Som kvinder vil have det
Hvad er det mon, de vil have, kvinderne? Hvordan skal en arbejdsplads ideelt set indrettes og hvad skal den tilbyde, for at de føler sig tilpas – og mændene samtidig har det lige så godt?
SAMDATA Magasinet bad fremtidsforsker Marianne Levinsen gøre sig det tankeeksperiment at starte med en tom byggegrund og derfra opbygge en virksomhed med den optimale ramme og den optimale kultur, som ville tale til kvinder:
”Hvis man vil tiltrække kvinder til en arbejdsplads, skal der noget andet til at lokke dem end mænd. Kvinderne går mindre op i løn end mændene, men lægger mere vægt på gode vilkår og fleksibilitet i arbejdet. Der er stadig mange kvinder, der i vid udstrækning står for hus og hjem, derfor har det naturligt mere betydning for dem, at de kan møde og gå, så det hele kan passes ind,” siger fremtidsforskeren.
Hjemlig hygge
På linje med mændene lægger kvinderne stor vægt på, at de kan gøre en forskel – at arbejdet er meningsfyldt og giver gode muligheder for at udvikle sig. Men ser man på den fysiske ramme, går kvinderne ifølge Marianee Levinsen mere op i, at der er et hjemligt miljø på en arbejdsplads.
”Der skal være rart og hyggeligt at være, et dejligt sted med mange grønne planter og billeder på væggene. Kvinderne er mere optaget af de nære ting og det sociale end mændene – kvinderne holder af, at der er pænt design omkring dem, og at kantinen har lækker og sund mad,” siger hun.
Mange, ikke mindst yngre IT-virksomheder, tilbyder allerede alt dette, konstaterer hun – og dermed både de fysiske rammer og det arbejdsmiljø, som kvinderne burde trives i. Så hvorfor er der så få?
”Problemet er, at kvinderne ikke nødvendigvis ved, at der er gode forhold i IT-branchen, og så hjælper det selvfølgelig ikke spor på den skæve kønsfordeling i faget. I Danmark har vi et meget segmenteret arbejdsmarked, nogle fag tiltrækker primært mænd, andre primært kvinder. Det bider sig selv i halen og kan være rigtig svært at flytte rundt med – og det begynder i hvert fald et andet sted, nemlig med at få kvinder til at interessere sig mere for den del af IT, der handler om udvikling og teknik,” påpeger Marianne Levinsen.
Vis hvad it-arbejde kan være
Hun mener, at en af grundene til, at det er mere end almindeligt svært at få kvinder til dét, er at de kan have svært ved at forholde sig til, hvad IT-jobbene består af. Derfor komme de aldrig så langt, at de finder ud af, at der er superfede arbejdspladser med cafe-lignende miljøer og fantastiske muligheder for udvikling:
”Der mangler nogle gode rollemodeller og profiler, som kan vise og fortælle unge kvinder, hvad det indebærer at have en hverdag i faget. Det er for diffust, så hvis man vil tiltrække kvinderne, ligger der en stor opgave i at synliggøre den del. Som det er nu, har mange svært ved at danne sig et billede af, hvad det er, du kan beskæftige dig med i IT-branchen, og hvad faget kan gøre for dig. Og kan du ikke det, er det også meget svært at se sig selv eller en fremtid i den – du vælger jo ikke at blive noget, du ikke ved, hvad er. De vil have et job, de kan fortælle om og være stolte af.”
Skal kvinderne med i IT-faget i større omfang, kræver det derfor en meget udfarende strategi, hvor kvinder vedblivende får fortalt historien om gode karrieremuligheder og ansættelsesvilkår. For der skal generelt ikke meget til, før de ombestemmer sig og opgiver IT-vejen:
”Hvis fortællingen om it bliver, at det er en branchen med gode arbejdsvilkår, muligheder for udvikling og et godt socialt miljø kan være det, der trækker kvinderne ind i faget. Men hører de om ledighed eller venner, der siger, at det er svært at få praktikplads, vælger de noget andet.”
Et skub mod IT
Hun mener dog, at kvinderne i øjeblikket får en slags indirekte skub mod IT-branchen, i kraft af, at eksempelvis sekretærfunktionen, som traditionelt har været et kvindefag, er under massiv forandring.
”Tidligere var noget kontorarbejde og IT adskilt, men det smelter mere og mere sammen. Sekretærfaget uddør i den traditionelle forstand, så du er nødt til at kunne meget IT og ikke være fremmed for det. Det er der allerede mange, der kan, men der bliver stadig flere, og det kan betyde, at kvinderne i større tal begynder at bevæge sig fra standardiseret IT-arbejde med faste rammer til udvikling og teknik,” vurderer fremtidsforskeren.
