejder i dag kan være hvad som helst – det kan være en højt specialiseret tekniker eller forsker, eller det kan være en autodidakt generalist. I den tunge ende har vi dataloger og lignende, som står for udvikling, men vi har også brug for resten af kæden med IT-supportere og datateknikere til drift og support af systemerne. Der er meget stor spredning, og det gør, at det kan være utroligt svært at finde de rigtige profiler,” forklarer Yoel Caspersen.
Mangler standarder
De seneste år har han oplevet en lige så stor spredning i praktikansøgernes faglige niveau. Derfor mener han, der er behov for en form for standard i forhold til indhold, kompetencer og fagligt niveau på IT-uddannelserne.
Campuschef Jonatan Yde er meget enig i, at der mangler standarder – især på multimediedesigneruddannelsen, som han har haft ansvar for i seks år på Erhvervsakademi Dania i Grenå.
”I mere end 15 år har datamatikerne haft samme profil, mens multimediedesign har ændret sig gennem tiden, og man har puttet det meste ind under den, hvis der er kommet nyt, siger han og remser op, at der f.eks. er tilkommet videoproduktion, lyddesign, databaser og app-udvikling.
”Man har forsøgt at favne meget bredt, men eftersom der kun er halvandet år før praktikken, så er der grænser for, hvor meget, man kan gå i dybden med inden,” siger Jonatan Yde.
Arbejdsgivernes frustration
Han påpeger, at multimediedesign i udgangspunktet er en digital kommunikationsuddannelse.
”Og det kan blive lidt fortrængt af alle de her teknologier og derfor svært at finde rundt i for arbejdsgiverne. Hvis man som virksomhed har en ide om, at man skal have en udvikler eller programmør, så vil man gå efter en datamatiker, det er der klar konsensus om. Hvis man leder efter en webudvikler, men får en kommunikationsmedarbejder, der kun har snust lidt til webteknologier, så kan jeg godt forstå arbejdsgivernes frustration,” forklarer campuschefen, som deler ønsket om en tydeligere profil.
”Så ville det også være meget nemmere for os at sælge til studerende, men også til praktikpladser og kommende virksomheder,” siger Jonatan Yde.
Han fortæller, at Erhvervsakademi Dania er i gang med at skærpe profilen på multimediedesigneruddannelsen.
”Vi skal være mere skarpe. Fra uddannelsesstederne har vi ikke altid været helt gode til at fortælle, hvad en multimediedesigner kan. Ligesom der heller ikke har været enighed om, at det, de gør, er at udvikle brugergrænseflader og brugeroplevelser,” siger han.
I kø til praktikanter
På Erhvervsakademi SydVest, der har uddannelsessteder i Sønderborg og Esbjerg, fortæller uddannelseschef for IT og Medier Stig Salskov Iversen, at de oplever virksomhedernes vanetænkning i forhold til datamatikerne, som de sydjyske virksomheder kender til og gerne tager i praktik. Men generelt er det nemt at finde praktikpladser i området – også for de studerende på multimedieuddannelsen,
som fik ny studieordning i 2018 med mere fokus på design og udvikling af digitalt content og brugerflader.
”Vi ser, at de nye studerende er meget mere teknisk og digitalt orienterede. Multimedieuddannelsen har måske haft ry for ikke at være så teknisk, men med den nye studieordning har det virkelig fået fokus og en anden profil, og det finder virksomhederne ud af,” siger Stig Salskov Iversen.
”Der er rift om praktikanterne, og vi oplever en kæmpe efterspørgsmål – vi har faktisk rigtig mange, der står i kø for at få de her uddannelsesprofiler i praktik, og både virksomhederne og de studerende er meget tilfredse med praktikforløbene.
Vi har lige gennemført en praktikevaluering og har fået de bedste resultater nogensinde – i hvert fald når vi snakker praktik,” siger han begejstret.
Erhvervsakademi SydVest har spurgt 50 virksomheder om deres oplevelse af at have en datamatiker eller multimediedesigner i praktik, og stort set alle har svaret, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med deres praktikant. Efter forløbet svarer 90 procent af virksomhederne, at de ønsker at ansætte en person med samme faglige profil som praktikanten.
”Det må betyde, at uddannelserne er relevante i forhold til det, virksomhederne efterspørger i regionen,” konkluderer uddannelseschefen.
Speeddating og åbent hus
IBA Erhvervsakademi Kolding uddanner ikke datamatikere, men har to specialiseringer inden for multimedieuddannelsen. De oplever ikke udfordringer med at finde praktikpladser, fortæller uddannelseschef Per Søgaard Toft.
”Vi har faktisk ventelister og virksomheder, der står i kø for at få praktikanter, og vi har absolut ingen problemer med at få dem afsat,” siger han.
Men akademiet gør også sit til at få praktikaftalerne på plads blandt andet med speeddating, hvor lokale virksomheder inviteres og får mulighed for at bejle til potentielle praktikanter.
