Pas på de udsatte studerende

Studerende, der slås med angst, stress eller andre udfordringer, har brug for den rigtige bistand til at komme igennem studierne og ud i jobs. Men vi mangler at få klarhed over omfang og finde de rigtige redskaber til at hjælpe de sårbare studerende bedst muligt. Kan de komme i jobs, er både vi og de bedre tjent, end hvis de ender i arbejdsløshed.

Langt de fleste studerende på erhvervsakademierne og andre uddannelsesinstitutioner er friske unge med mod på livet og drømme for fremtiden.

Men så er der ham eller hende, som aldrig siger noget. Som gemmer sig bagerst i lokalet. Som sjældent kommer til timerne.

De fleste af os kan godt huske et par studiekammerater, der ikke havde det for godt. Jeg kan i hvert fald godt genkende billedet. Måske er de nogle af dem, der ender som arbejdsløse. De sidste tal viser, at 12 procent af datamatikere stadig går arbejdsløse ni måneder efter, de blev færdige med uddannelse.

Vi frygter

Alligevel hungrer arbejdsgiverne efter IT-medarbejdere. En af de mest citerede analyser forudsagde, at vi kommer til at mangle hele 19.000 IT-folk i 2020. Nu er det svært at spå, især om fremtiden, som en klog mand engang slog fast. Men arbejdsgiverne siger i hvert fald, at de har svært ved at finde folk med de rigtige IT-kompetencer.

Umiddelbart skurrer det i ørerne, når man kigger på arbejdsløshedstallene.

Vi kan frygte, at de sårbare studerende er dem, der lettest bliver tabt i arbejdsløshedskøen, fordi de – selv om de er fagligt dygtige – kan have svært ved at gøre det godt i en jobsamtale. Eller måske er de bange for overhovedet at søge et job, fordi de er mest trygge ved at gemme sig bag en skærm. Men der er bare ikke mange jobs, hvor man kan sidde for sig selv og kode dagen lang. I dag skal man tale med brugere, kunder og kolleger. Og det kan være svært, hvis man er introvert eller lige frem har diagnoser.

Selvfølgelig er det godt, at en del arbejdsgivere tager et socialt ansvar. Og især hvis endnu flere følger efter de gode eksempler, som du kan møde to af i magasinet. Men det store spørgsmål er, om det er nok.

Vi ved det i bund og grund ikke.

 Vi kan frygte, at de sårbare studerende er dem, der lettest bliver tabt i arbejdsløshedskøen.
Flemming Uldall, bestyrelsesmedlem, SAMDATA\HK.

Del viden

Så derfor har vi i SAMDATA taget hul på det arbejde ved her i magasinet blandt andet at høre uddannelseschefer på de erhvervsakademier, der uddanner datamatikere.

På de næste sider kan du læse, at mange ser en stigning i antallet af sårbare studerende. Og alle forsøger de at hjælpe. Ud over eksisterende tilbud til studerende med ondt i livet, afprøver mange erhvervsakademier nye redskaber til at hjælpe de unge bedst muligt.

På ErhvervsAkademi Sjælland har man f.eks. oprettet et hold for autister. Mange akademier satser på efteruddannelse af underviserne ved at hente ekspertise ind fra f.eks. Studierådgivningen eller en virksomhed som Special Minds.

Og kan erhvervsakademier dele deres viden og erfaringer ikke bare indbyrdes – men også med universiteter, tekniske skoler og andre – har vi langt bedre muligheder for at finde de redskaber, som bedst hjælper de unge. Og vi bør også lytte til de unge selv – som f.eks. Jeppe Damborg, der er i gang med femte semester på datamatikeruddannelsen på Erhvervsakademi MidtVest i Herning.
Ham og andre kan du møde her i bladet.