Et miljø for mennesker
Eva Bjerrum, der er organisationsanalytiker ved Alexandra Instituttet og hjælper virksomheder og offentlige organisationer med blandt andet indretning af kontormiljøer, tror ikke, at det er muligt at skabe et arbejdsmiljø, der specielt taler til kvinder. Hendes erfaring er, at mænd og kvinder i udstrakt grad ønsker det samme af en arbejdsplads – men eftersom mænd ikke har problemer med at finde ind i IT-branchen af sig selv, kan et optimalt arbejdsmiljø måske være med til at gøre forskellen, der får kvinderne samme vej.
”Jeg tror ikke på, at man kan skabe en lyserød kvindedrøm af en arbejdsplads, men både mænd og kvinder ønsker stor variation og valgmuligheder, farver og planter på arbejdspladsen. Det skal være rum, man føler sig inspireret af.”
Sådanne rum ville IT-virksomheden Ditmer i Aarhus for nogle år siden skabe, da de skulle flytte til nye lokaler, og Eva Bjerrum var involveret i projektet:
”De skulle flytte til nye lokaler, og vi var inde for at vurdere, hvordan de havde indrettet sig og fungerede sammen og hver for sig i hverdagen forud for flytningen, for at hjælpe dem til at indrette sig bedst muligt i de nye lokaler.”
Ditmer har, ligesom de flest it-virksomheder, flest mænd ansat, men der var ingen tydelige forskelle i de ønsker, kønnene videregav til Alexandra Instituttets medarbejdere i interviews.
”I flere virksomheder har vi gennemført det, vi kalder rum-spil. Det er work-shops, hvor man beder deltagerne forholde sig til forskellige arbejdsaktiviteter. Der er også kategorier, hvor de selv kan skrive, hvad de ønsker og ikke ønsker, og det de ikke vil have er ofte det kliniske, ensartede og fabriksagtige. Det vil ingen have – hverken kvinder eller mænd. De vil have noget, der ser indbydende ud, som minder om lækre cafemiljøer, som tiltrækker og giver liv og dynamik.”
Multirum er sagen
Ved også at følge hverdagen og arbejdsprocesserne i virksomheden, skød konsulenterne sig ind på, hvordan den optimale arbejdsplads så ud for de ansatte:
”Den metafor, vi brugte, var ’hjemlig stemning’. Det var sådan et sted, hvor køkkendamen kl. 12 råbte ud over det hele: ”Så er der frokost!”. Og når en kunde eller anden udefrakommende kom ind på virksomheden, var der straks en af de ansatte, der tog initiativet til at tage imod vedkommende, rejste sig og sagde: ”Ham, du skal tale med, er tilbage om fem minutter, du er velkommen til at tage en kop kaffe i køkkenet så længe.” Den stemning var central, så vi havde den med som pejlemærke i vores forslag til arkitekterne, der skulle indrette den nye arbejdsplads.”
Derfor skulle der ikke være en reception det nye sted, ligesom mange medarbejdere – mænd som kvinder – gjorde opmærksom på, at rummene meget gerne måtte have flere funktioner. I stedet for kun et mødebord, blev det derfor mødebord med sofaer i samme rum, og en kantine, der er indrettet, så den nemt kan bruges til fitness og konferencer.
”I det hele taget anbefalede vi rum med flere funktioner. Medarbejderne i Ditmer har også en vane med at vandre rundt, når de taler i telefon, og derfor blev der anlagt broer mellem arbejdsmiljøerne, som medarbejderne kan gå ud at tale på, så de forstyrrer hinanden mindre.”
Tavler til alle
Hele vejen igennem blev der taget udgangspunkt i de behov medarbejderne havde, eksempelvis blev der mange rulletavler på den nye arbejdsplads:
”Som typisk i mange IT-virksomheder er der mange møder med tavler. Dem synes arkitekter måske kan give et rodet indtryk, men vi så, at de havde stor betydning i hverdagen. De skal lige kunne trækkes hen, når behovet opstår, så der er tavler alle vegne,” fortæller Eva Bjerrum.
Mangefarvede, indbydende, velindrettede og gennemtænkte kontorer er måske ikke det, der direkte trækker kvinder til IT-faget, men det er i hvert fald en brik i arbejdslivet, som har betydning for både mænd og kvinders trivsel.
”Det at have lyst til at åbne døren til sin arbejdsplads hver dag, har meget stor betydning for den enkelte – uanset om man er mand eller kvinde.”