SAMDATA\HK-formand: Hvornår flytter IT-jobs tilbage til Danmark?
En hel stribe forlig i Danmark har været båret af arbejdsgivernes løfte om, at det ville give flere jobs. Men de er aldrig blevet holdt op på det løfte, og måske er det på tide at slå bremserne i ved forhandlingsbordet, mener SAMDATA\HK-formand Thomas Bisballe.
Han henviser til en stribe aftaler, der alle har forkælet virksomhederne eller skærpet kravene til lønmodtagerne.
Selskabsskatten er blevet sænket fra 34 procent til blot 22 procent. Pensionsreformen tvinger folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Og dagpengereformerne betød en betydelig forringelse af vilkårene for de arbejdsløse. Alt sammen initiativer, der skulle giver virksomhederne bedre vilkår – så de kunne ansætte flere folk.
Det har bare ikke virket, konstaterer Thomas Bisballe.
”Reformerne har stort set ikke betydet, at flere danske IT-folk er kommet i arbejde. Fire ud af ti danske IT-stillinger havner stadig i udlandet,” forklarer formanden for HK’s IT-medlemmer.
Han peger også på de mange aftaler, der har øget midlerne i efteruddannelsesfondene.
”I den ene overenskomstaftale efter den anden har grundpræmissen været, at hvis blot IT-folkene konstant blev efteruddannet, så ville der også være flere stillinger. Af samme grund har vi i årevis belært vore medlemmer om, at de skulle sørge for at blive efteruddannet. Vi har også brugt betydelige resurser på at tilbyde medlemmerne de mest aktuelle kurser.”
Men Thomas Bisballe er kommet i tvivl. Giver det stadig mening?
”I stedet for at fokusere på at få mere i lønningsposen, har vi lavet forlig efter forlig, som har sendt store beløb i efteruddannelsesfondene. Det letter ubetinget arbejdsgivernes udgifter til efteruddannelse, og jeg tror samlet set deres udgifter til efteruddannelse er halveret hen over de sidste 10 år,” vurderer Thomas Bisballe.
”Det burde betyde, at virksomhederne havde resurser til at ansætte flere danske IT-folk. Men det sker bare ikke. Før krisen lå fire ud af 10 IT-jobs, der var skabt af danske virksomheder, reelt i udlandet. Så skulle man tro, at når Danmark kom ud af krisen, ville der opstå flere nye jobs i Danmark, men det er ikke tilfældet. Det er stadig sådan, at fire ud af 10 IT-stillinger havner i Polen, Ukraine, Indien eller et andet land.”
Statistik uden omtanke
Thomas Bisballe er også kritisk over for arbejdsgivernes konstante udmeldinger om, at de vil mangle 19.000 IT-specialister i 2030. Det er alt for lang en prognose til, at det giver reel mening at bruge den som politisk styringsredskab, mener han.
”Fornuftige firmaer plejer sjældent at planlægge længere end fem år frem, fordi de ved, at det bliver alt for meget gætværk. Hvis du går fem, 10 eller 15 år tilbage i tiden vil du se både finanskriser og teknologiskift, som ingen kunne forudse, men som flytter et stort antal stillinger. Tag blot udviklingen inden for cloud-computing og datacentre, eller revolutionen inden for streaming – eller den seneste finanskrise, der i sig selv kostede mindst 5.000 IT-folk jobbet.”
Thomas Bisballe synes, at man alt for ofte falder på halen over nye teknologier og tror, at det kræver en helt ny specialuddannelse. I stedet kunne man lade erfarne folk udvikle sig på jobbet.
”En cloud-computer er jo bare en server. Det er jo ikke revolutionerende. Man taler også meget om No-SQL databaser, men de queries man laver, er jo ikke anderledes. Mange af de erfarne folk, der arbejder med de her ting, slår jo bare tingene op, når der kom noget nyt.”
”Alt for mange af de statistikker, vi hører om, er blot politiske signaler, fordi man gerne vil have lov til at hente billigere IT-folk til landet. Her kunne man ønske sig en mere kritisk presse, og nogle arbejdsgivere, der tog mere ansvar,” siger Thomas Bisballe.
Reformerne har stort set ikke betydet, at flere danske IT-folk er kommet i arbejde. Fire ud af ti danske IT-stillinger havner stadig i udlandet
Thomas Bisballe, formand SAMDATA\HK
Tilbage til et forpligtigende samarbejde
Fagforeningsformanden mener, at vi skal tilbage et mere forpligtende samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
”I andre europæiske lande er det langt dyrere og langt mere ildeset at fyre folk.”
”I IT-branchen ser du rask væk, at virksomheder fyrer hundredvis af medarbejdere, mens de ikke har brugt resurser på at efteruddanne medarbejderne. Kort efter klager de så i fagmedierne over, at de ikke kan få medarbejdere med de rette IT-kompetencer.”
”Det er måske meget praktisk for firmaerne lige at kunne justere lidt og skære 10 procent af medarbejderne væk. Man skal bare huske, at for de mennesker det rammer, så er det 100 procent af deres indtægt, der forsvinder.”
”Regeringen har lettet på byrderne for erhvervslivet – fx ved at sænke virksomhedsskatterne. Dengang hed det sig, at de så ville få råd til at ansætte flere folk, og at vi på den måde skulle få mere vækst i Danmark. Alligevel går mange af IT-stillingerne til udlandet.”
”Siden finanskrisen har virksomhederne haft en vækst på 45 procent, men i samme periode er lønnen kun steget med ni procent. Det er egentlig ret mystisk, for normalt siger man jo, at hvis vi havde et velfungerende marked, så ville en stor vækst og en mangel på folk betyde, at priserne – og dermed lønningerne steg.”
”Det er på høje tide, at virksomhederne også bliver forpligtet af aftalerne, så der reelt kommer flere jobs her i landet. Ellers havner vi i en situation, hvor vi atter må fokusere på lønstigninger,” konkluderer Thomas Bisballe.”
Det er et rigtigt godt indlæg. Det er skrækkeligt at regeringen vil gøre det stadig lettere at tage udenlandsk arbejdskraft ind til Danmark, medens vi er mange der er arbejdsløse. Udlændinge kan komme til Danmark og skal kun betale 25% i skat i 5 år, medens de tager vores arbejde. Der er ikke mangel på it-arbejdskraft i Danmark.
En it-programmør jeg blev massefyret sammen med efter vi havde arbejdet 24 år i Forsikringens Datacenter, har været nødsaget til at tage et arbejde på en genbrugsstation. Det arbejde fik han i konkurrence med 90 andre ansøgere. Det sidste it-job jeg søgte var der 50 kvalificerede ansøgninger til. Jeg kender en anden tidligere it-kollega, der har måttet sælge sit hjem på grund af arbejdsløshed. Og nu vil regeringen have flere udlændinge til landet for at tage vores arbejde.