”Der bliver der lukket rigtig mange praktikkontrakter. Og så har vi vores erhvervscenter, som har mange kontakter i lokalområdet. Vi indgår i netværk som f.eks. IT Kolding, og da vi fik ny studieordning på multimediedesign, inviterede vi 20 virksomheder ind og fortalte om ordningen og elevernes kompetencer,” fortæller Per Søgaard Toft.
Lidt nemmere at afsætte
Til gengæld er det lidt tungere, når de nyuddannede efterfølgende skal ansættes på ordinære vilkår på trods af, at beskæftigelsestallene i det sydvestjyske område generelt er gode.
”Selvom vores praktiktal er bedre end nogensinde, så er der stadig et dilemma i, at vi har IT-folk, der går ledige,” erkender Stig Salskov Iversen fra Erhvervsakademi SydVest.
Det er hans erfaring, at datamatikerne er lidt nemmere at afsætte til faste job, mens han endnu afventer beskæftigelsestallene for den nye studieordning på multimedieuddannelsen.
”Vi håber, de bliver ansat efterfølgende – specielt når virksomhederne selv svarer, at de ønsker at ansætte en med den her kompetenceprofil. Så jeg har en stor tiltro til, at det smitter af på jobsituationen, siger uddannelseschefen og tilføjer, at erhvervsakademiet forklarer virksomhederne, at praktik er en god måde at se potentielle nye medarbejdere an.
”Jeg ved, at de i allerhøjeste grad tager praktikanter også for at finde ud af, om det er en, de eventuelt skal ansætte bagefter. At de så bagefter måske ikke har midlerne til at ansætte, det er dilemmaet,” siger han.
Tager praktikanter men ansætter ikke
På Erhvervsakademi Dania i Grenå oplever campuschef Jonatan Yde, at det langt fra er alle studerende, der sendes ud i praktik, som får job samme sted.
”Blandt vores studerende er der nemmere overgang fra praktikant til ansat hos datamatikerne, hvor vi med multimediedesignerne oplever, at en god håndfuld virksomheder tager praktikanter ind, som de ikke ansætter efterfølgende, men i stedet tager nye praktikanter ind,” fortæller han.
I 2018 ændrede IBA i Kolding på multimedieuddannelsen, som blev gjort mere snæver. Profilen er indrettet i forhold til fremtidens behov baseret på kompetencer, som er efterspurgt i 1.100 østjyske jobopslag samt input fra virksomhederne og IT-fagforeninger som SAMDATA.
Få folk i job
Da de første studerende herfra for nylig er startet i praktik og bliver færdiguddannet til sommer, er uddannelseschef Per Søgaard Toft endnu lidt tilbageholden med at tale om virkningen. Men ifølge IBA’s erhvervsparathedsanalyser mangler virksomhederne i trekantsområdet IT-arbejdskraft, og det mærker erhvervsakademiet i Kolding.
”Vi har relativt held med at få folk i job – i hvert fald webudviklerne, mens det er en lille smule sværere med multimediedesignerne,” fortæller uddannelseschefen og peger på et dilemma, de jævnligt diskuterer i netværket IT Kolding, som han er en del af.
”Det er mystisk, at vi har venteliste på at få dem i praktik, men at vi samtidig har høj ledighed. Man skulle tro, når virksomhederne gerne vil have praktikanter, så vil de også gerne ansætte dem bagefter,” siger han.
Opdragelse og større krav
Per Søgaard Toft understreger, at de seneste ledighedstal er tre år gamle, og der er en lang omløbshastighed fra en ændring i en uddannelsesprofil til at kunne se effekten. Men uden at kunne føre bevis for det, antager han, at man måske nogle steder i branchen har en ide om, at når en webudviklerpraktikant har lavet en hjemmeside for en virksomhed, så lever den af sig selv de næste to-tre år med magiske IT-krydderier.
”Alle virksomheder i dag ved, at de skal have en hjemmeside. Men det er ikke alle, især ikke de små virksomheder, der har forstået, at det er et kontinuerligt arbejde at vedligeholde og opdatere. Så der skal vi måske ud og opdrage virksomhederne og stille større krav til at få praktikanter fra os. Men det er altid en afvejning af at få de unge mennesker ud i praktik, og derfor ikke stille alt for store krav,” siger Per Søgaard Toft.
For IT-direktør Yoel Caspersen er fordelene ved at have praktikanter i virksomheden til at tage og føle på. I hvert fald, hvis man finder det rigtige match mellem virksomhed og studerende.
”Så får man en dedikeret medarbejder i en længere periode, og samtidig skal man ikke underkende den økonomiske fordel i at få en person ind tidligt, hvor man kan bruge de timer, der skal til for at oplære vedkommende i virksomhedens rutiner. Jeg betragter praktikpladser som en investering i fremtiden både for min virksomhed og vores branche,” siger han.
\